Forskning i relationers betydning for læring

Relationer mellem lærer og elev har stor betydning for børns udvikling og læring

Det viser sig, at børns erfaringer med relationer, altså barnets vedvarende samspil med andre mennesker livet igennem, har indflydelse på barnets selvbillede. Og elevernes læring stiger i takt med at de har gode relationer til deres lærer og i børnefællesskabet.

Artiklen er inspireret af Relationsudvikling i skolen af Gitte Haslebo og Gro Emmertsen Lund, og af hjerneforskning med neuroaffektiv udviklingspsykologi og børnemindfulness til at:

• Styrke børns faglige, sociale og følelsesmæssige færdigheder
• Indgå i samspil og samarbejde med andre børn
• Styrke voksen-barn og voksen børnegruppen relationer
• Inkludere sårbare børn og skabe større resiliens

John Hatties forskning og nogle konklusioner

En vigtig kilde til forskning i relationers betydning for læring, samt præstationer, trivsel og glæde over at gå i skole er John Hatties værk Visible learning. En syntese af over 800 metaanalyser relateret til læring. Et resultat af 15 års forskning og synteser med det formål at finde frem til de faktorer, som har den største og mest positive indflydelse på elevers læring og præstationer i skolen.
Det viser sig, at meget af det vi tager for givet, som vigtige faktorer, har ingen eller kun meget lidt effekt på børns læring. Det gælder for eks. skolens størrelse og struktur, klassestørrelse, antal spor, økonomi mv. som mere er faktorer, der kan have indflydelse på lærernes arbejdsvilkår.

En konklusion er, at der er ikke nævneværdige forskelle mellem skoler, men derimod store forskelle inden for den enkelte skole, mellem klasser og mellem lærere. Hattie har rangordnet 138 faktorer i forhold til deres positive eller negative indflydelse på elevernes læring og præstationer. De blev samlet i 6 kategorier, der vedrører den enkelte elev, hjemmet, skolen, lærerne, læseplanen og undervisningen. Af disse 6 kategorier er det lærerne, der har den største betydning.

Min seneste bog Mindfulness i klassen – nærværende relationer er udkommet

Bogen indeholder inspiration og øvelser til mindfulness som korte øvelser og som forløb med eleverne. Bogen er inspireret af mine erfaringer med, hvordan du kan opnå bevidst nærvær i hjertet til at være klassens stabile nervesystem.

Du lærer at bruge mindfulness og leg til at styrke klassefællesskabet og støtte sårbare børn i tryg tilknytning inspireret af Theraplay.

Du lærer at bruge mindfulness til dit indre lederskab og i din klasseledelse.

Se også Bogudgivelser og Nærvær i pædagogikken: Dit nærvær er katalysator for børns trivsel og udvikling. Samtidig er det godt for din sundhed Du får en indføring i mindfulness og positiv psykologi som pædagogiske redskaber til det faglige og personlige relationsarbejde. Teksterne understøttes af input fra teori og forskning samt eksempler fra praksis fulgt op af øvelser og spørgsmål til refleksion.

Respekt og interesse er præstationsfremmende

Et af de mest markante resultater af forskning i relationers betydning for læring er den store betydning, som relationerne mellem lærere og elever har for elevernes læring og præstationer. Det er stærkt fremmende for elevernes læring, når læreren udvikler gode relationer, viser respekt for det som eleven bringer med sig til klassen (fra hjemmet, kulturen, kammerater), og muliggør at elevernes oplevelser bliver anerkendt i klassen.
John Hattie slår fast, at udvikling af relationer kræver særlige færdigheder i at lytte, at se læring fra barnets perspektiv og at vise hensyn.

De voksnes nærvær og interesse har afgørende betydning for børns selvbillede og dermed læring. Børn er meget sensitive overfor og påvirket af voksnes sindstilstand. For eksempel opfanger børn det, når voksne foregiver at være interesseret i børnene uden reelt at være det
En undersøgelse blandt 9-12 årige drenge viste, at drengene bliver positivt påvirket af den voksnes nærvær (mere positivt selvbillede, flere positive følelser, oplever i højere grad at den voksne tænker positivt om barnet).
Undersøgelsen viste også, at drengenes oplevelse af den voksnes manglende nærvær/oprigtighed under en samtale førte til selvbebrejdelser hos drengene og at den manglende oprigtighed får en negativ indvirkning på børns selvopfattelse. (Langer et al. 2012)

L. Klinge: ”…… Ændres barnets negative forventning til voksne gennem etableringen af en positiv relation med gensidig tillid og respekt lærer og elev imellem, kan eleven få nye erfaringer med, at voksne er troværdige og nyttige ressourcer …. Studier har vist, at det påvirker elevers tilbøjelighed til ikke at droppe ud af skolen, til at undgå højrisiko adfærdsmønstre, og til hvordan de lykkes fagligt og socialt. Det kræver imidlertid lærerens vedholdende indsats, sådan at læreren ikke lader sig afvise af barnets indledende fejlafstemmende adfærd, hvormed barnet blot vil få bekræftet sin mistillid til voksne i mødet med læreren. Se også Louise Klinges Phd. afhandling om Lærerens relationskompetence

Se denne skønne kvinde fortælle om at børn lærer bedst af lærere de har en relation til

Venskaber i klassen øger opmærksomhed og engagement

Relationerne eleverne imellem har også stor betydning. En væsentlig faktor er venskaber mellem eleverne. Gode venskaber betyder at eleverne hjælper hinanden, støtter, giver feedback, og gør skolen til et sted hvor eleverne er glade for at komme hver dag. Venskaber er med til, at konflikter lettere kan løses. Dermed øges elevernes muligheder for at kunne koncentrere sig og lære. Venskaber indeholder altså en vigtig ressource for læring. Endvidere har det vist sig, at hvis elever kun i ringe grad accepterer hinanden, går det ud over deres engagement i undervisningen og deres præstationer. Det viser sig også, at ved overgange fra børnehave til skole, ved klasseskift og skoleskift er den mest afgørende succesfaktor at barnet får en ven inden for den første måned.

Fællesskabsfølelse styrker hjælpsomhed

En tredje faktor er klima og sammenhold i klassen. Den faktor for klassesammenhold der har stor betydning for levernes læring, er, når alle lærere og elever arbejder hen imod fremgang i læring. Sammenholdet skal altså være tilknyttet målrettet læring og social støtte i læreprocessen. Omvendt har kliker, konflikter eller apati i klassen en negativ betydning. Et godt sammenhold giver større sandsynlighed for hjælpsomhed og interesse i at tale om mål og succeskriterier for læring samt plads til fejl og øget feedback. Et godt sammenhold går hånd i hånd med positive relationer mellem lærer og elever.

Det kræver interesse for det enkelte barn og bevidst nærvær

Positive relationer mellem lærere og elever venskaber og godt sammenhold i klassen opstår ikke af sig selv. Det forudsætter særlige kompetencer hos lærere og elever. Da lærere og pædagoger er de professionelle, er det af afgørende betydning, at de er gode rollemodeller og selv har de nødvendige redskaber og et stort handlerepertoire. Lærerne skal med andre ord ikke blot undervise i et fag men hver dag yde et stykke professionelt relationsarbejde.
En anden konklusion er, at lærerens faglige dygtighed ikke i sig selv er vigtigt for elevernes læring. Man skal selvfølgelig have et solidt kendskab til faget men yderligere uddannelse i faget afspejler ikke nødvendigvis et større læringsudbytte. En del af forklaringen er, at her er der mange andre faktorer som spiller kraftigere ind. Det kan være lærerens undervisningsstrategier, forventninger til eleverne og lærerens opfattelse af undervisning, læring og fremgang.
Lærerens interesse for elevernes fremgang forudsætter kommunikation og bygger på positive relationer, hvor læreren ser læring fra elevens perspektiv. Læreren må se sig selv som forandringsagent med positive forventninger til, at alle kan gøre fremskridt.

Se også artikel om Nærvær i klassen

Sproget er ikke gratis

Hvad lærere siger, tonefaldet og udstrålingen har altså stor betydning for elevernes udbytte. Når eleverne bliver spurgt, hvem deres bedste lærer har været, svarer de i forskellige undersøgelser at det er lærere, som de har en god relation til og som hjælper dem til at finde frem til bedre måder at lære på, og lærere som er villige til at forklare og hjælpe med elevernes skolearbejde.
Disse forskningsresultater er interessante, idet de kan anvise en retning for overvejelser og sætte fingeren på opmærksomhedspunkter, der er vigtige i videreudvikling af relationskompetence i skolen.

Det er påvist (K. Fredens 2012 33, 45, 96, 325-342), at emotioner påvirker læring, hukommelse og genkendelse. Emotionerne alarmerer hjernens opmærksomhedssystem og erfaringer. Eleven husker meget bedre, når der er emotioner i spil. Det hænger tæt sammen med at hukommelse og emotioner er tæt forbundet i hjernen (det limbiske system). Når en læringssituation føles godt huskes den bedre og motiverer til gentagelse.

Dette medfører blandt andet at eleverne lærer bedre gennem et positivt klima i klasselokalet. Eleverne vil også huske mere af pensum, hvis det er knyttet til aktiviteter, der vækker følelser.
Forskning viser også, at de elever, som læreren har en dårlig relation til, lærer mindre. Det centrale i dette fokus er, at den enkelte lærer reflekterer over, hvilken indflydelse de har på, hvorledes eleven trives.

En venlig autoritet, der også kan sætte lege på programmet hvor den voksne deltager, vækker tillid og lyst til at samarbejde, også når indholdet er mindre sjovt og mere krævende.

Haslebo anbefaler i øvrigt, at man har mindre individ-fokus og mere relationsfokus, for at skabe positive kommunikationsbånd, hvor de professionelle måder at bruge sproget på og skabe kommunikationsmønstre bliver afgørende.