Kommunikation og samarbejde

Kommunikation med nærvær, tydelighed og venlighed medvirker til et godt samarbejdsmiljø

Vi forbinder os med andre gennem sproget, med følelsen af at man kan give udtryk for noget, og at det bliver modtaget af nogen. K.E. Løgstrup

I mit arbejde på en daginstitution såvel som leder og som pædagog oplever jeg at en stor del af vores stress, opstår ud af uløste konflikter og frygten for at begå fejl, møde kritik eller afvisning. Uløste konflikter kan skabe nag, og give stress, når de ligger i luften. Det forstyrrer eller hindrer ærlig kommunikation.

Derfor tænker jeg, at nærvær og venlighed i kommunikation har stor betydning for vores trivsel og samarbejde. Nærvær skærper aflæsning af andres signaler i kropssprog, ansigtsmimik og de subtile indtryk af tøven, der antyder usikkerhed, eftertanke og følelsesudtryk. En indstilling af venlighed og åbenhed lukker andre perspektiver ind og andre får får tillid til, at de har noget værdifuldt at bidrage med, og føle sig hørt og forstået – også selvom man ikke får ret.

Lytte og tale

Der er situationer, hvor det er konstruktivt at sætte egne meninger og holdninger på stand by for en stund og lytte til andre perspektiver. Det medvirker til gensidig respekt og nærhed, der lægger et grundlag for faglig udvikling. Og der er situationer, hvor man skal udløse sit løvebrøl – uden at nedgøre andre.

Det er vigtigt at mærke sin vrede og autoritet – ikke for at angribe andre, men for at markere og sætte sunde grænser. I en indisk myte er det brølet fra løvefar, der får løveungen til at tage det første åndedrag.

Den styrke, som frigives af at udtrykke sig, kan bruges til at skabe større autenticitet.
Gammel strid og irritation kan lægges til side, hvis vi selv tager første skridt.
Evnen til at rumme menneskers forskellighed er en gave, når vi også har modet til selv at træde i karakter. I situationen kan man spørge sig selv, hvad der tjener helheden bedst – og dermed alle parter. Er det at udtrykke sine meninger kærligt og ærligt eller lade være?

En generel indstilling af venlighed og omtanke, med det du siger og gør, er en god fællesnævner i samarbejdet med andre. Du kan bedst give og modtage feedback, når du har gode relationer og oplever gensidig respekt.

Kommunikation med opmærksomhed og refleksion

Med opmærksomt nærvær kan du nå at være bevidst om, hvad du vil, med det du siger, og hvad du bidrager med til dialogen og fællesskabet, når du udtaler dig. Du kan tage ansvar for og være tydelig i dit budskab.

Du kan spørge dig selv:

• Hvad vil jeg være med til at skabe (stemning, samarbejde), hvis jeg siger det, jeg umiddelbart tænker nu?
• Hvilke forskellige veje kan jeg bevæge mig ad i denne vanskelige situation?
• Hvordan kan jeg formulere dette, så mit budskab er tydeligt og samtidig skaber mulighed for dialog?
• På hvilken måde kan jeg medvirke til at vi i fællesskab kan omforme denne besværlige situation, så den fører til noget godt for alle parter?

Det sprog vi vælger at bruge

Set i et socialkonstruktivistisk perspektiv former vi vores forståelse af verden med sproget, og gennem sproget frembringer vi en virkelighed. En antagelse i socialkonstruktivisme er for eksempel, at problemer eksisterer ikke som uafhængige kendsgerninger. De opstår ud af udsagn som kan skabe smerte. Når vi søger årsagsforklaringer til vores problemer uddeler vi skyld og skam. For eksempel: ”Reformen ødelægger vores arbejdsglæde, Vi bliver stressede og syge af disse vilkår, Vi vil ikke arbejde sammen med den uprofessionelle kollega, lederen er inkompetent.” I et konstruktivistisk synspunkt er ingen af disse udsagn en kendsgerning.

Man kan vælge at tale om tingene på en anden måde. For eksempel: Her på institutionen er vi gode til at samarbejde med forældrene og være imødekommende uden at give køb på vores professionalisme. Eller: Jeg ønsker at forstå hvad du mener. Reformer skaber stor usikkerhed i en periode men åbner også for nye muligheder.

Opmærksomhed på hvad du vil mere af, frem for hvad du ikke vil

Når vi vil ændre noget, kan vi tale om, hvad vi vil ændre og hvorfor. For eksempel hvis man er utilfreds med kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere, kan man, efter at have udtrykt sine erfaringer med det der ikke virker, flytte fokus hen på hvornår det virker. Med det udgangspunkt kan man finde en fællesnævner og tale om hvad der virker og hvad vi vil have mere af.

Med indsigten i at en diskurs (den måde vi vælger at tale om tingene) er med til at påvirke den måde, vi er sammen på, bliver udfordringen at være opmærksom på, hvilken diskurs og hvilket sprog vi bruger i hvilke situationer. Hvordan taler vi for eksempel sammen på møder? Er det i orden at afbryde? Er der tendens til kun at tale for ens egen sag frem for den fælles? Er tonen argumenterende og dømmende? Eller kan man indgå i åben dialog og lytte med interesse til andres perspektiver? Er der en åbenhed som skaber tillid og plads til ærlig refleksion på sin egen praksis?

Særligt i ledergruppen er denne opmærksomhed betydningsfuld, da det er herfra diskursen sættes for, hvordan vi er sammen her, hvordan vi taler sammen, og hvad vi taler om.