Mindfulness og leg i indskolingen

Tilbyder vi mindfulness og leg i indskolingen og starter allerede i børnehaven, har det en positiv effekt på hjernens udvikling af neurale stier og øger hjernens kapacitet. Ifølge hjerneforsker og forfatter til Din hjernes følelsesmæssige liv Richard Davidson “skaber mindfulness, leg og træning nye spor i hjernen, som øger læringspotentiale gennem større opmærksomhed. Børnene får nye og positive mentale vaner, der vil være til stor gavn i deres videre skolegang og senere arbejdsliv. Jo tidligere vi sætter ind, jo bedre“

Udviklingsspring i hjernen

Der sker nogle udviklingsspring i børns hjerne når de er mellem 5 og 8 år. I den periode er de særligt påvirkelige over for ny læring fysisk, socialt, fagligt og følelsesmæssigt. Dette kan understøttes med lege og øvelser, så perioden bliver udnyttet bedst muligt. Børns hjerne modnes til at imødkomme de øgede krav og udfordringer de møder i skolen.

En række lektioner med mindfulness og leg i 0 – 2 klasse, der følges op med en eller to daglige øvelser, kan fremme børns selvregulering til opmærksomhed, motivation og engagement samt  medvirke til mere glæde i samarbejdet. De bliver mere følelsesmæssigt robuste, og kan i højere grad rejse sig efter modgang.

Øvelserne og samspillet med de voksne styrker relationerne og sociale færdigheder, motivation for læring og troen på sig selv. I klassen medvirker øvelser og leg til et trygt socialt klima og kan give et energiboost.

I bogen Mindfulness i klassen finder du øvelser og lege til elever og lærer. Læs mere om bogen på udgivelser.

Mindfulness og leg i indskolingen er også inspireret af theraplay. Theraplay er oprindelig en legeterapi der bygger på at styrke relationen mellem barn og omsorgsperson. Theraplay er en metode til børns personlige, sociale og følelsesmæssige udvikling med teoretisk fundament i neuroaffektiv udviklingsteori.

Længere fremme er et eksempel på en sjov leg, der fremmer selvregulering og opmærksomhed

Leg sammen og styrk relationen

Når læreren holder pause fra fokus på opgaven og indleder en leg, kan børnene slappe af. Børn, der har udfordringer med at sidde stille og koncentrere sig kan finde øjeblikke af ro og glæde.
Leg udløser signalstoffet dopamin, der giver positive følelser og aktiverer motivationscenteret i hjernen. Angst, depression og uro afløses for en stund af glæde og nærhed. Når vi har det sjovt sammen med andre, får vi mere nærhed i kontakten. Børn (og voksne) glemmer sig selv, så samarbejde fremmes og graden af konkurrence og negativitet mindskes.
Når børn oplever positive følelser i leg sammen med læreren, er de mere tilbøjelige til at følge dennes instrukser. Flere børn vil forbinde læring med lyst og glæde. Disse følelser opstår særligt i samspillet mellem lærer og elev, og vi husker bedst læring, der følges af positive emotioner.

Leg med theraplay og mindfulness til har det til fælles at de:
Er et middel til at børn og voksne kan have det sjovt sammen og dele glæde
Medvirker til indre ligevægt og balance i nervesystemet
Medvirker til at styrke den enkeltes læring og sammenhold i klassen
Har en tydelig struktur og vægter samarbejde og fællesskab
Medvirker til nærhed og fællesskab med en inkluderende effekt

Nærvær i pædagogikken

Mindfulness og leg i indskolingen (theraplay) indeholder sanseøvelser og leg der bringer opmærksomheden ind i nuet og ro i det indre. Mindfulness og leg stimulerer positive følelser og udløser signalstoffet dopamin og oxytocin. Disse signalstoffer reducerer stresshormoner og vitaliserer det autonome nervesystem og organerne. Børn og voksne får et energiboost

Øvelser og lege kan bruges som små åndehuller i undervisningen, til leg i frikvateret, i undervisning og særskilt i den understøttende undervisning til mere intens nærvær og inklusion af børn i udsatte positioner. Se også bøgerne: Mindfulness og leg på institutionen og Nærvær i pædagogikken.

Nærvær og leg i indskolingen med neuroaffektiv udviklingspsykologi

Nærvær og leg udspringer af mindfulness for børn og Theraplay med neuroaffektiv udviklingspsykologi som forståelsesramme. Mindfulness og neuroaffektiv udviklingspsykologi handler om børns sociale og følelsesmæssige udvikling og hjernens modning.

I krybdyrhjernen findes et aktiveringssystem, der styrer opmærksomhedsfokus, regulerer rytmen og balancen i opmærksomhed, kognitive tilstande samt parathed til at handle og fleksibilitet til at orientere sig hos omgivelserne.
Aktiveringssystemet sender impulser ud i hele hjernen, der reagerer på dem. For meget uro, i form af stress, angst og manglende evne til at regulere sig, forstyrrer resten af hjernen. Barnet kan blive fastlåst i sine emotioner, så det har svært ved at komme ud af konflikter og ændre konfliktfyldt adfærd eller tage initiativ og rette opmærksomheden mod læreren. Barnet har ikke ro til at lære.

Kort sagt ligger grundlaget for opmærksomhed, handlekraft, læring og empati i krybdyrhjernens “styringssystem”. Og det kan modnes gennem leg og mindfulness i samspil med nærværende fagpersoner. Aktiviteter og leg der støtter aktiveringssystemet i krybdyrhjernen, giver indre ligevægt og kontakt med sig selv.

Eksempler kan være: Sang, klappelege, rim og remser, rytmer, rytmisk bevægelse med dansetrin, yoga, inddragelse gennem navneleg, massage, kram, sanseøvelser og vejrtrækning med mindfulness.

Åndedrætsøvelse med vat og sugerør
(Opmærksomhed, sjov leg og samarbejde) Denne øvelse laves med en pose ekstra tykke sugerør og en pose vat. forbered dig ved at prøve øvelsen igennem først, så du ved hvordan det virker. Særligt afslutningen.

Øvelsen kan laves ved skolebordet og på gulvet i en cirkel. Sæt evt. noget rolig musik på til stemningsskift.
Send vat og sugerør rundt, så alle har et sugerør og en tot vat.
Prøv først at løfte vattotten fra bordet med sugerøret ved at suge hårdt.
Øv derefter at løfte den ved at suge, og derefter ”skyde” vattotten væk ved at puste hårdt.

Prøv om du kan suge vattet op med næsen.

Gør øvelsen til en leg: Del børnene i mindre grupper, f. eks. 2 – 8 i hver (efter alder), og lad dem sende vattotten rundt fra person til person ved at bruge sugerørene ligesom før. Kan gøres stående eller siddende i en cirkel. Husk at give slip på vattotten, når den næste person har fået fat.

Start dagen med at børnene lytter til en god historie, musik med naturlyde, enkle yogaøvelser til kontakt med kroppen eller små lege der vækker latter i 10-20 minutter, så både børn og voksne kan give slip på det man kommer fra og være til stede i nuet resten af dagen. Måske endda skifte fra en lidt trist stemning til en mere positiv stemning.

Planlæg en ugentlig time med struktureret pædagog/lærerstyret leg. Et forløb over 12 uger med nærvær og leg aktiviteter styrker opmærksomhed og sociale færdigheder. Hjernens følelsesmæssige og kognitive udvikling stimuleres. Lærerens instruktioner/ledelse i det sjove, styrker relationer og samhørighed mellem lærer og elever. Samspillet medvirker til, at børnene er mere tilbøjelige til at tage imod instruktioner i vanskeligt stof, når man haft det sjovt sammen.

Læs om Nærvær og leg som pædagogisk redskab

Pædagogisk nærvær

Erfaring viser også, at lærere og pædagoger der træner mindfulness og bevidst fremmer positive følelser i sig selv, har færre stresssymptomer, bedre arbejdshukommelse, og mere omsorg og venlighed rettet mod sig selv. Det øger empati og indlevelse, så man støtter børn til at være mere rolige frem for at reagere automatisk og blive usikker eller irrittabel. De fleste børn mærker din indre tilstand, og reagerer på det de mærker, ikke på det du siger.