Nærvær og leg – et pædagogisk redskab
Nærvær og leg som pædagogisk redskab er samlet og inspireret af mindfulness, yogaleg og Theraplay, der er opstået ud af neuroaffektiv udviklingsteori. Det handler om modning af den følelsesmæssige hjerne.
Lege og øvelser kan indgå i læreplanen og bruges som pædagogisk redskab til styrkede børnefællesskaber og samspillet mellem børn og voksne. Mindfulness og leg øger glæde og begejstring. Det virker affektregulerende og styrker opmærksomhed og kropsbevidsthed, så man bedre kan mærke, når man har brug for en pause.
Se også bogudgivelserne:
Mindfulness og leg på institutionen: En introduktion til neuroaffektiv udviklingspsykologi med en oversigt over hjernens udvikling og lege der understøtter såvel normaludvikling som børn med særlige behov.
Nærvær i pædagogikken: Dit nærvær er katalysator for børns trivsel og udvikling. Samtidig er det godt for din sundhed Du får en indføring i mindfulness og positiv psykologi som pædagogiske redskaber til det faglige og personlige relationsarbejde. Teksterne understøttes af input fra teori og forskning samt eksempler fra praksis fulgt op af øvelser og spørgsmål til refleksion.
Aktiviteterne i nærvær og leg er delt op i fire kategorier
Mindfulness med mindful spisning af et stykke frugt. Mindful gang, mindful lytning og mindful åndedræt for eksempel ved at lege dyr som en kanin der dufter til blomster, som en krokodille eller elefant, samt mærker hinanden med massage til massagehistorier afsluttende med det i børnehaven super populære bamsehvil, hvor de bliver puttet under tæpper med en bamse.
For de mindste er hovedfokus på sanselege og motorik der styrker ro og kropsfornemmelse.
Lege og yoga med for eksempel udvidet stopdans, hvor børnene står og ligger i yogaøvelser, når musikken stopper, vasketunnel, hundetunnel og andre former for fællesøvelser og sanglege.
Samtaler og øvelser til de større børn med følelser til empati og aflæsning af andre, hvor de på forskellige måder viser forskellige følelsesudtryk for gruppen, som de andre skal gætte/aflæse. Vi taler om, hvad det betyder, og hvad man kan gøre, når den anden ser sådan ud. Empatiøvelser til at øge medfølelse og omsorg med hånden på hjertet, for at mærke at det banker. Vi taler om mennesker (eller dyr), vi holder af, og sender glade tanker videre til en der er fraværende og til dem vi holder af. De større børn bliver introduceret til hvordan sindet og hjernen fungerer, og amygdalas rolle, når de har mareridt, er bange og vrede. Samt hvordan man kan finde ro igen. Se også Mindfulness i indskolingen og Skoleparat med mindfulness
Effekten/formålet med de forskellige øvelseskategorier:
Yogaøvelser, lege og partnerlege (følehjernen) medvirker til fokuseret opmærksomhed, at indgå i sociale samspil, blive opmærksom på egne og andres følelser og at have følelser som glæde, at være bange, have legelyst og føle tristhed. Man lærer at mærke og respektere sine egne og andres grænser. De lærer at aflæse hinanden, og får sat ord på hvad der er rart andre gør, og hvad de ikke bryder sig om at andre gør med dem og ved dem.
De rytmiske lege (påvirker reptilhjernen) styrker særligt koordination, hukommelse og koncentration samt impulsstop. De påvirker områder, som støtter barnet i at lade sig berolige og skifte gear, dvs. bremse og geare ned samt komme op i gear på en hensigtsmæssig måde. Området er vigtigt for evnen til at fastholde opmærksomheden, være til stede i nuet og grounding.
Massage, gruppekram og partnerlege medvirker til berøring, glæde, samarbejde og samspil som fremmer fællesskabsfølelse. De aktiverer også glædeshormonet oxytocin, som dæmper stresshormoner.
Dialog (pandelapperne/tænkehjernen) baseret på sociale historier eller nogle der handler om følelser medvirker til at børn og unge bliver mere reflekterende over deres tanker og følelser. De bliver opmærksomme på, at andre kan have de samme følelser og oplevelser som de selv. Dialog understøtter mentaliseringsevnen, når grundlaget er lagt i reptilhjernen med de rytmiske lege og følehjernen med imitation og sociale lege.
5 – 6 årige børn kan begynde at forstå, at andre nogle gange opfatter og føler tingene anderledes end de selv. Og de bliver mere opmærksomme på deres følelser. For nogle falder det let, mens andre har brug for en masse nonverbal kommunikation og følelsesmæssig balance, før de kan sætte ord på tanker og følelser.
