Nærvær og venlighed i skolen

Hvorfor nærvær og venlighed i skolen? Måske stiller du dig selv spørgsmål som: Hvordan forholder jeg mig nærværende, venlig og opmuntrende, når jeg er presset? Hvordan støtter jeg eleverne i en inkluderende klassekultur? Hvordan kan jeg støtte sårbare og udsatte elever til større trivsel og robusthed? Hvordan kan jeg få mere ro og opmærksomhed i klassen som helhed?

Min bog Mindfulness i klassen – nærværende relationer er mindfulness for børn og voksne. Bogen giver dig redskaber til at være klassens rolige nervesystem, til at undervise eleverne i mindfulness og til at have opmærksomhed på både elever, indhold og dig selv.

Foruden tekster, øvelser og lege til opmærksomt nærvær, indre ligevægt samt din klasseledelse med mindfulness, finder du også en proces på 4 trin i et forløb på 8-12 uger til nærvær og venlighed i klassen.

Hvordan kan nærvær og venlighed i skolen virke inkluderende?

Nærvær og venlighed i skolen med mindfulness og leg kan styrke rettet opmærksomhed, hvor eleven er mindre tilbøjelig til at lade sig distrahere. Desuden kan venlighedsøvelser og samtaler samt sjove lege der øger serotonin og dopamin medvirke til at eleverne slapper af og vise omsorg for hinanden.

Et program med nærvær og venlighed indeholder enkle øvelser, lege og dialog. Se eksempel på et program længere fremme.

I denne sammenhæng er venlighed også at være venlig overfor sig selv. Det vækker venlighed, medfølelse og hjælpsomhed over for andre. Ofte er de børn, som har sværest ved at være venlige overfor andre, dem der har mest brug for at være venlige mod sig selv og modtage venlighed fra andre.

Se også Undervisning med nærvær i hjertet

Man kan tale om tre nøgler til nærvær og venlighed i skolen

Den første og væsentlige nøgle er, at du selv er en model på nærvær og venlighed. For eksempel i kvaliteten af den opmærksomhed du bringer ind i interaktioner med børn. Børn er særligt opmærksomme, og de aflæser, om du er opmærksom på dem. Ved at være model i din adfærd med børn, viser du dem, hvordan det er at blive set og hørt og at være medfølende med andre.

Den anden nøgle er opmærksomhed med for eksempel mindful lytning. Mindful lytning består i at lærer eller en elev ringer med en klokke, som alle lytter til indtil lyden slutter. Denne praksis giver eleven ro indeni og samler opmærksomheden. Det giver nærvær i nuet med åbenhed for læring.

Den tredje nøgle er at hjælpe eleverne med at reflektere over følelser, som undertiden kan være overvældende. At tale om følelser kan ændre elevernes forhold til dem. Når et barn falder til ro, kan du reflektere over følelsen sammen med barnet. Hvilken del af kroppen følte sig vred, glad eller ked af det? Du kan lære børn at fremme en venlig holdning til sig selv og at finde glæden ved at være venlig og hjælpsom mod andre. Øvelserne kan også lære elever at: “Jeg kan være venlig over for mig selv, uanset hvilke følelser der kommer.”

Professor i psykologi og psykiatri og grundlægger af Healthy minds Richard Davidson om: Why emotion matters in schools: “Hjernekredsløbene vigtige er vigtige for kognitiv læring – så hvis eleven er nervøs, stresset eller følelsesmæssigt ude af balance, har dette skadelige virkninger på kredsløbet for andre former for læring.”

De fire trin til nærvær og venlighed kort beskrevet:

1. Opmærksomt nærvær med åndedrættet som anker til ro og indre ligevægt. Et nærvær der styrker opmærksomheden på din egen stemning og stemningen i klassen. Eleverne får et redskab til at berolige sig selv og holde et bevidst fokus.
2. Kontakt med kroppen i form af kropskanning der understøtter ro og ligevægt samt i form af rytmiske lege, som hjælper til at føle samhørighed med andre. Kroppen er vores kilde til samhørighed og samtidig broen mellem viden, intention og handling.
3. Kontakt med følelserne til affektspejling og afstemning med elever, der er i affekt. Du kan skabe tryghed og være klassens stabile nervesystem. Eleverne lærer at forstå sig selv og at aflæse andre.
4. Venlighed eller heartfulness til at mærke glæden indeni og lade den manifestere sig som overskud, venlighed og hjælpsomhed. Øvelser og lege kan medvirke til at styrke selvfølelse og medfølelse, udvikle tolerance og samarbejde med alle i klassen

Aktiviteterne i de fire trin medvirker samtidig til modning af hjernens tre lag ud fra neuroaffektiv udviklingspsykologi: Krybdyrhjernen med kamp-flugt-frys reaktioner, pattedyrhjernen med det limbiske system (emotioner, hukommelse og intuition) og pandelappen/neocortex med evnen til mentalisering. Se hvordan her.

Her er et eksempel på et program fra et forløb i 0 klasse.

Øvelserne blev gentaget i løbet af ugen mellem hvert møde

1. Åndedræt og krop. Eleverne lærer at bruge deres vejrtrækning til at fremme en vis fred og ro. De lærer nogle vejrtækningsøvelser til at falde til ro, en kort visualisering til at slappe af i kroppen og giv bamsen eller en pæn sten en gyngetur på maven.

2. Opmærksomhed. Eleverne lærer, at det, de fokuserer på, er et valg. Gennem fokusering på en række ydre ting for eksempel lyden af en klokke, udseendet og sansningen af et stykke frugt, der spises mindfult og indre fornemmelser som følelser fx glad eller trist. Børn lærer, at de kan rette deres opmærksomhed og bevare fokus ved ydre forstyrrelser.

3. Følelser. Hvordan føles følelser, og hvordan kan man mærke dem? Hvordan kan du fortælle, hvad du føler? Vi leger en leg, hvor læreren og eleverne skiftes til at vise ansigtsudtryk med forskellige følelser. Vi skal gætte hvilken følelse, der blev udtrykt og tale om, hvordan det føles i kroppen og tale om situationer, der kan vække de følelser fx i klassen. Billedet th. er tegninger af følelsen i kroppen efter en visualisering:

4. Konflikthåndtering. Vi taler om, at man nogle gange kan misforstå andre, fordi vi tror, at vi ved, hvad deres ansigtsudtryk betyder, men det kan være svært at se. Nogle gange tror vi også, at vi ved hvad de andre mener med det, de siger og andres stemme kan lyde mere hårdt, end de mener det. Så kan man spørge.

5. Selvmedfølelse. Børn kan være særlig hårde ved sig selv – og andre. Vi taler om, at alle gør fejl, siger nogle dumme ting og har svært ved noget, men vi kan ha det godt alligevel. Vi taler om, hvad der ville være rart at andre siger til os, når vi er kede af det, og prøver hvordan det føles i kroppen at sige det til sig selv.

6. Omsorg for andre. Her lærer børn at tænke på, hvordan andre føler, og hvordan vi kan være venlige over for nogen, der har det svært. for dem. Vi læser historien Den blå drage starter i skole. Om dragen der føler sig helt forkert, fordi de andre drager er grønne og brune. Vi taler om, hvordan vi kan hjælpe andre, der er kede af det eller føler sig alene og forkerte, og om hvordan det føles, at være den der hjælper og den der får hjælp. Vi erfarer, hvordan et par venlige ord eller et smil kan betyde meget.

7. Værdsættelse. Målet er, at børnene bliver opmærksomme på og værdsætter det, de har og de venlige handlinger, som andre mennesker gør for dem. Det kan være mor og far eller søskende og kammerater, og det kan være samfundsarbejdere som lærere, buschauffører, politi, kassemedarbejdere i butikken, renovationsarbejdere m.fl. der yder service i hverdagen.

8. Vi har brug for andre mennesker. Vi taler om at støtte hinanden og værdsætte andres venlige handlinger Vi har samarbejdsøvelser og giver venlighed til hinanden fx massage.

Hver lektion starter med en opmærksomhedsøvelse eller åndedrætsøvelse til at samle sig og være til stede. Nogle lektioner indeholder en dialog og/eller en tegning eller andet der viser deres oplevelse af en øvelse. Forløbet afslutter med et produkt som illustrerer deres læring og det, de tager med sig fra forløbet. Hver lektion kan gentages en eller flere gange og tilføjes andre medier.

Billedet til venstre er et “venlighedstræ” med udsagn fra eleverne om venlighed

Forskning (og erfaring) viser, at øvelser og lege kan føre til:
Styrkelse af viljestyret og fokuseret opmærksomhed og arbejdshukommelse
Bedre følelsesregulering og impulskontrol
Mindre tendens til stress og bekymring
Mere glæde og tolerance

Inspirationskilder

Nærvær og venlighed i skolen er særligt inspireret af Mindful School, en NGO organisation der underviser lærere i at bruge mindfulness i deres praksis og undervise eleverne i mindfulness. Klik ind og surf rundt på deres informationssider, forskning, onlinekurser og inspiration til meditationer og øvelser til dig selv og eleverne.

Susan Flook med kindness og Susan Kaiser Greenland med Inner Kids er kilder til mindfulness og kindness med børn. Desuden er jeg optaget af hjerneprocesser med legen som redskab til inklusion af Susan Hart. Og forskning i mindfulness og hjernen. Her er Richard Davidson og  D. Siegel professor i psykiatri og grundlægger af Mindful Awareness Research Center inspirationskilder.