Kærlig venlighed i pædagogikken

Kærlig venlighed er en grundindstilling i mindfulness, der åbner for hjertefølelserne håb, medfølelse, kærlighed, venlighed, taknemmelighed og empati. Væsentlige kvaliteter at mestre i pædagogisk arbejde.

Kærlig venlighed som en grundindstilling i hverdagen

Du kan fremme en bevidst kærlig og venlig grundindstilling i relation til dig selv og andre. På asiatiske sprog er ordet for mind og heart det samme og antyder dermed, at det handler om at åbne både sindet og hjertet. Indenfor den buddhistiske tilgang til mindfulness træner man dette med kærlig-venlighedsmeditation, som du får en metode til længere fremme. I hverdagen handler det om en indstilling, du kan kultivere.

Du kan udvikle/forstærke kærlig-venlighed i dig selv ved at værdsætte både små og store små ting, som oftes for givet. For eksempel at der kommer rent og frisk vand ud af hanen, for partneren, børn og den bolig du har. Taknemmelighed vækker glæde i dig selv. Når du udtrykker for andre, hvad du værdsætter (taknemmelig for), vækker du også glæde og lys i den anden.

Ved at være opmærksom på det vi har til fælles, kan vi forbinde os med hinanden.

Din kærlige og venlige indstilling vækker tillid og tryghed i børn og styrker din autoritet. Se også artikel om Nærvær i relationer 

Se bøgerne Nærvær i pædagogikken, Mindfulness og leg i institutionen samt Mindfulness i klassen – Nærværende relationer.

Kærlig-venlighed reducerer stress, fremmer selvværd og styrker relationer i et venligt og nærværende børnemiljø

For børn

Når du udtrykker kærlig-venlighed, er du en god model for børnene, der bliver smittet af den stemning, du skaber. Ordene du udtrykker lagrer sig i deres sind, når det gentages dagligt. Fx styrker det børnenes motivation og oplevelse af at blive set, når du siger “tak for det”, når barnet gør hvad du beder om. Tak vækker motivationscentret i hjernen.

Øvelse du kan bruge til børn

En øvelse for børn: I børnehaven arbejder vi med Det varme hjerte. Her gnider vi hænderne sammen til de føles varme i håndfladerne. Først lægger vi hænderne for øjnene og tager nogle dybe ind- og udåndinger, som giver en vis afspænding og ro. Så gnides hænderne sammen igen. Højre hånd lægges på brystet, hvor hjertet sidder og venstre hånd på sidemandens knæ eller skulder. Her mærker vi varmen mod hjertet og den andens knæ i et par minutter (som børnene har ro til). Herefter sender vi gode ønsker, først til os selv og derefter videre til sidemanden.

Inden øvelsen begynder, får de nogle eksempler: Jeg ønsker at jeg kommer til at lege nogle gode lege i dag, eller lege med nogle gode venner – måske nogle specifikke venner.  Til vennen, man netop har været forbundet med til hjertet gennem hånden og knæet, kan man sige: Jeg ønsker for dig at du får en god dag i børnehaven, at du bliver glad igen, at du må være med i nogle gode lege. (Kan udvides med eks. en god ven, et familiemedlem eller kæledyr)

Dit udtryk og mimik udspringer af din indre tilstand

De ord og handlinger, du vælger i samværet med børn, modtages af deres nervesystem, og farver deres selvbillede. 5 minutter med denne øvelse dagligt/jævnligt bliver en ny positiv mental vane for børn, som de tager med sig videre. For de unge kan du ændre øvelsen til at sende gode/kærlige tanker og måske et mentalt/visuelt kram til en eller flere, som de holder af. Samtidig kan de søge at kultivere positive følelser ved at tænke på en de kender, der har brug for omsorg.

Undersøgelser af førskolebørn peger på at mindfulness har effekt på affektregulering specielt blandt de børn, der har de største udfordringer. Nogle undersøgelser viser, at bare 12 ugers træning i loving-kindness har påviselig effekt på sociale færdigheder. Desuden øges positivitetsratioen med gode følelser og selvværd.

Personligt har jeg dyrket loving kindness som metode til hjertekohærens i en del år. Den type øvelser/meditationer understøtter samspillet med børn og kolleger såvel som partner som venner.

Hjerne og hjerte arbejder sammen

Forskning (HeartMath instituttet i Californien ) i hjertets rytme og krop og psyke viser, at nerveforbindelsen vagus nervus 10, har en omfattende betydning for trivsel. Nerveforbindelsen går fra hjernen til maven og passerer hjertet på vejen. Den sender informationer om kroppens og sindets tilstand til hjertet, som sender den videre til hjernen. Disse informationer påvirker hjernen til ro eller stress.

En af opgaverne for denne nerveforbindelse er altså at formidle information mellem hjertet og hjernen og videre ud i organerne.
En anden opgave er at berolige hjertet, så det ikke arbejder så hårdt efter kamp (fysisk, mentalt, følelsesmæssigt). Den sænker pulsen og beroliger følelsesmæssig hjerneaktivitet ved dybe ind- og udåndinger og skaber mere harmoni i åndedrættet, så udånding bliver dybere end indånding. Hjertet har et system af neuroner, der har hukommelse, og deres signaler til hjernen kan påvirke din følelsesmæssige oplevelse.

Harmoniske hjertemønstre

Når hjertets rytmiske mønstre er harmoniske, organiserer det alle kroppens systemer og organer. Det kaldes hjertekohærens.
Et kohærent hjerte hviler i dets naturlige rytme og svingning, det skaber et stærkt harmonisk energifelt i og omkring kroppen, der bevidst eller ubevidst opfanges af andre som en positiv udstråling.

Når børn og unge selv får ro i nervesystemet med harmonisk hjerterytme og positive følelser, har de lettere ved at knytte gode relationer og være modtagelige for læring. En øvelse som ovenstående og andre simple øvelser dagligt skaber et grundlæggende sundt og harmonisk nervesystem og barnet danner et positivt syn på sig selv.

Social kohærens

Et hjerte synkront med hjernen har indflydelse på både den relationelle og den mentale intelligens. Samtidig udstråler du kærlig-venlighed, som opfanges af børnenes spejlneuroner og skaber følelse af tryghed og forbundethed.

Hjertet udsender elektromagnetiske felter, der skifter efterdine følelser, og det kan måles op til flere meter væk fra det menneskelige legeme. Det betyder, at du påvirker andre og påvirkes af andres hjerterytme. Når vi befinder os inden for hjertets radius, kan vi påvirke andre mennesker, for eksempel i familien, et samarbejdsteam og fra lærer/pædagog til børn og unge. Læs mere om social kohærens mellem voksne og børn og i samarbejdsteams med to enkle øvelser.

Hjerteharmoni

Forsøg har vist, at mennesker i harmoni, kan bringe andre mennesker i harmoni, idet deres kohærente (harmoniske) bølgemønstre påvirker den andens ubalance, og dennes hjertebølgesvingninger ændres fra inkohærente til kohærente. Deres hjerters felter rører hinanden og harmonien genoprettes, men også hjernen påvirkes, idet de kohærente hjertebølgesvingninger forplanter sig til hjernen og ændrer dennes mentale sindstilstand. For eksempel kan en mors hjernebølger synkroniseres med hendes barns hjerteslag, og den voksnes indre ro og harmoniske hjerterytme virker beroligende på børnegrupper.