Anerkendende nærvær til godt lærings- og børnemiljø

Anerkendende nærvær med en venlig attitude og engagement i børnene understøtter fagpersonens relationsarbejde med at skabe tillid mellem barn og voksen. En tillid som vækker barnets tro på sig selv. Denne tillid skabes gennem den voksnes nærvær i form af interesse, nærhed, involvering og sensitivitet.

Om læringsmiljøer i dagtilbud og skole

Læringsmiljøpunkter i dagtilbuddet (UCC magasin 2017 uddrag)

1. Børn lærer sammen med andre. Alle processer, som børnene gennemgår, er rettet mod at finde nogen at være sammen med og lege med. Så børn skal have mulighed for at skabe relationer til hinanden.
2. Meget forskning peger på, at en af de vigtigste faktorer er, at de voksne er nærværende og indgår i relationer med børnene. At de voksne har forståelse for, hvad børnene er i gang med at lære sig at mestre. Børn prøver hele tiden at blive bedre til hvad end, de er i. De voksne skal være gode til at sætte rammer om deres læring.”

Læringsmiljø i folkeskolen

Læringsmiljøet kan beskrives som klimaet eller atmosfæren i klassen, klassekulturen eller det psykosociale miljø. Læringsmiljøet indeholder således de fysiske, psykiske, pædagogiske og sociale aspekter i klassen.

Et klassefællesskab er generelt bestående af en meget forskellig deltagerskarre – nogle har diagnoser, nogle er funktionshæmmede, nogle kommer fra fremmede kulturer og andre er gennemsnitligt normale, men med varierende forudsætninger. Denne forskellighed er medskaber af miljøet i klassefællesskabet.

Det gode læringsmiljø

Et godt læringmiljø kan eksistere, når læreren har kompetencer til at skabe gode realtioner til eleverne og eleverne imellem, til at lede klassen i en positiv retning og til at differentiere undervisningen, så alle elever får noget ud af at være tilstede.

Der skal skabes et fokus på, at etablere læringsmiljøer, der fremhæver de positive emotioner. Disse er karakteriseret ved stabilitet og gentagelse, tryghed, varme, empati, bekræftelse, støtte, fællesskabsfølelse og fred.

Derudover skal eleverne i klassen have nogle værdsatte roller, forstå, at de er gode nok, at de er accepteret som individer, trods deres eventuelle vanskeligheder med læringen.

Sammenlagt træder det grundlæggende aspekt i forgrunden om relationen som henviser til John Hatties forskning i relationers betydning for børns læring.

Mindfulness og leg i børnegrupper understøtter det vigtige relationsaspekt samt børns kontakt til sig selv.

Børns relationer og følgeskab gennem leg

Legen skaber glæde og fællesskab. Børnene kommer tættere på hinanden og på deres lærer/pædagog, når de leger sammen.

I forløbet har vi lege og øvelser til selvregulering, empati, selvværd og affektregulering. Børnene oplever

det ikke som noget de skal lære men som leg. Vi griner og har det sjovt sammen, og vi glemmer alle forbehold. Samtidig har legene et lærende indhold i form af samarbejde og kropskontakt, balance mm.. Børnene kan mærke mit engagement i dem og i legen, og det gør, at de følger mine anvisninger i andre sammenhænge. Det gælder, både når jeg udfordrer dem på nærmeste udviklingszone så sværhedsgraden i øvelserne øges, og når vi mødes i garderoben dagen efter. Dette følgeskab mærker jeg efter bare to gange, og de fleste glæder sig til hver gang. Det hører og mærker de yngre børn, som også glæder sig til de skal lege mindfulness.

Sværdhedsgrad og mestring

Når jeg starter en ny gruppe, har jeg nogle faste øvelser, der både er sjove og styrker nærvær og samhørighed i gruppen. I den lektion ser jeg meget på børnenes reaktioner på øvelserne og deres mestring af dem. Herefter tilpasser jeg dem til gruppens modenhedsniveau, så de den næste gang kun får øvelser de kan mestre. Efterhånden øger jeg sværhedsgraden eks. med krævende opmærksomhedsøvelser og lege med flere detaljer. Senere i forløbet får børnene de øvelser, der var svære i starten, så de får erfaringen med, at de er blevet bedre. Se et eksempel på en gruppestart med refleksioner og aflæsning af gruppen med henvisning til neuroaffektiv udviklingspædagogiske redskaber: Mindfulness og leg som pædagogisk redskab

Dit anerkendende nærvær

Dit anerkendende nærvær bygger på to søjler:

• Den ene søjle er din evne til at være fuldt til stede i nuet med opmærksomhed indad på din tilstand/stemning og hvordan dette påvirker børnene.
• Den anden søjle består af accept i nuet og anerkendelse af, at børn oplever deres handlinger som logiske for dem. Accept i nuet betyder, at vi accepterer de følelser der opstår i os selv og i barnet – uden at ville ændre dem.

De voksnes nervesystem sender en masse nonverbal information om sin tilstand gennem tonefald, ansigtsudtryk og kroppens holdning (i alle samværs situationer). Der er en umiddelbar følelsesmæssig reaktion, og børnene ser det hele. Det betyder, at kvaliteten af dit nærvær og din indre tilstand skal have din prioritet i forhold til relationen og til at opnå det samarbejde du ønsker.

Børn er letpåvirkelige af voksnes stemninger, og det har indflydelse på deres oplevelse af sig selv og dermed også deres selvfølelse og læring. De voksnes tilstand afspejles i deres ansigtsudtryk, kropssprog og tonefald og børn aflæser det omgående, hvorefter de responderer på det de oplever.

Når vi ikke hviler i os selv med accept i nuet, reagerer vi mennesker på en automatisk måde, betinget af vanen. Vi reagerer ubevidst på små stikord og signaler, som hverken vi, eller de der sender dem, er klar over. Signalerne kan aktivere følelser, som vi reagerer ubevidst eller automatisk på.

Kan vi observere, hvad der sker med os selv, når børn (eller voksne) vækker følelser i os som eksempelvis afmagt, irritation, sårethed, afvisning mm. bliver vi i stand til at håndtere de vakte følelser og give slip på dem. I det pædagogiske nærvær betyder det, at vi bedre kan spejle børns følelser og skabe dialog, når børn føler sig sårbare, og respektere når børn sætter grænser og siger nej tak til hjælp.

Eksempel:

En dag, hvor der var meget stille på stuen, overværede jeg at en 3-årig (igen) tog et legetøj ud af hånden på sin lidt ældre legekammerat, Soli. Det udviklede sig til et skænderi, og jeg stod på pletten. Farvet af tidligere erfaringer og fravær af fred i nuet blev min reaktion bebrejdende, så Soli tog over og sagde, “vi behøver ikke hjælp, det klarer vi selv”. Jeg observerede ubehaget ved følelsen af afvisning og reagerede med accept af både følelse og udsagn, så jeg svarede med et lille nik og et smil: “helt fint Soli”. Jeg trak mig tilbage og observerede, at de fortsatte en iøvrigt god leg. Jeg var hurtig til at gribe ind i den bedste mening, men det kom ikke fra en tilstand af opmærksomt nærvær, for så havde jeg sanset, at denne situation var under kontrol. I en bedre version af anerkendende nærvær havde jeg spurgt, om de havde brug for hjælp, før jeg handlede.

Min erfaring er, at vi får en tættere relation, hvor jeg bedre kan nå dem, når jeg formår at justere mig til situationen. Samtidig styrker det børnenes selvfølelse.

Personlig involvering og sensitivitet

I det professionelle arbejde med børn og unge har de voksne ansvaret for at involvere sig i det enkelte barn, med et sensitivt nærvær. Med dette kan du aflæse om barnets reaktion er en bekymring for, om det forstår, hvad det skal, om barnet er vred/ked af det eller har problemer i sine vigtige relationer. Med sensitivitet og involvering kan den voksne møde børn og unge, der hvor de er. Du kan handle mere i overensstemmelse med deres behov og støtte på den måde, der er brug for.

For de helt små børn kan denne sensitivitet for eksempel medvirke til, at du sætter en følelse af travlhed eller irritation til side og rummer et rungende nej eller løben væk, når man kalder. Barnets reaktion kan betyde at en leg lige skal afsluttes, eller at det hellere vil have hjælp af en anden. Det kan man hjælpe barnet med, ved at sætte ord på, om det hellere vil have hjælp af en anden voksen med navngivning på denne eller sige, “ja, det er en god cykel, den parkerer vi her, så kan du cykle videre, når du kommer ud efter din middagslur.

Børn påvirkes af stemningen i gruppen

Børn aflæser kontakten mellem den voksne og andre kammerater, og de kan mærke den følelse, der afspejles i de andres kontakt. Hvis en kammerat bliver skældt ud, får et kram eller ros, kan de andre børn mærke følelsen i sig selv. Er nogle børn kede af det, aggressive og græder eller protesterer voldsomt mod at gøre, hvad de bliver bedt om eller skaber konflikter med vredesudbrud, smitter det af på stemningen og følelsen af tryghed.

For de mindre børn er det en naturlig udvikling at blive mere bevidste om deres krop, tanker og følelser for at forstå deres egne og andres signaler. Nogle børn har dog ophobet indre stress af forskellige forhold i familien og har brug for hjælp fra de voksne på institution og skole, der ofte er længere tid sammen med børnene end familien. De har brug for voksne, som har fred i sig selv og kan bevare ro og empati, når børnene har svært ved at være i sig selv og virker u-empatiske. Alle børn har brug for interesse og opbakning og en oplevelse af at være afholdt af den voksne, for at de kan involvere sig selv i undervisningen og tro på en positiv fremtid for sig selv.

I en alt for travl hverdag har de voksne også brug for redskaber til at være mere groundet og finde ro til at være og udstråle indre fred og styrke, for at de kan tilbyde børnene venlig  og anerkendende opmærksomhed.

Du kan læse mere om dette i bogen Nærvær i pædagogikken.

Det anerkendende arbejde starter i ledelsen og i det kollegiale forum: Anerkendende ledelse  Anerkendende kommunikation