Healing af børn. Healing med blid massage til børn og unge.
Healing af børn og unge
Det er ikke helt enkelt at være barn i dag. Og ej heller at være forælder.
Livet i vores samfund er blevet meget nuanceret med rigtig meget at tage stilling til, udfordringer og problemer at forholde sig til både personligt og i verden. Selvom vi forsøger at beskytte dem imod at tænke for meget over konsekvenserne af de ydre faktorer som forurening på jorden og på krigen i Ukraine, præger det alligevel deres liv og deres fremtid. Og de mærker forældrenes bekymring, selvom det ikke bliver udtrykt i ord
Mange børn er ret sensitive og reagerer på det, der sker omkring dem såvel i familien som i verden. Nogle reagerer, så man kan mærke det i hverdagen, mens andre vender det mere indad. Dette kan lede til overtænkning allerede tidligt i livet. Barnet kan ikke sætte ord på det, men tankerne kører i baghovedet, hvor de kan forstyrre både ro og koncentration.
Børn med sårbare nervesystemer som OCD, autisme og ADHD samt kroppens reaktioner med allergier og intolerancer overfor fødevarer mv. er særligt følsomme. Mange børn er også direkte eller indirekte påvirket af vores kulturs overpræstation.
Dette medvirker til at de har svært ved at falde helt til ro og slappe af. Det præger deres søvn, deres selvværd og deres nervesystem. De er sårbare overfor stress, angst og sygdom, og forældre kan sjældent helt gennemskue og fjerne ubehaget og byrden for barnet.
Børn er sensitive overfor det sagte og det usagte, overfor stemninger og dermed også overfor healing
De fleste børn er sensitive overfor stemninger i hjemmet, i skolen og klassen og i verden. Det har børn altid været, der har bare ikke været det fokus på dem, som der er nu. Den sensitivitet betyder også, at de er letpåvirkelige overfor healing. De kan mærke healerens ro, og healingen som giver dem fred, så de kan falde ind i sig selv. Bare være.
Sensitiviteten og dermed modtageligheden for healing virker beroligende på nervesystemet. Det styrker deres modstandskraft og personlige ressourcer. Effekten viser sig ofte i, at barnet bliver mere glad og afslappet. De fleste får mere ro og lander dybere i sig selv. Det vil sige, at de bliver mindre letpåvirkelige af omgivelserne og sensitiviteten bliver mere håndterlig. På sigt kan deres selvværd styrkes, så de kan mærke, hvad de vil være med til, og de kan bede om hjælp.
Har du et barn, som er uroligt, har koncentrationsbesvær eller søvnbesvær og måske trækker sig væk eller overreagerer på stimuli, vil den blide healing og kropskontakten med let massage (uden på tøjet) kunne hjælpe dem.
Kontakt og tidsbestilling
Jeg holder til i Skuldelev 4050 Skibby
En børnehealing fra 7 år varer 30 min. Pris 300kr.
Teenagere fra 13 år pris 400kr. ca 45-60 min. Teenagere kan også have brug for healing, og jeg har hjulpet helt unge til at få mere ro og bedre håndtere eksamen samt valg i livet.
Ring eller skriv til 22 80 05 38
Og … jeg har naturligvis tavshedspligt, som jeg værner meget om.
Om Krestine baggrund i forhold til børnehealing og massage:
Jeg er socialpædagog med overbygning i mindfulness for børn og voksne. Senere blev jeg uddannet healingsmassør og startede klinik herhjemme i Skuldelev.
Noget af det der greb mig mest (som tidligere socialpædagog) var, at der kom forældre med deres børn.
Jeg har arbejdet med børn og mindfulness og i 1990´erne har jeg undervist unge i den lokale ungdomsskole at give hinanden massage uden på tøjet og på arme og ben. Dette foregik ud fra antagelsen af, at en kammerat man havde givet eller modtaget massage fra, med mobbede man ikke.
Det samme oplevede jeg med børn og mindfulness i børnehaven. De mest dominerende børn ændrede adfærd i børnehaven. De blev mere sociale i legen. Se også: reducer børns stressreaktioner.
Mine børnebørn med henholdsvis ADHD og atypisk autisme elskede at få massage og få nusset fødder, da de var små (teenagere nu). De blev mere rolige og sov bedre om natten.
BONUSINFORMATION: Den lette massage og en del af healingen aktiverer også vagusnerven, der har enorm betydning for nervesystemet og vores søvn og generelle trivsel.