Indlæg

5 dimension Vandmandens tidsalder

/i , /af

I spirituelle kredse tales en del om 5 dimension – den gyldne tidsalder eller vandmandens tidsalder.
Den måde der tales om den 5 dimension, kan opfattes som om nogle mennesker er bedre end andre eller de ser sig selv som bedre end andre.

Men 5 dimension er en naturlig udviklingscyklus for jorden og for menneskets evolution. Det sker helt af sig selv. Den enkelte kan selv medvirke til, at det går lidt lettere og hurtigere, (se aktiveringsmeditation nederst), men uanset hvem vi er, og hvor vi er i vores liv, oplever vi det alle, når vi er klar. Om ikke i denne inkarnation så i den næste.

Med få ord kan man sige, at når vi som mennesker personligt udvikler vores bevidsthed fra at autopilot-reaktioner (solarplexus) på alt, hvad der sker udenfor os selv, til hjertebevidsthed med en veludviklet intuition og evne til medfølelse og et udsyn, der er større end vores umiddelbare behov, følelser og tanker.

Vi er mere bevidst forbundet med vores sjæl/Højere Selv. Det er det, Mer-Ka-Ba -aktiveringen i bunden af artiklen, går ud på. De fleste af os er lidt midt imellem – altså i en overgang.

Du er velkommen i Facebookgruppen healing af jorden. Her arbejder vi indirekte med 5 dimension gennem jordhealing og meditationer.

3 dimension – en forklaring

Vi lever nu i det, man kalder en 3-dimentionel tidsalder. Det kaldes også den mental-rationelle tidsalder. Den overtog efter den 2-dimensionelle tidsalder og har eksisteret siden den fik sit gennembrud i 1225 år f.Kr. (i Europa dog først 1250 -1500 år e.Kr. i forbindelse med den græske filosofiske kultur genfødtes).

I 2 dimension havde mennesket en begyndende fornemmelse for tiden med astronomiske udtryk og brug af kalendere for adskillig tusind år siden.

I vores nuværende tidsalder 3. dimension har det mental-rationelle menneske opdaget det 3-dimensionale rum og dermed perspektivet. Altså evnen til at sætte ting i perspektiv overfor hinanden (dualitet). Tid opfattes her i en abstrakt, lineær og irreversibel form (tiden kan kun gå fremad – ikke rundt eller tilbage). Den er målbar (maskulin), som vi kender det med uret.

Det mentale-rationelle menneske opsplitter og analyserer tingene for at komme til en nærmere forståelse. Den er præget af adskillelse og enheder, hvilket også skaber ensomhed og fokus på forskellighed frem for samhørighed. Vi sætter ting, mennesker og situationer overfor hinanden i dualisme som et enten-eller fx maskulin eller feminin og vurdering af noget, som bedre eller dårligere, ondt eller godt. Intolerance og fordømmelse af det man ikke forstår eller ikke ønsker.

Fra autopilot til bevidsthed

I 3. dimension er vores verden frygtstyret, og vi forstår døden som en afslutning, vi er bange for. Vi skal kæmpe, og vi skal klare os i konkurrencen. Vi lægger ensidigt vægt på ”det rationelle” og de intellektuelle evner.
Vi føler skyld og skam over at fejle og ikke at slå til, og vi kan let komme til at sidde fast i en offerrolle. I vores verdensforståelse er vi splittet i dualitet, dvs. at vi deler alt op i modsætninger: mørke/lys, ego/sjæl, alene/forbundet, og vi tvinger os selv til at vælge mellem disse modsætninger, hvilket splitter os.

Vi handler ofte ud fra autopilot, vaner og karmiske mønstre. Vi tror, at vi kan og skal fixes, og vores glæde afhænger af ydre omstændigheder.
Ifølge Jean Gebsers* opfattelse er den rationelle kulturs største udfordring, at den påberåber sig autoritet og autonomi i forhold til de andre strukturer.

Den rationelle bevidsthedsstruktur søger at bibringe mennesket almægtighed gennem teknologisk udvikling. Men da denne almagt hører andre strukturer til (Altet), er dens projekt ørkesløst. I den bevidsthed udvikler vi os så at sige i cirkler uden en opadgående spiral mod hjertebevidsthed.

Vi er i en bevægelse henimod mere balance og helhed

Vi bevæger os mod 5 dimension med integration mellem hjerte og hjerne og mellem maskulin og feminin, følelser og tanker, ego og sjæl. Vi er ikke enten – eller, vi er både – og.
Nogle har lettere ved at opfange disse strømninger og har allerede mærket det for 20 år siden. Disse skift foregår jo over en lang tidsperiode, som du kan se af ovenstående. Men jeg fornemmer, på det jeg læser og hører om det Diana Cooper, at dette skift vil gå forholdsvis hurtigt. Vi er klar til at komme op i en højere vibration og alle kommer med før eller senere.

*Højere vibration er en integreret tilstand af indre frihed og væren. Jeg oplever det som en forening mellem ego og sjæl – personlighed og Højere Selv.

I denne bevægelse må vi ikke skrotte de mange værdifulde opfindelser, den store viden og forståelse af sammenhænge. Målet er, at den viden, vi har opnået i det seneste årtusind, skal indeholdes i den mere runde og integrale 5 dimension.

Det vil sige, at vi må åbne os for, at universet og livet er større end enten analytisk, målbar og abstrakt lineær form eller flydende og formløst uden substans. Det målbare og lineære kan altså indeholdes i den nye tidsalder. Det er ikke modsætninger men helhed.

Det er ikke mere et enten eller

Vi er også ånd og vi indeholder en højere intuition (som Einstein og nogle astronauter har oplevet det), der bla. inkluderer forståelsen af en højere energiform som Gud og Altet samt andre levende væsener, end dem vi ser med det blotte øje.
Fremkomsten af en integralstruktur henviser til processen, hvor forskellige kulturer og samfundsgrupper interagerer og tilpasser sig hinanden. Dette kan føre til en øget forståelse, samhørighed og harmoni mellem kulturer og samfundsgrupper.
_______________________________________________________________________________________________
*Ovenstående tekst er inspireret af https://www.netspirit.dk/emner/kanalisering/den-femte-dimension/ med Jean Gebsers forklaring om de 5 dimensioner og den bevidsthedsstruktur vi har gennemgået, siden vi begyndte at udvikle os som mennesker. Hvis du ønsker at uddybe baggrundsviden om dette: https://deep-psychology.com/jean-gebser-structures-of-consciousness/
_______________________________________________________________________________________________

4 dimension – en overgang mellem tidsaldre

De fleste af os er i en overgangsdimension (4 dimension), der kan beskrives som en opvågning.

4 dimension – broen mellem 3 og 5 dimension
1. Du er stadig overvejende rationel – men du giver plads til mere intuition og hjerte, eller har ønske om at gøre det
2. Du oplever hukommelse fra tidligere liv og dimensioner i drømme eller under meditationer m.m.
3. Du kan begynde at se dig selv fra 3. persons perspektiv, som er kærlig og mere betingelsesløs
4. Du har haft oplevelser af enhed med guddommelige øjeblikke
5. Du oplever i højere grad fred, stilhed og frihed – om ikke andet så i glimt
6. Du har oplevelser med synkronicitet, dvs. pudsige hændelser og sammentræf
7. Du er blevet bevidst om, at du har et højere selv, som ikke er adskilt fra det guddommelige, men forenet med det guddommelige
8. Dine præferencer angående meget i dit liv – ændrer sig – også dine relationer
9. Du stopper med at identificere dig med dine følelser, succeser, fejltagelser
10. Du giver slip på psykisk og fysisk affald
11. Du oplever, at du er, som du skal være – om ikke andet så i glimt
12. Du oplever at kunne videregive beskeder til andre, som de har brug for lige nu (kanaliserer)

Vejen fra 4 til 5 dimension

Helt konkret betyder det for dig, at du er ved at slippe en hel masse psykologisk affald, og til gengæld får vi en større hjertekontakt. Du rydder op i din karma. Dette kan give både mentale, følelsesmæssige og kropslige reaktioner, fordi din krop skal op i vibration. dvs. en dybere tilstand af væren og en bagvedliggende lykkefølelse med fuld accept, der ikke lader sig forstyrre af indre eller ydre ubalancer.

KOM OP I 5. DIMENSION HVOR:

1. du ved, at du er et evigt væsen, der udtrykker sig i en fysisk krop
2. du oplever dig selv som en del af en kollektiv bevidsthed
3. du oplever ”magi” og energiarbejde som naturligt
4. dualiteterne er integreret i dig, lys/mørke, ego/sjæl, maskulin/feminin
5. du bruger en større helhed af dig selv dvs. både hjerte og hjerne, følelse og tanke, intuition og analyse
6. du er i accept frem og ikke-dømmende
7. du oplever mere lethed og tager tingene med humor
8. du kan koble dig på fred, harmoni og taknemmelig uafhængig af ydre omstændigheder
9. dine sanser er skærpede – alt opleves som meget mere levende
10. du kan høre lyden af stilhed
11. Intuition og telepati er naturligt
12. intentionen er tydelig, der er intet at skjule
13. du føler ikke frustration omkring hvordan ting foregår – selvom de ikke er i overensstemmelse med det du selv tænker
14. du kan undres og begejstres
15. du oplever flow i dit liv og dine gøremål
16. du føler frihed som en indre tilstand
17. måske oplever du også en større intuition og åbenhed for englenes healing og guidance

Højere bevidsthed (Højere Selv) med Merkaba

“Merkaba” kommer fra det hebraiske, Mer-Ka-Ba – eller lys-ånd-legeme.

Merkaba er et geometrisk symbol som billedet. Det menes at være kommet ud af en vision af Ezekiel i den hebraiske bibel. Han brugte den til at referere til Guds trone. Ordet er dannet af lys – ånd – legeme som foreningen af ånd og menneske omkranset af lys.

Det regnes for et transportmiddel for sjælen til at transcendere til en højere bevidsthed og forbindelse med det guddommelige. Altså til mere lys i os og omkring os.

Lys i denne forstand kan illustreres med, at vi indeholder lys i vores aura. Blandt andet har vi englelys-partikler, som er medvirkende til at vi kan kommunikere med engle, devaer og andre lysvæsener.

Billedet illustrerer symbolet som to modsatrettede pyramider inde i en cirkel. Når de to pyramider bliver aktiveret danner de en 6 takket stjerne.

Vi er lys

For eksempel beskriver Geoffrey Hodson i sin bog Broderskabet mellem engle og mennesker således: “Efter en oplevelse hvor jeg så englevæsener i min stue for første gang, begyndte jeg at tale med engleverdenen, lige fra de store ærkeengle til de små naturånder.
Han skriver: Vi har lært, at engle er adskilt og usynlige for os. Men vi har engle omkring os hele tiden.
G.H. beskriver at englene er dannet af lyspartikler og vi mennesker indeholder en lille del af det samme lys i os. Dette lys forbinder os mennesker med de højere energier. Heraf højere bevidsthed.

Vi indeholder både Merkaba-symbolet og lyset i vores lyskrop, men det er ikke automatisk aktivt. Noget skal aktivere det og dette kan fx være Merkaba meditation og åndedræts teknikker.

Der findes forskellige udgaver på youtube. Nogle er enkle og andre mere avancerede. Og nogle med bedre forklaringer end andre. Nogle er beregnet til healing, men de fleste har fokus på højere bevidsthed. Du søger bare på merkaba meditation, så kommer der forslag frem.

Merkaba er et redskab givet til menneskeheden

For tusind år og mere siden blev dette lyssymbol brugt til at udvalgte mestres sjæle som fx Jesus opsteg til himlen.

Nu er sløret mellem himmel og jord blevet tyndere og vi almindelige mennesker har adgang til højere bevidsthed og kontakt med lysvæsener. Jeg anbefaler dog, at du har et godt fundament i dig selv, kender dig selv og er i god balance og harmoni med dig selv. Det kan være godt at aktivere den sammen med andre, da det kan virke ret stærkt til at begynde med. Eller det kan være svært at føle, man oplever noget som helst. Det er et spørgsmål om, hvor vi er i livet.

Kontinuerlig daglig meditation hvor vi aktiverer merkaba i en roterende bevægelse omkring vores krop i 30 dage, kan aktivere dit lys og løfte din bevidsthed, så meget som du er klar til. Du forestiller dig altså, at du sidder inde i symbolet mens pyramiderne roterer i en vis hastighed omkring dig. (det kan ses illustreret på youtube).

Vejledning:

Gå først ind i en meditativ tilstand med åndedrættet. Sørg for at få en god grounding, før du starter.
Visualiser derefter din Merkaba: Basen af den maskuline pyramide begynder ved dine knæ, og spidsen når hovedets krone.
Den feminine pyramide peger nedad mod dit rodcenter (Jorden/Gaia), basen hviler ved skuldrene og spidsen ved rodcentret for enden af rygsøjlen.
Dernæst åndedrætsøvelser. Du skal opbygge en cirkulær vejrtrækningsrytme, hvilket øger din puls og strømmen af energi rundt i kroppen.

Visualiser, at de to pyramider begynder at dreje. Giv dig tid til at prøve det et par gange hvor du lader dem begge dreje med uret.

Når du er klar lader du det maskuline fortsætte med at dreje med uret, og forsøger blidt at vende det feminine til at dreje mod uret.
Mens du trækker vejret, tilføres energien ind i bevægelsen af din Merkaba, hvilket øger hastigheden af spin.

Slap helt af, mens du gør det. Øv dig først i at få den op i cirkulation. Når det føles rigtigt, begynder du den modsatrettede rotation.
Disse energier vil danne en tallerken-lignende form, når aktiveringen er fuldført.
Når dette er sket, har du opnået Merkaba-aktivering.

Interaktionen mellem disse to energikilder, når de drejer i modsatte retninger, er det, der giver Merkaba en sådan kraft i at interagere med de åndelige energier uden for kroppen.

Når du har opnået den høje hastighed i rotationen, forbindes du med Kildeenergierne, der omgiver os, stadig godt groundet. Jeg oplever selv at det er let at være både i 3D og 5D samtidig. Dette gør det lettere at gå på jorden med vores forskellighed.

Alting bliver lettere, men du kan især i starten opleve følelsesmæssige svingninger med let til tårer, følelse af ensomhed, opgivelse og usikkerhed. Det forsvinder henadevejen og lethed og lykkefølelse forstærkes – bedst ved kontinuerlig meditation.

Fremadrettet har du adgang til åndelige kræfter, som måske har været skjult for dig før. Du kan opleve, at naturlige psykiske, og empatiske evner kommer til dig indefra og ud.

Autentisk. Vær dig selv

/i /af

Autentisk betyder at stå ved dig selv, at tænde dit indre lys og være tydelig, som den du er.

Det betyder også at kunne mærke dine reelle behov og udtrykke dem overfor andre. Fx et behov for at trække dig væk og være lidt i dit eget selskab eller at spise den type mad, du har det bedst med. Sige nej tak til et arrangement der vil være mere stressende end godt for dig – selvom andre forventer din deltagelse. Der er overensstemmelse mellem det indre og det ydre. Mellem det du siger og det du gør.

Nøglen til at være autentisk ligger i at være nærværende. At kunne mærke dig selv, din krop, dit følelsesliv og de tanker der opstår i nuet.

Ikke at være autentisk har omkostninger på livskvaliteten

Hvis du grundlæggende er i tvivl om, om du er værd at elske, så kommer det til at styre, hvordan du er sammen med andre mennesker. Det bliver sværere at stå ved dig selv og sige til og fra og bede om det, du har brug for. Eller gøre det du har brug for med ro i sindet.
Noget af det, der kan gøre det rigtig svært, er, når perfektionisme eller den indre kritiker har godt fat, og når du identificerer dig med dit udseende, med din rolle i familien eller på jobbet og med dine følelser og tanker.

En kvinde kontaktede mig for at få hjælp til at komme ud af en dyb indre tvivl på sig selv.
Jeg tror, de fleste mennesker kender til denne tvivl i et eller andet omfang eller på et område i deres liv. Jeg gør i hvert fald, så jeg må tilbagevendende lige se på, om det er mig eller noget andet i mig, der taler.

For Janne betød den indre tvivl, at hun især i sit parforhold og på sit nye job havde svært ved at turde:

  • være sig selv
  • sige fra
  • udtrykke sine behov
  • mærke sin styrke

Indre tvivl på dig selv stjæler energi

Janne oplevede at være konstant “på overarbejde”, fordi hun i sine tanker frygtede, at hendes mand ville være hende utro, med en kvinde der var smukkere, rigere eller dygtigere til det der interesserede ham – end hende. Hun følte ikke, at hun havde lov til at sige fra til andre, fordi frygten for at miste og for ikke at være afholdt fyldte i hendes tankeliv. Hvis jeg siger fra, kan de ikke lide mig. Det var den indre kritiker, der spillede hende et puds. Det var ikke det sande jeg, hun lyttede til.

På jobbet føltes eksistensberettigelsen truet. Hun var ny, og kollegernes måde at modtage hende på trykkede på alle hendes ømme punkter.
Eller kort sagt det føltes bestemt ikke ok at være Janne.

Janne vidste godt, hvem hun var og at hendes udfordringer ikke afspejlede hele sandheden om hende. Men de var der alligevel på nogle områder i hendes liv. Hun kunne ikke tænke eller tale dem væk. Der var sider af hende selv, hun ikke kunne rumme.

Janne måtte ind i de dybere lag for at ændre nogle gamle kontrolmønstre og komme hjem i sig selv. At mærke lyset i sit hjerte.

Healing og kanalisering var en kæmpe hjælp for Jane til mærke sit indre lys og hvile i sig selv.

At være den du er, indebærer at stå i verden med tillid til at du er ok, og du er værd at elske. Det kan lykkes.

Nærvær kan føles sårbart, når du ikke kan rumme dig selv

Ofte, når vi ikke kan være i os selv, er det fordi vi mærker ubehagelige tilstande og følelser som anspændthed, tristhed, vrede, uro, måske ensomhed i en gruppe eller i sit indre. Det kan være negative erfaringer bristede håb og indre dramaer som styrer.
Der kan være nogle bestemte typer oplevelser, det er svært at være i og være med. Følelser som frygt for at miste, frygt for at andre tager afstand, at blive såret, ikke set og respekteret. Eller følelsen af utilstrækkelighed, ikke at være god nok og når vrede, jalousi eller ensomhed kaprer opmærksomheden.

Det kan også være signaler, som andre sender via deres kropssprog, tonefald og ansigtsudtryk. Måske nogle signaler der vækker svære følelser, eller minder om ubehagelige oplevelser.

Nærvær er også at blive set, som den du er.

Når du er nærværende, slipper du kontrollen med hvad andre må se. Du smider masken og rollen. Det kan føles sårbart – i starten. Men oftest sker der det, at andre også tillader sig selv at være åbne, når de kan mærke dig. At de slipper forsvaret.

Du kan altid mærke, når andre er autentiske – eller om de gemmer sig bag roller, forsøg på at være bedre end de er, om opmærksomheden kun er i hovedet. Andre kan også mærke dig – eller ikke mærke dig.

Nærvær i hjertet

Det at være nærværende og bevidst i ethvert givent nu sker i hjertet – det indre midtpunkt.
Når vi kan mærke nærværet – være i det; så vågner vi op til vores sande selv, vores autenticitet. I dette center er vores indre kraft. Her findes viljen til at være sig selv.
Det at være nærværende i verden, starter med at komme hjem i dig selv. Med dette nærvær er du opmærksom på, hvad sker der i dig og i andre. Du kan mærke dine følelser og bemærke om dine tanker løfter eller sænkter din energi.

Det indre nærvær betyder, at du kan være autentisk:

Du kan være dig selv, i dit møde med andre .
Du kan mærke, om det du gør føles rigtigt. Om det rammer en positiv streng i dig og passer til dine værdier.
Du kan være opmærksom på, om du går på kompromis med dig selv eller om du kan stå inde for dig selv.
Du kan være helt til stede med andre mennesker mens du lytter opmærksomt til det, de siger, med et ikkedømmende sind. Du har hjertekontakt.

I Facebookgruppen Mindful nærvær kan du læse om at tænde dit indre lys og 5 trin til at elske dig selv og heale din stress. I gruppen får du også invitationer til Salon for hjertehealing.

Nærværspraksis er lys

Når du sætter lys på de blinde eller ømme områder, bliver du mere bevidst om disse områder. Så nærvær bringer lys ind i dig selv. Jo mere nærvær, jo mere lys. Jo mere lys, jo mere nærvær.
Måden at tænde dit indre lys dit er ved

  • først: at turde se på det, der virker ubehageligt
  • dernæst: at bringe fuld accept og væren ind i området, hvor det gør ondt

Accept er kærlighed og fuld accept af det vi gør og føler styrker nærvær og indre styrke.

Vi kan have nogle stærke følelser og dramaer i vores liv, men når vi kan iagttage det, er vi bevidste i det. For Jannes vedkommende handlede det om at blive bevidst om sin indre dialog og den måde det udspillede sig i kontakten med hendes mand. Hun bemærkede, at hun følte sig sårbar i at skulle vise ham sine følelser og være ægte i deres kontakt. For hvad nu hvis han følte sig bedre end hende, når han så hendes svaghed – når hun selv tog ansvar for sine følelser og sin frygt?

I en nærværsøvelse, hvor hun mærkede efter, blev det tydeligt, at det var kritikeren der talte. Det var ikke Janne, for i sit hjerte vidste hun, at hun var værd at elske og at han ville møde hende fra sit hjerte, når hun turde åbne sig og være sårbar sammen med ham.

Det er meget værdifuldt at blive set af en anden, mens vi er os selv. At se en anden på denne måde, skaber kontakt fra hjerte til hjerte. Vi er autentiske sammen i dette øjeblik.

chok og traume hos børn

/i /af

Chok og traume hos børn

Chok er det mest almindelige traume, som børn oplever fx ved et trafikuheld eller en faldulykke og adskillelse fra forældre ved hospitalsbesøg eller at blive væk fra de voksne.

Jeg husker stadig et mindre trafikuheld på vej til en familiemiddag. Vores bil punkterede i et skarpt sving, der fik bilen til at skride ud og vende rundt. Vi måtte alle stå ud af bilen, mens min far skiftede hjul. Jeg havde fået et chok, så min krop først stivnede og senere rystede. Og jeg begyndte at græde.

Min fars reaktion på gråden var temmelig frustreret, så han sagde i et vredt tonefald, at ”nu skulle jeg altså stoppe”. Han kunne ikke rumme det i situationen. Min mor sagde til ham i et roligt tonefald: ”Jamen, hun er jo bange.” Min hånd i mors, og hendes tonefald og forståelse virkede beroligende. Jeg følte mig tryg.

Og beroligelse er præcis det, som både barn og voksen har brug for ved chokoplevelser. Beroligelse og forståelse er det, der gør, at et chok ikke bliver et traume.

Gråden og at kroppen ryster, er faktisk en fysisk helingsproces, som gør, at chokket ikke bliver siddende i kroppen. Hvis chokket ikke forløses, kan det udvikle sig til posttraumatisk stress eller traume.

Du kan minimere reaktionen

Min mor var rystet over hændelsen, men det var jo ikke en alvorlig ulykke og hun kunne som den voksne overskue situationen. Så hun gjorde, hvad der faldt hende naturligt: talte i et beroligende tonefald. Hun bragte sig i samklang med både min fars, mit og sit eget nervesystem og jeg faldt til ro.

For at forhindre eller minimere et traume i et barn, der er i chok, er det vigtigt, at den voksne bevarer roen efter hændelsen og rummer barnets reaktion. Tilbyder barnet en let kropskontakt på maven eller ryggen uden at holde det fast i et tæt kram.

Det kan også være godt at tale om situationen i et roligt tonefald. Især mindre børn kan have brug for hjælp til at sætte ord på, hvad der skete. Måske blive vred på den ting det slog sig på fx bordkant, stol eller cykel.

Chok ryster kroppen og nervesystemet

Det er ikke usædvanligt, at vi bliver rystede eller skræmte, når vi selv og/eller et barn er kommet galt afsted. Forskrækkelse, der udtrykker sig i vredesudbrud, udråb, eller ophidselse og måske en bemærkning, kan forstærke oplevelsen af chok. Nervesystemet kommer ud af ligevægt.
Din ro er det, der gør forskellen på om et chok forsvinder ud af kroppen eller bliver hængende og skaber et traume. Såvel i dig selv som i barnet.
Når du udvikler et roligt nærvær, kan du hurtigt genvinde ligevægten og bevare ro under pres. Dit rolige nervesystem smitter af på dig selv og på barnet.

Første skridt er at blive opmærksom på din vejrtrækning og sansninger. Det kan være til stor hjælp i mange andre situationer og ved stressende begivenheder.

Har du selv tendens til at komme hurtigt op i gear eller måske har senfølger efter stress eller traume, kan dette trin være førstehjælp til dit eget nervesystem.

Når dit nervesystem er i balance virker du beroligende og tryghedsskabende for et barn med et følsomt nervesystem og børn som er ramt af chok eller traume.

Det vil være til stor hjælp for dit barn/unge eller børn du har ansvar for, når uheldet indtræffer.
Øvelserne gør dig mere robust i hverdagens travlhed og stress og i forhold til dine egne problemer og uforløste traumer.

Kort om nervesystemet

Det autonome nervesystem er delt op i to: det parasympatiske nervesystem der virker beroligende og det sympatiske nervesystem speederen. Det er det sympatiske nervesystem der får os ud af sengen og får ting til at ske. Når vi bliver forskrækkede, chokerede og bange eller virkelig vrede aktiveres kamp-flugt-frys reaktionen.

For at vi ikke bliver i kæmp, flygt eller frys/stivnet ved et chok, har vi brug for beroligelse. Og det sørger det parasympatiske nervesystem for. Men er det et førskolebarn eller et sensitivt barn, er der brug for støtte fra en voksen, der bevarer roen og taler om det, der sker.

Du kan ikke tænke klart og give omsorg fra en reaktiv tilstand. Det vil sige, hvis du selv går i chok eller mister besindelsen af forskrækkelse eller måske vrede og frustration over uheldet.

 

Vejrtrækningen og kæledyr er en vigtig brik i et roligt nervesystem

Sanseøvelser og vejrtrækning virker beroligende og opmuntrende. De styrker dit beredskab til at berolige både din egen og barnets reaktion.

Adgang til kæledyr og natur er noget af det mest beroligende for nervesystemet. Skal roen stabiliseres og virke som fundament til at styrke relationer og andre udfordringer, er vejrtrækningen og sanserne dog afgørende. Dertil kommer at vise sig selv kærlig omsorg og ændre på tendens til selvkritik, tvivl på sig selv og gøre sig fri af begrænsende tankemønstre

Læs også om chok og traume her: Vagusnerven og det sociale nervesystem

2 Øvelser til dit beroligende nærvær

1 Vejrtrækning: Denne øvelse får dit nervesystem til at slappe af. Den skaber balance og ro i tanker og følelser.
Ånd ind og ud gennem næsen nogle gange. Måske kan du mærke at luften er en smule kølige ved indånding og lidt lunere ved udånding.
Når du er klar så tillad dit åndedræt at blive lidt dybere og roligere.

Du skal nu ånde ind, mens du for dig selv tæller til 4 og en lidt længere udånding på mens du tæller til 6. Og du ånder ud gennem munden i et suk.
Dvs. du tæller 1 – 2 – 3 – 4 i indånding og 1 – 2- 3- 4 – 5 – 6 ved udånding. Gentag 3 – 5 gange.

Fortsæt den bevidste træning Indtil det bliver naturligt for dig at trække vejret lidt dybere ind i mellem, eller du bliver opmærksom på, at du tager et par dybe ind- og udåndinger i løbet af dagen og når du er anspændt. Når det er integreret vil du opleve at det kommer automatisk når du har brug for det.
Vær opmærksom på, at du ikke bliver utilpas. Hvis det sker, så ånd ud gennem næsen i stedet.

Mærk nu, hvordan det føles i kroppen

Her er en kort mundtlig instruktion til ind- og udånding ca 2½ minut: Instruktion af vejrtrækning

En sanse- og vejrtrækningsøvelse

2 Træet: Stå på gulvet uden fodtøj på. Stå med hofte afstand mellem fødderne. Få en god fornemmelse af fodfæste.
Prøv eventuelt om du kan mærke underlaget under dine fødder. Hvis du ikke kan, har det ikke betydning for øvelsen, det er bare en måde at skærpe opmærksomheden i nuet og sanserne. Så prøv igen senere.

Når du synes, at du står godt fast, vipper du op på tæerne og ned på hælene i en stabil rytme. I starten får du måske overbalance, så bare fortsæt et par gange.

Herefter står du på flad fod og forestiller dig, at du er et træ. Forestil dig, at der er rødder fra dine fødder og nedefter. Dine ben og krop er træstammen, og dit hoved og opefter er kronen. Dit fokus skal være i ben, fødder og rødder.

Forestil dig nu, at du trækker næring op fra jorden gennem rødder og op i dine ben og krop.
Hvis det er en hjælp, kan du styre det med indånding, når du trækker næring op, og udånding hvor du spreder den ud i kroppen. Stå i et par minutter.
Bemærk om der falder ro over dig og du er helt til stede.

2 øvelser til børn og unge samt voksne

Du kan styrke dit barns robusthed overfor uheld og svære situationer, så det har lettere ved at komme godt igennem

De næste 2 øvelser er korte og enkle sanse – og vejrtrækningsøvelse til at være stille i krop og sind.

For børn og unge er det også gode øvelser til at blive opmærksom på åndedrættet. En opmærksomhed der er god at have, når man bliver vred, forskrækket, ude af sig selv eller ked af det.

3 Chokoladeåndedrættet

Læg dine hænder, som om de holder om et krus varm chokolade. Indånd langsomt som om du snuser til duften af chokoladen, ånd forsigtigt ud, som om du afkøler din varme chokolade og måske endda afkøler dine egne ophedede følelser i et øjeblik med frustration.

Sæt den ene hånd op foran dig og saml hånden, som om den holder om en kop. Du kan også bruge begge hænder. Hvis du kan, så forestil dig, at du har en kop varm chokolade i hånden. Så varm at du næsten kan fornemme varmen fra koppen mod dine hænder.
Chokoladen er endnu for varm til at drikke, så du må puste lidt på den for at køle den af. Men du skal også nyde duften af chokolade. Nu indånder du duften af chokolade i indånding og puster på den i udånding. 3 – 5 gange.

4 Blomsten og lyset:

Denne variation er de yngre børn meget glade for

Først forestiller du dig, at du holder en blomst i hånden. Måske virker det godt at stikke tommeltot opad så den forestiller en blomst. Nu stikker du næsen ned til blomsten, mens du dufter til den i en indånding. Nu forvandler blomsten sig til et stearinlys i form af pegefingeren. Så puster du (blidt) ”flammen” ud med ”kysselæber.

Hvis du støtter dit barn/unge i at lære øvelserne, kan du hjælpe, når barnet hikster af anstrengelse, når gråden bliver overvældende eller barnet hidser sig op og ikke kan falde til ro.
Barnet behøver ikke at lave øvelsen i situationen. Det har fornemmelsen af at trække vejret i kroppen, så når du siger det i et afslappet tonefald og måske guider lidt med ….. ”jah, det er godt, træææk vejret ”… og selv trækker vejret lidt dybere, så smitter du.
Senere vil du selv og dit barn/unge mere naturligt trække vejret, når I står i en svær situation.

Personligt bruger jeg altid et par dybe vejrtrækninger, når jeg er lidt fortravlet, er ved at lade mig irritere over noget eller mærker, at jeg er ved at hidse mig op. Det virker omgående. Og det er denne daglige oplevelse af at kunne styre åndedrættet og berolige sig selv, der træder i kraft, når der er brug for at du bevarer ro i en svær situation.

Brug din intuition som vejleder

/i /af
Læs mere

Nærvær i klassen

/i /af

Nærvær i klassen med mindfulness medvirker til at skabe en atmosfære af fællesskab og samhørighed eleverne imellem og i gensidig relation med læreren.
Mindfulness understøtter dig i en modtagelig opmærksomhed på den didaktiske trekant: 1) eleverne, 2) undervisningsindholdet, 3) dig selv, sådan at du kan samstemme de tre med hinanden. Med den opmærksomhed styrkes din sensitivitet og afstemning. Du bliver det stabile nervesystem i klassen, hvormed du skaber tryghed og ro eleverne imellem og i relationen til dig, efterhånden som du stabiliserer din egen ro og nærvær i en hektisk hverdag.

Mindfulness og venlighed der udøves jævnligt med eleverne kan være et redskab til:

  • Koncentreret opmærksomhed og sammenhold i klassen
  • Højere grad af lydhørhed for lærerens anvisninger
  • Øget trivsel og selvværd
  • Robusthed og håndtering af svære følelser

Se en øvelse i afsnit om Nærvær og opmærksomhed i klassen

 

 

Mindful pause  Stresshåndtering med hjertet.

Måske er denne Facebookgruppe noget for dig. Her er opslag om korte og lange pauser til dybere nærvær og stresshåndtering.

De voksnes nærvær

Nærvær og ro er basen for at være i god kontakt med dig selv og andre. Du kan som regel være til stede på en autentisk og kontaktfuld måde. Det kan mærkes i klassen. Eleverne føler sig trygge og bliver lydhøre. De kan slappe af og være opmærksomme.
For at sikre dig at du kommer ind i klassen med et stabilt og opmærksomt nærvær, kan du foretage et opmærksomhedstjek.

Opmærksomhedstjek

Jeg tager ofte et opmærksomhedstjek på vej til mindfulness lektioner med børn. Måske er min tid presset, jeg bekymrer mig over et barns adfærd i den kommende time eller rumler lidt over en tidligere samtale. Min opmærksomhed er ikke i nuet, den er optaget af tanker om et tidligere eller et kommende møde, for meget travlhed eller noget helt andet. Kroppen bliver anspændt, mit tonefald lidt skarpt og mit ansigtsudtryk sammenbidt eller fraværende.

Så trækker jeg vejret dybt ind, mærker kroppen og tillader spændingerne at slippe i udåndingen. Jeg trækker vejret dybt et par gange mere og får kontakt med fødderne i gulvet.

Med dette tjek ind er jeg til stede i nuet, mine sanser er åbne, og jeg er klar til at engagere mig i børnene, og det vi skal sammen. Med den åbenhed er jeg også opmærksom på, hvad der foregår i børnene. Jeg ser signaler, hører lyde og fornemmer stemninger. Det betyder, at jeg kan følge børnenes signaler og dermed forebygge eller hurtigt bremse uro og træde hjælpende til.

Opmærksomt nærvær

Opstår der en situation under lektionen, hvor et barn bliver forstyrrende eller ofte afbryder undervisningen, bemærker jeg måske en følelse af irritation og mit behov for at barnet følger med. (Den opmærksomhed er et signal til mig om at justere mit ansigtsudtryk, tonefald og kontakt med barnet eller børnene i forhold til situationen). Samtidig aflæser jeg, hvilket behov, der ligger bag adfærden, og finder ud af, hvordan jeg kan hjælpe. Dermed undgår jeg at bebrejde og kritisere, så vi kan bevare relationen intakt.

Barnet får mere ud af undervisningen og samarbejder gerne om at løse problemet. I de lektioner, hvor jeg må bruge den opmærksomhed flere gange, giver jeg lidt køb på programmet. Sker det ofte, ændrer jeg min praksis og tager højde for det i planlægningen. Det kan være ved at flytte rundt på nogle børn, tale med dem om indholdet, prøve at få det til at give mening, eller jeg planlægger nogle lektioner, hvor bestemte børn danner par.

Eksempel fra min praksis med mindfulness:

Victor er en almindelig og kvik 5årig dreng med et overbelastet nervesystem. Han er social og vellidt men går hurtigt i alarmberedskab, hvilket giver ham lidt uro og problemer med koncentrationen. Victor deltager med glæde på mit mindfulnesshold, der også indeholder leg.

Men han reagerer hurtigt og impulsivt, når det bliver svært.
En måde at forebygge nogle problemer er at rose og fremhæve den adfærd, jeg vil have mere af. Så når Victor viser en venlig handling over for en kammerat eller går hen på yogamåtten og sætter sig, når jeg beder om det, får han positiv opmærksomhed. Når den 5årige råber højt og med hele sit kropssprog udtrykker frustration over noget, der ikke lykkes, siger jeg: ”Victor, det forstyrrer de andre”. Samtidig er jeg klar over, at Victor er usikker på sig selv, han giver hurtigt op, og synes ikke at han kan, når koncentrationen svigter.

Gør jeg ikke noget hurtigt, forværres situationen. Jeg har derfor nogle valg afhængig af børnegruppens reaktioner: 1. Roligt runde legen af og tilbyde en ny leg som jeg har gode erfaringer med i forhold til Victor. Det kan for eksempel være en populær vejrtrækningsøvelse, eller en let yogaøvelse. 2. Venligt tilbyde, at vi kan hjælpes ad. Eller 3. Give ham en opgave i legen, han kan klare. De to sidste giver mulighed for at afslutte med en succesoplevelse og motivation til at prøve igen næste gang.

Se også bogen Mindfulness i klassen – nærværende relationer med eksempler fra min praksis, tekster og øvelser til opmærksomt nærvær og venlighed for børn og voksne. Se Bogudgivelser

Dit personlige nærvær og afstemning

Den måde du responderer på en elev, påvirker også de andre i klassen. Skælder du en elev ud, mærker nogle af de andre også følelsen af at blive skældt ud. Når du afstemmer dig, og møder elever med interesse og forståelse for det de oplever måske med humor, smil og venlighed, vil de slappe af og være til stede. Skæld ud og udtryk af frustration fastholder børn i en følelse af utryghed og af at være forkert eller at føle sig uretfærdigt behandlet. At læreren alligevel ikke forstår noget som helst.

Se artikel om Forskning i relationers betydning for læring

Nærvær i klassen

Nærvær i klassen er også klasseledelse. I klassen kan en klog respons være at få øjenkontakt med barnet, sende et nik eller et smil og (måske) sige: ”Jeg kan se, at du er urolig. Jeg kommer hen til dig senere. Eller du kan gå (diskret) hen til Ella og lægge en hånd på skulderen, måske spørge til, hvad der gør hende urolig, om der er noget i vejen? Det virker beroligende, hun er blevet set og dine signaler gør hende tryg. Dette skal foregå med god timing – altså før situationen eskalerer, og det kræver, at du er opmærksom på elevernes signaler, mens du underviser.

Måske er uroen et udtryk for, at hun har brug for en anden type opgave. Hvis det er tilfældet, kan det være klogt at have nogle opgaver i baghånden, du kan bruge i de situationer. Måske er det et udtryk for, at en pause kunne være en hjælp både for den urolige og andre i klassen. Her må du finde din fleksibilitet og et sted i din forberedelse, hvor du kan lægge en kort pause ind. Sjove eller rolige hjernepauser løfter stemningen og energien i klassen og hjælper til at vække koncentrationen.

Jeg forener mindfulness og leg, fordi legen udløser dopamin og serotonin, der giver et energiboost. Samtidig vækker dopamin belønningssystemet i hjernen og medvirker til at skabe en positiv oplevelse i forbindelse med læringssituationen.

For lærere giver den korte praksis med eleverne flere gange i løbet af skoledagen mulighed for at holde pause og være fuldt til stede i sig selv med nærhed og med det der sker i øjeblikket. Se bogen 🙂

Kommunikation og samarbejde

/i /af
Læs mere

Anerkendende kommunikation

/i /af
Læs mere

Forskning i mindfulness og hjernen

/i /af
Læs mere

Mindfulness på arbejdspladsen?

/i /af
Læs mere