Indlæg

Healing

/i /af

Healing

Hvad er healing? Det korte svar er overførsel af energi.

Vi mennesker er energi. Alle skader, hovedpine, fysiske og psykiske sygdomme, søvnbesvær og den udmattende træthed fatique, er derfor energiblokeringer.

Overførsel af energi til et blokeret område sker fx ved berøring, lyd, åndedræt og bevægelse. Dette tilfører området energi, der kan få energien til at flyde lettere og på sigt opløses.

En kombination af healing og medicin kan i nogle situationer være en god løsning både ved fysiske smerter og psykisk uro, udmattelse, søvnbesvær, tankemylder mv.

Jeg tilbyder clairvoyant healing.

Healing i praksis

Healing virker afslappende og beroligende på nervesystemet, så fx angst, og de medfølgende gener det giver i krop og sind, kan reduceres og påvirke helbredet. Det ved vi fra Herbert Benson, der i 1970érne påviste at afslapning forbedrer blodtryk og hjerterytmen, styrker immunforsvaret, tarmbevægelser, nyrefunktioner og hjernebølgeaktiviteten.

Det autonome nervesystem ændres i retning af at øge sundhed og reducere betændelsestilstande. Indenfor konventionel medicin er man begyndt at finde ud af, at de fleste sygdomme begynder med en generel betændelsestilstand (inflammation).

Healing er også velegnet til senfølger af kræft og bivirkningerne ved gigt og andre invaliderende sygdomme.

At blive helbredt kan ske omgående og tage flere år. Kroniske smerter tager tid og tålmodighed, da for meget energitilførsel på en gang kan forøge smerterne.

Energiblokeringer

En af de mest almindelige energiblokeringer er smerter. Såvel kroniske som forbipasserende smerter.

Psykiske sygdomme som angst og autisme er også energiblokeringer. Det betyder, at organismen i kroppen som helhed ikke er sund, når energien = krop, tanker og følelser ikke er i balance.

Halsbetændelse, slidgigt, psoreasis, fibromyalgi, vedvarende træthed, hovedpine, stress, søvnbesvær, fysiske smerter, for højt eller for lavt blodtryk, for højt kolesteroltal, smerter i hofter, knæ, ankler og fødder, iskias, tarme og fordøjelse, vejrtrækningsproblemer, skuldersmerter og piskesmæld er energiblokeringer … kan heales.

Hvad er energiblokeringer? Det forklarer FysioEnergi Terapi  på denne ganske god måde:

“En energiblokering er en tilstand af et lavt energi område som blokerer ift det energiniveau som er det optimale. (Du kan se det som “klumper i strømmen” K.) Energiblokeringer opstår over tid igennem vores begrænsende overbevisninger og i forbindelse med akutte skader og sygdomme. Det som formodentlig har den største indflydelse på disse blokeringer, er dog ofte vores begrænsende overbevisninger.

Det som bedst skaber en hurtig positiv ændring er et tryk, hvor blokeringen sidder samtidig med fokus på en dyb respiration/dybe vejrtrækninger”.

Jeg vil som healer tilføje, at energiblokeringer også kan være traumer under fødslen og i livet, fysiske, psykiske og seksuelle overgreb, uløste konflikter med mennesker man er sammen med og dem fra fortiden, der stadig skaber uro i energisystemet.

Energisystemet er de energihjul (chakraer) og de energibølger (aura), som du ser på billedet. Det hele er energi der strømmer igennem og rundt om kroppen. Når det er i frit flow, fungerer krop og sind optimalt.

Medicinsk behandling af energiblokeringer

I den almene praksis er det energiblokeringen, vi forsøger at påvirke med fx smertestillende medicin og alle andre former for medicin. Også med akupunkturtryk og kropsterapi samt naturligvis kirurgi og andre indgreb.

I princippet er medicin, og forskningen bag medicin, også energi. Det er bare kunstig energi og fysiske indgreb, vi forsøger at hele vores energikrop med.

Det betyder, at medicin og kirurgi dels ikke fjerner problemet og dels kan gøre skader i kroppens organer og hud – og alt hvad vi består af. Naturforskning viser fx, at cremer der bliver smurt på huden kan gå ind og påvirker organer.

Når det er skrevet, så er både medicin og kirurgi en stor hjælp på rigtig mange problemer, så vi skal ikke undlade at bruge medicin.

 

 

Energibevidsthed

/i /af

Energibevidsthed handler om at være hjemme i dig selv og være dig selv indefra og ud.

Energibevidsthed er også at forstå dynamikkerne i dig selv og mellem mennesker. At mærke at dine tanker og følelser og din fysiske krop er energi; og du har indflydelse på det. Med den indsigt kan du forstå dig selv og ændre mønstre.

Vi er energi, og det vi siger, tænker og gør, påvirker vores celler og dermed vores humør, følelser, fysiske og psykiske helbred.

Bevidsthed er at være bevidst om din sande identitet og dine værdier. Identitet er svaret på spørgsmål som: Hvem er jeg, Hvad er mit mål og mit formål? Hvad er mine vigtigste værdier, hvad giver mig glæde og hvad trækker energien ned? Hvordan kan jeg stå ved mig selv på alle planer (åndeligt, fysisk og psykisk)?

Svaret vil ofte ændre sig i løbet af dit liv, i takt med at du opnår en dybere bevidsthed i dig selv og dermed din sjæl.

Du skaber en forbundethed mellem din personlighed og din sjæl.

Energibevidsthed handler også om at vi udveksler energi med andre mennesker.

Energudveksling

De tætteste og sundeste energier er dem midt i den fysiske krop. Den mere tætte energi er et kraftcenter der kan associeres med jordforbindelse, væren, indre fred og bevidsthed.

I og omkring kroppen er et energifelt, som er mere fint i strukturen og og dermed let gennemtrængelig.

Denne gennemtrængelighed gør, at vi hele tiden udveksler energi med andre, dels gennem tanker og følelser og dels gennem samværet fysisk og på nettet. Ofte har vi opmærksomheden udenfor os selv og i vores tanker om fortiden og bekymringer om fremtiden.

Når vi har energibevidsthed og vores energifelt (lyslegemet) er sundt og robust, kan vi udveksle energien uden at blive smittet af andres for tunge eller for lette energi.

Lys, og det at vi er lys, er en vigtig del af vores energibevidsthed. Læs også om bevidsthed og lys

Hjemme i dig selv

Energibevidsthed betyder netop at mærke sin energi og at være bevidst om, når vi ikke er hjemme i os selv og så samle den hjemme i sig selv.

Ikke at være hjemme i sig selv kan i hverdagen handle om at være mest oppe i hovedet frem for nede i kroppen. I hovedet kan vi tænke os til det hele og forstå mange ting, som det kan være vanskeligt at omsætte i praksis.

Vi har som mennesker en enorm mental kapacitet, som gør, at vi indeholder funktionen at lægge vores energi udenfor os selv.

Når vi ikke er bevidste om det, mærker vi ikke, hvad det gør ved os energimæssigt i forhold til sindets og kroppens sundhedstilstand. Vi glemmer at flytte opmærksomheden ind i kroppen og mærke hvordan vi har det. Her mærker vi vores følelser og kroppens tilstand. Vi mærker hvad vi har brug for og hvad der er sundt for os og hvilken vej vi skal gå.

Et eksempel på at være for meget i hovedet er at sidde ved en PC i mange timer og glemme både tid og sted, mad og drikke. Pludselig skriger kroppen højt på noget næring og da vi så er vildt sultne og tørstige vælger vi de hurtige kulhydrater i form af brød, kaffe og sukker. Dette forstærker sukkertrængen og fastholder os i en usund energivibration. Så kan vi ubevidst komme til at lukke alt for meget af andres energi ind i os selv.

At sprede og samle energien

Når vi er ubevidste om vores energi, har vi tendens til at sprede den ud i verden omkring os. Vi bliver påvirket af andres energi på godt og ondt og af verdens rystelser. Vi kan blive så påvirket, at vi overvældes af det og mister kontakten med os selv.

Vi lader os ofte smitte af andres humør og følelser, sågar deres tanker, selvom vi ikke er tankelæsere.

Tanker og følelser er  jo også energi, og en person med dystre og kritiske tanker eller tunge og svære følelser, sender en dyster energi ud gennem lyslegemet omkring sig, og vice versa med de positive, venlige og støttende tanker og følelser.

Et nyligt eksempel på en udtalelse efter en udsendelse med at trække energien hjem i os selv inde i Facebookgruppen Energibevidsthed mellem mennesker januar 2025: Kære Krestine Hartmann ❤️❤️❤️ tusind tak. Denne healing er en kæmpe hjælp til en udfordring, jeg står med i øjeblikket. ❤️ Jeg følte, du rakte direkte ud til mig gang på gang. ❤️ Jeg har netop prøvet i to dage nu at trække min energi hjem, men det lod sig ikke gøre. Jeg skulle have hjælp til det, og så kom du ❤️

Når vi er hjemme i os selv og vores egen energi, bliver vi mere robuste og kan forbinde os med andre uden at miste os selv.

Energien i vores relationer

Som du kan se på billedet, er vores energilegeme mere flydende og let gennemtrængeligt.

85% af udveksling af energi (fysisk, mentalt og følelsesmæssigt) foregår ind over energifeltet, og det sker mest med vores nærmeste.

Jeg har også bemærket, at sensitive mennesker udveksler energi næsten hele tiden og dermed er mere letpåvirkelige.

Fx hvis en person, vi har en nær eller forholdsvis nær relation til, er lidt stresset, følelsesmæssigt i ubalance eller usikker på sig selv og meget sensitiv, kan vi let lade os smitte.

En vanskelig udfordring er at vedligeholde energirobusthed i tætte relationer, hvor den ene part er helt ude af kontakt med sig selv. Det kræver en ekstra indsats som i eksemplet i det ovenstående afsnit fra min Facebookgruppe. Jeg ved hun har et barn med autisme.

En langtidssyg eller stresset ægtefælle, børn og voksne med diagnoser, som skaber indre ubalance, eller som har fx angst og en aggressiv energi, er naturligvis meget “smitsomme”.

Også når vi selv er ude af balance og måske har stress, angst eller sygdom, er det særligt svært at trække energien hjem og holde den hjemme.

Vi har følelser for dem, holder af dem og er sammen med dem, når vi skal lade op fra omverdens krav. Hvis vi hele tiden er påvirket af et nært familiemedlems ubalance, kan vi let miste os selv og vores robusthed. Også stressede kolleger og chefer “skubber” til vores egen indre balance, men dem kan vi holde fri fra og trække energien hjem i os selv.

Det sker især, når vi er for meget i energien udenfor kroppen (lyslegemet som vi udveksler energi med andre igennem). Hvis vi er mest hjemme i den tætte energi (kroppen og de biologiske funktioner), lader vi os ikke så let påvirke.

Energirobusthed

Energirobusthed er at have en balanceret kontakt med både den biologiske krop og lyslegemet

Det er faktisk muligt at blive mere energirobust, så vi ikke er så letpåvirkelige og stadig være sensitiv.

Det betyder, at vi bliver “urørlige” overfor andres energi. Vi kan møde uligevægtige mennesker i Brugsen uden at lade os påvirke af det. Måske kan vi endda være medfølende og hjælpsomme, når det føles rigtigt, men uden at tage ansvaret for personen.

Vi kan hurtigt genoprette vores indre fred og stabilitet, selvom andre er ude af sig selv i en periode. Dette kræver dog en meget stabil indre balance i familierelationer. Familien er meget tæt på vores følelsesmæssige energi og deres reaktioner påvirker os lettere på såvel godt som skidt.

Når vi er energirobuste, kan vi rumme andres energi uden at blive påvirket/ikke så let vælter af det. Vi har balance i vores egen energi.

Vi lader ikke andre overskride vores grænser, og vi kan fastholde vores personlige værdier. Samtidig bliver vi mere robuste overfor andres energimæssige ubalancer. Vi kan rumme dem uden at tage dem på os.

Vi kan trække al vores egen energi tilbage i os selv. Al den energi vi har lagt i andre mennesker, i vores tanker om fortiden og bekymringer om fremtiden.

Et eksempel fra min praksis: “Kære Krestine. Lidt refleksion efter den healing jeg fik fra dig i går.
Jeg kunne mærke tydeligt energi forandring under sessionen. Da du guidede mig at trække min energi hjem i mig selv og fokusere på min krop, begyndte jeg at fryser lidt, luften omkring mig føltes kold. Men kort tid efter forsvandt den kolde fornemmelse og blev erstattet af en afslappende og behagelig energi. Det føltes lidt som om jeg havde sovet og vågnede ved din stemme. Under healingen ramte du spot on i dit klarsyn, med den måde jeg følte mig “overrendt” af min familie og en tidligere partner. Jeg ser meget frem til at komme hjem i mig selv; et sted jeg ikke kan huske, jeg har været i mit liv.” Oanh Lysa

Vi kan opleve at vi holder vores energi tilbage, hvis vi mærker at vi ikke passer ind i familien eller en social gruppe. Vi overtilpasser os. Kvinden fra ovenstående eksempel er meget energifølsom og særligt sensitiv. Hun har lært hjemmefra at tilgodese alle andres behov før sine egne.

Et værktøj til at komme mere hjem i dig selv

Et stærkt forandringsværktøj er din forestillingsevne. For eksempel kan du forestille dig/visualisere at du bliver rask efter sygdom. Kan du fastholde den tanke- og følelsesenergi, opstår der en form for kanal for de energier, der bringer dem til virkelighed.

Det er også med den metode, du kan styrke dine relationer med andre. Det kan du fx ved at fylde dig selv op med lys og sende lys over i de andres hjerte. Det har en stærk energimæssig effekt på krop og sind.

Når vi trækker lys ind i os selv og sender lys til andre, styrker vi vores personlige energifelt. Det bliver ikke modtageligt for andres negative tilstand eller giftige tanker og ønsker for os.

Jeg tilbyder forløb med healing og energirobusthed:

samt afholder jævnligt en serie workshops til at styrke energirobusthed:

Energibevidsthed til indre nærvær og selvkærlighed – Minikursus

God egenomsorg og sund selvkærlighed består hovedsageligt i at være i kontakt med fundamentet.

Det betyder at:

Jordforbindelse er at forbinde os med jordens energi. I dette kursus arbejder vi med jordens og Kildens lys og kontakt til fodfæstet.

Jordforbindelse betyder, at vi arbejder så meget med os selv, så vi kan bevare vores indre balance med os selv og vores fysiske behov trods verdens rystelser og omgivelsernes ubalancer.

Vi arbejder med bevidsthed og indre stabilitet til at:
  • Stabilisere din indre balance, dit fundament.
  • Komme nærmere på dig selv og dit indre lys.
  • Være hjemme i dig selv og rumme dig selv med alt det du er.
  • Være opmærksom på/bevidst om hvordan du har det i forskellige situationer.
  • Du får lyset fra Kilden og fra jorden.

Hvert modul indeholder dybe meditationer, healing og lys med øvelser til energirobusthed

Vi er forbundet med jordens energi og lys. Hvis du er mest vant til at have opmærksomheden udenfor dig selv, vil du opleve at energien bliver tættere omkring dig i forløbet. Du kommer mere hjem i dig selv.

Når vores udvikling udspringer fra vores jordiske væsen og det at gå på jorden (jordforbindelse og bevidsthed) så bliver energien sund og stærk. Nervesystemet er i ro og bevidstheden ligger i hele dit energisystem frem for i hovedet eller følelserne.

Praktisk
Varighed: 3 x 1½-2 timer
Pris: 1200kr. indbetales til 22 80 05 38 ved tilmelding
Hvor: Online på Zoom

 

 

 

Sov bedre

/i /af

Sov bedre

Afsnit 1: om søvnmangel

Afsnit 2: de 5 søvnstadier. Kommer du ind i det dybe søvnstadie

Afsnit 3: årsager til søvnmangel

Afsnit4: søvnråd

Afsnit 5: om søvnhormonet Melatonin

Afsnit 1 Hvad sker der, hvis jeg ikke får søvn nok?

Søvn er livsvigtigt for kroppen og hjernen, og det er under søvnen, at krop og sind restituerer, især i REM søvn og dyb søvn faserne. Kroppen reparerer så at sige sig selv efter alle de påvirkninger, den er blevet udsat for i løbet af dagen, mens hjernen renser ud. Denne rensningsproces sørger for at fjerne alle usunde stoffer, så du forbliver frisk og sund, mens den også er med til at lagre de vigtigste indtryk fra dagen i din hukommelse.

Hvis du ikke får søvn nok, kan hverken krop eller hjerne udføre de vigtige opgaver, og det kan resultere i, at du ikke kan fungere lige så godt som før. I kroppen er det især immunforsvaret, der bliver negativt påvirket, hvis du har et svært søvnbesvær, og det kan gøre, at det ikke er lige så effektivt som ellers. Du er mere udsat for sygdomme som forkølelse og følelsen af at være sløj, men også mere alvorlige sygdomme som større chance for at udvikle diabetes, depression, demens med mere.

Når hjernen ikke får søvn nok, vil du i hverdagen opleve at blive mindre årvågen, koncentreret og bevidst. Du vil få sværere ved at huske og lære nyt, og træthed vil fylde dine dagtimer.

Ofte vil stress og søvnbesvær hænge sammen. Er du stresset i hverdagen eller har tankemylder, vil det påvirke din krop, der vil have sværere ved at falde til ro. Det er kun en rolig krop, der kan falde i søvn.

Få healing af søvnbesvær. Læs mere her

Søvnbesvær er meget ofte en energimæssig blokering fx i form af stress, tankemylder og uløste konflikter, angst og depression. Medmindre det handler om dårlige vaner med kaffe, alkohol og for lidt bevægelse. Se også afsnit 3 om årsager og 4 om gode råd længere fremme.

Healing er energi og dermed kan energiblokeringer heales.

Stress påvirker søvnkvaliteten, og søvnproblemer øger sårbarheden over for stress.

Stress er forbundet med psykisk og fysiologisk aktivering, som skal hjælpe os med at håndtere trusler, krav og andre udfordringer fra omgivelserne. Det betyder, at kortisolniveauet stiger og et øget kortisolniveau gør det vanskeligere at falde i søvn, og vi vågner ofte flere gange i løbet af natten, så de søvnfaser, hvor kroppen restituerer, bliver afbrudt.

At stress kan fremme søvnvanskeligheder er generelt bekræftet af forskningen. Det er for eksempel vist i søvnlaboratorieforskning, at selv relativt milde stresspåvirkninger, for eksempel blodprøvetagning om aftenen, kan påvirke den efterfølgende søvn.

Potentielt belastende livsbegivenheder, for eksempel skilsmisse, alvorlig sygdom i familien, økonomiske vanskeligheder eller problemer på arbejdet, er forbundet med søvnproblemer.

Derfor er det meget vigtigt med behandling af søvnproblemer, hvis du oplever søvnbesvær over længere tid.

Afsnit 2: Søvn foregår i stadier – De fem søvnstadier

Kilde: forbrugsguiden

Der findes fem forskellige stadier i søvnens cyklus, som vi kommer igennem flere gange hver nat. De fem stadier er:

  • Fase 1: Døs
  • Fase 2: Let søvn
  • Fase 3 & 4: Dyb søvn / slow-wave søvn hjernen går ned i langsomme hjernebølger, hvilket er meget restituerende
  • Fase 5: REM søvn / drømmesøvnen
Dyb søvn

Den dybe søvn indfinder sig ca 15-20 min efter du er faldet i søvn, da hjernen altid forsøger at få den vigtigste søvn først. I den dybe søvn sker der en del fysisk restitution, herunder frigivelse af væksthormon og frigivelse af antistoffer i blodet. Det er også i den dybe søvn, at hjernen kører sit indbyggede vaskeprogram ved hjælp af det glymfatiske system. Her skylles 7 gram giftigt protein ud af hjernen med cerebrospinalvæske, og fungerer denne proces ikke optimalt, kan det være årsag til plakdannelse på hjernen, forklarer søvneksperten.

Produktion af søvnhormonet melatonin, sker også i den dybe søvn. Det er det hormon, som fortæller kroppen at det er tid til at sove. Da melatoninproduktionen er døgnrytme afhængigt, er det vigtigt, at du ikke udsætter dig selv for for meget lys lige inden sengetid, da produktionen af melatonin så nedsættes.

REM-søvn

REM-søvn, som står for Rapid Eye Movement, er en fase af søvncyklussen, hvor hjernen er aktiv og hvor drømme forekommer. REM søvn er det femte søvnstadie, og skiller sig en del ud fra de andre søvnstadier. I drømmesøvnen ligger hjerneaktiviteten nemlig et sted mellem den vågne og døs tilstandene. Af denne grund kan REM søvnen også kaldes for ‘en vågen hjerne, i en sovende krop’. Drømmesøvnen varer sammenlagt ca. to timer af den samlede nattesøvn, og kommer i intervaller med ca 90 minutter imellem. Det første interval af drømmesøvnen vil typisk begynde ca 90 min efter du er faldet i søvn. Længden af REM søvn intervallerne ændres natten igennem, og bliver typisk længere i løbet af natten.

I REM søvnen er de hjernebølger der normalt opleves under søvn fraværende. Det betyder, at du er tæt på vågen tilstand når du sover REM søvn. Der skal derfor ikke så meget til før vi vågner, og det er derfor du tit oplever at vågne op midt i en drøm.

Hvilken type søvn er vigtigst?

Alle fem søvnstadier er vigtige for vores mentale og fysiske velbefindende, men særligt i den dybe søvn gennemgås en masse vigtige processer i hjernen og resten af kroppen.

Den dybe søvn indfinder sig ca 15-20 min efter du er faldet i søvn, da hjernen altid forsøger at få den vigtigste søvn først. I den dybe søvn sker der en del fysisk restitution, herunder frigivelse af væksthormon og frigivelse af antistoffer i blodet. Det er også i den dybe søvn, at hjernen kører sit indbyggede vaskeprogram ved hjælp af det glymfatiske system. Her skylles 7 gram giftigt protein ud af hjernen med cerebrospinalvæske, og fungerer denne proces ikke optimalt, kan det være årsag til plakdannelse på hjernen, forklarer søvneksperten.

Produktion af søvnhormonet melatonin, sker også i den dybe søvn. Det er det hormon, som fortæller kroppen at det er tid til at sove. Da melatoninproduktionen er døgnrytme afhængigt, er det vigtigt, at du ikke udsætter dig selv for for meget lys lige inden sengetid, da produktionen af melatonin så nedsættes.

 

Afsnit 3: Årsager til søvnmangel

Hvorfor kan jeg ikke sove om natten?

Der kan være flere grunde til, at du ligger søvnløs og tænker ”Hvorfor kan jeg ikke sove igen”? nat efter nat. Det kan både afhænge af din livssituation, din alder og din tilstand.

Forkert aktivitet inden sengetid

Et af det moderne menneskes søvnproblemer stammer fra overforbruget af skærme fra fjernsyn, computer, tablet og telefon. Lyset fra skærmene påvirker kroppens niveau af søvnhormonet melatonin, og når du kigger på dem, vil niveauet falde. Det betyder for dig, at du vil føle dig mindre træt, og derfor vil du opleve søvnproblemer.

Vær aktiv om dagen og rolig om aftenen

Et overforbrug af skærme kan medvirke til at vi ikke kommer ud i dagslys – Vi har brug for mindst en halv times dagslys om dagen og et mørkt rum om natten, for at hjernen producerer søvnhormonet melatonin) Du bør sørge for at være aktiv og bevæge dig i løbet af dagen, hvilket giver ro i sindet og kroppen en naturlig træthed senere. Du skal dog ikke træne sent om aftenen, da kroppen vil føle sig opkvikket i timerne efter træning. Undgå fed mad sent om aftenen, da kroppen skal bruge energi på at fordøje den, og det vil holde dig vågen. Det samme gælder for alkohol og kaffe.

Aldersrelaterede søvnproblemer

Søvnproblemer i overgangsalderen er et almindeligt fænomen, og det gælder også søvnbesvær for ældre. Produktionen af søvnhormonet melatonin er på sit højeste hos 5-10-årige og aftager derefter med alderen. Det betyder også, at for ældre mennesker (fra overgangsalder og frem) daler det mærkbart, samtidig med at produktionen af stresshormonet kortisol øges. (Læs mere om melatoninproduktion længere fremme). Desuden falder hormoniveauet (progesteron og østrogen) med alderen, og det kan spille en rolle for at ældre har søvnproblemer.

Stressrelaterede søvnproblemer

Stress forstyrrer søvnen – og det er stressende. Stress påvirker søvnkvaliteten, og søvnproblemer øger sårbarheden over for stress. Det er en ond cirkel, men den kan brydes.
Der er også dokumentation for, at potentielt belastende livsbegivenheder, for eksempel skilsmisse, alvorlig sygdom i familien, økonomiske vanskeligheder eller problemer på arbejdet, er forbundet med flere selvrapporterede søvnproblemer.
Der foreligger også undersøgelser, som tyder på, at et belastende arbejdsmiljø kan føre til søvnproblemer blandt medarbejderne. Det kan øge risikoen for stress og udbrændthed (også omtalt som belastningsdepression) og i værste tilfælde resultere i en sygemelding.

Søvnproblemer for småbørn er også meget almindelige. Her er faste sengetider og faste sove-ritualer meget vigtige.

 

Afsnit 4: 9 gode råd til bedre søvn

Søvnproblemet kan blive en stressfaktor i sig selv. Hvis vi anstrenger os for at falde i søvn, går ekstra tidligt i seng for at få nok søvn og udvikler såkaldte katastrofetanker om vores søvn, som for eksempel ”jeg får garanteret ikke lukket et øje i nat”, bidrager det til en ond cirkel, der fastholder søvnproblemet.

  1. Fødevarer: Nogle fødevarer kan hjælpe med at øge mængden af søvnhormonet melatonin i kroppen. Det er fødevarer som fed fisk, mandler, bananer, chokolade, yoghurt og dadler. Læs mere om vigtigheden af disse fødevarer for både søvn og humør på næste side.
  1. Find dit søvnvindue. Dit søvnvindue er det tidspunktet på aftenen, hvor vi (ofte pludseligt) mærker, at vi er trætte. Hvis vi lægger os i det vindue – som typisk varer cirka 20 minutter – falder vi hurtigt i søvn. Lægger vi os senere, bliver vi overtrætte og har sværere ved at falde i søvn. Karter rundt i sengen. Har tankemylder osv. Du kender nok dit eget søvnvindue, ellers brug nogle aftener hvor du er ekstra opmærksom. Hos mange voksne er det omkring 22.00 – 22.30 eller 23. Lidt afhængig af alder.
  1. Ro inden sengetid. Læg skærmene væk og slap i stedet af med en bog, et magasin eller avisen mindst en time inden sengetid. Gør det, der gør dig rolig – for eksempel et varmt bad, let yoga, mindfulness, en varm kop te eller massage fra kæresten. Jo mere rolig din krop og hjerne er, jo lettere vil du kunne falde i søvn.
  1. Få dagslys om dagen og mørke om natten.
  1. Vær fysisk aktiv om dagen. Generelt er daglig motion som fysisk træning, en tur på cyklen, at gå en lang tur, at svømme og en kold dukkert (evt. et koldt brusebad) godt for hjernen og fremmer søvnhormonet.
  1. Tving ikke søvnen igennem. Hvis du ikke kan sove, virker det ikke altid at blive ved. Stå op, gå lidt rundt, sæt dig i stolen med en bog og prøv igen efter en halv times tid.
  1. Indret dit soveværelse til din situation. Soveværelset har en stor betydning for din søvn. Sørg for, at det er vel-udluftet, mørkt og uden digitale lys og støj. Sov med en pude og seng, der passer dig.
Du kan også prøve følgende:
  1. Træk vejret. Når du ligger i sengen og karter rundt eller har tankemylder, er åndedrættet en god hjælp til afspænding af krop og sind. Tag ca. 20 indåndinger gennem næsen, mens du tæller til 4 – Hold vejret mens du tæller til 2 eller 4 – ånd ud gennem læberne og hold igen vejret på 2 eller 4. gentag. Er det helt nyt for dig, så øv dig lidt om dagen, og mærk om der falder ro over tankerne. Sæt evt. et ur til 5 min. Hvor du bare trækker vejret. Øvelsen er generelt god til afspænding og stressreduktion.
  1. Tæl dig i søvn. Du kan også prøve at tælle til 100, og se om du falder i søvn, før du når til hundrede. Ellers gentag tællingen. Det giver ro i tankerne.

 

Afsnit 5. Om søvnhormonet melatonin

Serotonin spiller en rolle i dannelsen af søvnhormonet melatonin.

Melatonin kaldes for kroppens naturlige sovemiddel. Det skyldes, at stoffet stimulerer søvnen og søvnkvaliteten. Melatonin er samtidig en kraftig antioxidant, som styrker immunforsvaret og er med til at beskytte kroppens celler og væv. Desuden modvirker melatonin hurtig ældning, stress og kolesterol.

Søvnbehovet kan variere meget fra menneske til menneske og hænger bl.a. sammen med selve melatoninproduktionen.

Hvor og hvordan produceres melatonin?

Hos mennesket produceres melatonin i hjernens koglekirtel (pinealkirtel), på grundlag af signalstoffet serotonin. Serotonin medvirker til regulering af søvnen, humøret, appetitten og hukommelsen.

Kroppens indhold af serotonin stiger ved skumringstid og den begyndende udskillelse af melatonin indleder søvnrytmen. Hvis man har for lidt serotonin i kroppen om aftenen, så påvirker det produktionen af melatonin og dermed søvnkvaliteten.

Det er vigtigt for produktionen af melatonin, at der er nok serotonin tilgængeligt i kroppen. Dette sikres ved at indtage B6 vitamin og fødevarer, som indeholder tryptophan, som er forstadiet til serotonin og til sammen danner de melatonin. Fødevarer der indeholder B6 vitamin kan f.eks. være; hytteost, brune ris, avocado, bananer, valnødder, tomater, soyaproteiner og kalkun.

Melatonin kan fås som kosttilskud i en helsekost fx Tryptonat, der indeholder det vigtige tryptofan:

Serotonin og tryptofan danner tilsammen melatonin

Tryptofan er en essentiel aminosyre, som kroppen ikke selv kan danne – den skal derfor tilføres gennem kosten. Den kan i løbet af natten omdannes til hormonerne melatonin og serotonin

Tryptofan er et vigtigt, men overset stof, der indgår i flere processer. Får din krop tryptofan i rigelige mængder, styrker det din krops melatonin- og serotoninproduktion.

Tryptofan er den eneste aminosyre som kan danne serotonin. Serotonin er virkestoffet som er mest indflydelsesrigt på vores humør, velvære og præstationsevne.

Når kroppen er i underskud af tryptofan, falder produktionen af serotonin – som påvirker dit humør, samtidig med at din krops melatoninniveau falder…” der er tryptofan i de fødevarer, der danner melatonin som er nævnt under punktet Fødevarer s.1

Hvis du ikke har et tilstrækkeligt indtag af fødevarer, der indeholder tryptofan, kan det få negative bivirkninger for dig, såsom irritabilitet, depression, aggressioner og søvnløshed. Dette er fordi du mangler serotonin, som er det stof, tryptofan virker som byggesten til.

 

 

 

Nærvær i hjertet

/i /af

Nærvær i hjertet er en måde at være i verden på. En måde at stille op for dig selv, hvor du hviler i dig selv med de skiftende vilkår livet byder på.
Uanset de ydre omstændigheder kan du kun finde ro, når de indre problemer er løst. Sindet reagerer ikke kun på de ydre forstyrrelser men også på de indre. Faktisk kan sindet være i fuldstændig ro trods ydre forstyrrelser.

Nærvær i hjertet handler om balance mellem krop, sind og ånd.

Når du er i kontakt med kroppen og lytter til dens signaler, er du hjemme i dig selv. Med dette nærvær kan du handle ud fra hvem du er, i stedet for ud fra det billede du ønsker at andre skal have af dig.

At handle ud fra hvem du er, forudsætter at du er i kontakt med din indre helhed af krop, sind og ånd.

Kroppen er det fysiske hylster som sindet udtrykker sig igennem. Spændinger i sindet manifesterer sig i kroppen. Først som uro, siden som spændinger og til sidst som smerter og sygdom. Kroppen er et spejl på sindets tilstand og psykisk balance. Spændinger er kroppens udtryk for sindets tilstand.

Sindet er vores mentale struktur, som består af tanker og følelsers virksomhed, prægninger fra omgivelserne, og vores selvopfattelse. I et videnssamfund udvikles stress som mental overbelastning. Såvel behandling som forebyggelse retter sig mod afspænding af sindet.

Ånden er den mere abstrakte livsenergi og opmærksomhed, som flyder gennem krop og sind og giver næring til disse strukturer. Ånden er uafhængig af sindet og har ikke ambitioner på personens vegne. Det hører til sindets struktur. Ånden kan forstås, som det nærvær, der er til stede, når sindet er stille og når kroppen ikke er optaget af fysiske sansninger som smerte og spændinger.

Et mere nutidigt udtryk er også essens. Læs om essenstilstanden og en lille øvelse nederst.

Jeg mistede kontakten med mig selv

Jeg har haft alvorlig stress og mærkede på egen krop at være ude af mig selv. Jeg havde hverken ro eller nærvær i hjertet og kunne ikke stå ved mig selv. Til gengæld havde jeg nogle stærke forsvarsmekanismer og tankemylder regerede mit liv. Jeg turde ikke mærke min sårbarhed – jeg turde ikke mærke de svære følelser
Hen over et halvt års tid med stress, som jeg selv troede, at jeg håndterede, voksede problemerne i krop og sind. Der opstod også problemer med mine relationer og både min søvn og mine følelser var ustabile. Jeg måtte overgive mig til en sygemelding.

Vejen tilbage til mig selv gik igennem fuldstændig nærvær i nuet og i kroppen.
Herefter kunne jeg begynde at få kontakt med hjertefølelserne ro, glæde, styrke og alt det dejlige i livet, som jeg ikke havde mærket i lang tid. I min optagethed af opgaver og problemer i den ydre verden havde jeg helt glemt, hvordan det er at være fredfyldt.
Dette var begyndelsen til mit nærvær i hjertet.

Oplever du, at din og din hjertekontakt er ustabilt eller helt fraværende?

Føler du dig utryg? Frygter du at blive afvist, forladt, og at du ikke er værd at elske? Er det til tider eller ofte svært at stå fast på, hvad du vil være med til og hvor langt du vil gå? Hvis du beder andre om at stoppe? Hvis andre svigter ved at sige ja og mene nej
Er det svært helt at stå ved dig selv, at vise dine følelser når du bliver såret, ked af det og når du er eller vred?

Føler du skyld eller skam, når du siger fra? Kommer du til at blive bitchet, råbe højt eller tale med store bogstaver, når dine grænser bliver overskredet? Når du føler dig svigtet – igen og igen?
Eller forlader du din partner, din arbejdsplads eller andre, når du bliver vred, eller føler dig uretfærdigt behandlet? Frygter du at blive svigtet? Oplever du det som en kamp, du ikke kan vinde?

Men hvad nu hvis konflikten findes inden i dig? og du tager den med hver gang du trækker dig? Hver gang du giver op og hver gang du kæmper imod? Når du kæmper imod omstændigheder, du ikke har indflydelse på?

Kommer du til at overskride dine egne grænser – at gå for langt for andre? Bliver du vred på andre over at de ikke sætter grænser for sig selv? Ikke forstår hvornår de skal stoppe? Ikke respekterer dine grænser?

Så kig ind her

Hjertekontakt – Essensen

Essenstilstanden er en værens tilstand – den er der hele tiden. Det er lettest at mærke essensen gennem en fysisk kontakt til hjertet. Og du kan søge ind i den, når du ønsker det. Essenstilstanden fungerer som et anker, der holder dig på rette kurs til at finde mening og retning i både glæde og sorg og i hverdagens jag.
Du er ikke i tvivl om, når du har kontakt til din essens og du er ikke i tvivl, når du møder mennesker, der er i kontakt med deres essens.
Vi er i stand til at elske os selv og se det bedste i andre – se ind i deres hjerte.

Dette kan du gøre

Nærvær i nuet: Næste gang du mærker et pres med indre uro, tidspres, en person der irriterer dig eller andet, så træk vejret langsomt ind – helt ned i maven – hold indåndingen lidt og lad så luften sive langsomt ud af dig. Ved ny indånding gør du blot det samme – dyb og langsom indånding, hold den lidt og lad luften sive ud af dig. Bliv ved med at trække vejret, accepter du ’holder pause’ og det tager lidt tid (måske bare 1 min.). Genkend oplevelser af ro og afslapning i kroppen – en afslapning der er balance. Mærk roen og ager nu ud fra dette sted i dig selv… Hvad er bedst, at gøre lige nu?

Medfølelse fra hjertet: Giv dig selv lov til at mærke det naturligt venlige sted midt i dit bryst. Det sted hvor du mærker glæde og lykkefølelse. Mærk, at der er noget i dig som bobler. Tænk nu på en person, der virkelig har brug for omsorg og medfølelse. … Fornem at du kan åbne det psykisk hjerte midt i brystet og favne denne person. Fyld brystet med medfølelse og omfavn personen med det. Måske kan det være en hjælp at forestille dig, at medfølelsen har en farve og omfavne personen med denne stærke følelse. Prøv om du kan mærke, hvordan det føles at favne den anden med medfølelse.

Du kan eventuelt også sende medfølelse til dig selv, nu hvor du har kontakt med følelsen.

Du er velkommen i Facebooekgruppen Mindful pause med temauger og tilbud om kurser samt opslag til at:

  • Få pauser til nærvær og indre fred i hverdagen
  • Få mere ro i krop, følelser og tankemylder
  • Berolige og tage omsorg for dig selv når det er svært at være dig
  • Slippe hverdagsstress for at åbne hjertet og være mere dig selv
  • Håndtere dine følelser og sårbarheder afslappet, når de bliver aktiveret
  • Rumme at du ikke er perfekt

se eventuelt selvomsorg – en vej til at være dig selv