Indlæg

Selvmedfølelse modvirker selvkritik – og styrker selvværd

/i /af

Selvmedfølelse

Selvmedfølelse anerkender, at det at være ufuldkommen og opleve livskriser er et menneskeligt livsvilkår. Når du forstår helt indeni – ikke bare med hovedet – at alle oplever modgang, smertefulde følelser som sorg, utilstrækkelighed, uro, tristhed, fravær af glæde og ikke at være god nok, så ved du, at du ikke er alene om det.

Selvmedfølelse indebærer at være din egen bedste ven med forståelse over for dig selv, når du har det svært, når du fejler eller føler dig utilstrækkelig snarere end at slå dig selv med kritik. At tale venligt til dig selv frem for at skælde dig selv ud eller presse dig selv en ekstra gang, når det ikke går, som du håber og ønsker.

Selvværd

Vi er ikke født med en grundlæggende tro på, at vi har værdi. Selvværdet udvikles i løbet af barndommen.
Kærlige forældre, der giver udtryk for, at de elsker barnet gennem tæt fysisk kontakt og følelsesmæssig omsorg, og som kan rumme barnets svære følelser og sætte grænser uden at miste kærligheden til dig. Det giver tryghed og følelse af værd.

Stress og svære livsbegivenheder som alvorlig sygdom eller dødsfald kan have en negativ effekt på dit selvværd, så fremt du ikke har fået omsorg og fået talt om det med nogle vigtige andre. Eller taget kærlig omsorg for dig selv – eventuelt sammen med en der kunne lytte og rumme. Se mere om dette længere fremme i artiklen.

Lavt selvværd. Har du meget tidligt i dit liv været i tvivl om, at du er god nok, er du sårbar over for kritik. Andres kritik kan opfattes som sandhed og du tror på, hvad andre siger om dig. Måske kan du endda opfange andres negative følelser og kropssprog, som noget der har med dig at gøre. Du tolker chefens irritation som indirekte kritik eller utilfredshed med dig, i stedet for at tænke at chefen har en dårlig dag.

Selvkritisk indre dialog

Alle mennesker har en indre dialog. Det er tankerne, der automatisk kommenterer, dømmer og vurderer alt, hvad du oplever i det indre og det ydre. Når den indre dialog bliver selvkritisk, undermineres selvværdet. Det er meget almindeligt, at vi ikke bemærker, at det bare er tanker, fordi vi tror at tankerne er virkeligheden. Vi kommer til at identificere os med dem og bemærker ikke, at meget af det er gentagelser af, hvad andre har sagt, da du var barn og ung. Det udvikler en indre kritiker.

Når vi er plaget af skam og skyld, glemmer mange, at der er nogen der støtter og man glemmer alt det gode.
Ved overidentifikation med tankerne kommer de til at fylde det hele. Fx kan  kritik på jobbet aktivere tanker, der løber rundt om ikke at være god nok og følelserne skyller ind over os. Det hele bliver sort i sort, selvom det ikke er sort. Kritik kan faktisk også være hjælpsomt, men det kan man ikke høre, når den indre kritiker er i spil.

Selvkritik fokuserer på det, der ikke virker, det du ikke er tilfreds med i dit liv og i dig selv. Disse tanker skaber stress og følelse af utilstrækkelighed, frygt, sorg, tristhed eller dyb vrede. Følelser som vi ofte forsøger at skubbe væk og undgår at mærke. Så ophober de sig og kommer væltende, når vi er pressede. De kan udvikle sig til stress, depression og angst.

Konsekvenser af lavt selvværd

Når selvværdet er lavt, er man særligt præget af humørsvingninger, fordi man sidder fast i sine negative tanker og følelser omkring sig selv. Det kan være svært at vise empati og leve sig ind i andres tanker og følelser, fordi man har så meget fokus på sig selv og sin egen smerte. Det betyder også, at man ofte mistolker andre. Man tror for eksempel, at det er ens skyld, at partneren er i dårligt humør, uden at det er tilfældet. Ros preller det af; man tror ikke på det, fordi man er overbevist om, at man ikke er værd at holde af. Det er også svært at tage imod kærlighed og omsorg. Man kan derfor være svær at hjælpe.

Når man ikke føler sig af værdi, lader man være med at gå efter det, man har brug for i livet. Det gælder for eksempel i forhold til andre mennesker og i forbindelse med uddannelse og job. Det er svært at svare på, hvad man vil med sit liv, da man ikke tror på, at man kan lykkes. Eller man har drømme om det, man gerne vil, men tvivlen handlingslammer.

At leve med lavt selvværd kan ødelægge dit mentale helbred. Det kan også føre til dårlige vaner som at ryge og drikke for meget – også en måde at undgå hverdagen på.

De fleste psykiske lidelser er forbundet med lavt selvværd

Depression opstår ofte af selvbebrejdelse og følelsen af ikke at være god nok. Den depressive tænkning udgøres af negative tanker om en selv, andre mennesker og ens muligheder i fremtiden, og man husker kun negative hændelser i fortiden.

Angst er ofte også forbundet med lavt selvværd og tvivlen på at kunne slå til. Det samme gælder for personlighedsforstyrrelser, men her kan det veksle mellem alt for højt selvværd (selvhævdelse) og alt for lavt selvværd.

Stress kan til en vis grad handle om lavt selvværd, idet man ved stress tillader sig selv at blive overbelastet, fordi man mangler færdigheder i at sige fra. Det, at man grundlæggende ikke tror på, at man er god nok, bidrager også til, at man lettere bliver stresset.

Hvis du fx identificerer dig med din status eller dine ting og det, penge giver dig råd til at gøre, er du mere udsat for en af ovenstående lidelser. Bag ved de ydre værdier kan ligge et lavt selvværd, som aktiveres, hvis du pludselig mister din status, penge og overskud. Du identificerer dig med ydre værdier som giver dig selvtillid – hvilket ikke er det samme som selvværd, fordi det bygger på det ydre og selvværd bygger på den indre følelse af værdi.

Den indre værdifølelse forsvinder ikke af ydre begivenheder; så har du et højt selvværd, finder du styrken til at begynde forfra eller skabe de nødvenlige forandringer. Et skridt ad gangen.

Om selvmedfølelse

Selvmedfølelse er ikke selvmedlidenhed. Medfølelse er kærlig omsorg. Som når du ønsker at trøste en anden. Nu er det bare dig selv. Altså selvmedfølelse. Ved selvmedfølelse tager du ansvar for dig selv og omsorg for dine følelser, krop og tanker om dig selv. Når du kan rumme svære følelser og trøste dig selv.

Selvmedfølelse er et element af Mindful self-Compassion som en måde at give dig selv kærlig omsorg og modvirke selvkritik, stress, depression og angst.

Du beroliger dit nervesystem og kommer i kontakt med din naturlige tilstand af ro og styrke.

Selvmedfølelse gør dig mere følelsesmæssigt robust og mindre bange for at begå fejl.

Samtidig er selvmedfølelse også at tage din styrke hjem i dig selv. Det er:

  • At sige nej til andre, der sårer dig, og have tydelige personlige grænser.
  • At sige JA til dig selv.
  • At være venlig overfor dig selv i dine tanker og handlinger

Første skridt er at være opmærksom på dine tanker og hvordan du taler med dig selv

Selvmedfølelse til øget selvværd

Selvmedfølelsen motiverer dig fra et højere sted i dig. Taler fra hjertet til dig selv ligesom man ville gøre til et barn. Dit medfølende selv vil at du skal være glad og lykkelig. At mærke en glæde og lykke som ikke er afhængig af ydre omstændigheder.

Selvmedfølelse virker opmuntrende og helende på sindet. Prøv fx at lægge en hånd på hjerteområdet, lukke øjnene og inden i dig selv med overbevisning sige: JEG ER OK. Gentag det eventuelt et par gange. Mærk så, hvordan det føles. Slapper du en smule mere af?

At lægge en hånd på hjertet kan give en følelse af, at holde af dig selv og tage sig af dig selv.

Her er 3 skridt til at rette mere venlighed mod dig selv

Hvordan du bliver mere venlig overfor dig selv og øger selvværdet

Første skridt er at tillade dig selv at mærke din smerte. Når du føler dig alene om opgaverne, forladt, ikke set og forstået. Især hvis der følger selvkritik og selvfordømmelse i kølvandet. En smerte kan fx være at se dig selv i spejlet og se, at du har taget for meget på. Her fortsætter de fleste med at slå sig selv i hovedet. En smerte kan også være eksistentiel i forhold til at være den du er. Det kan være meget smertefuldt at opdage, hvis du ikke står helt ved dig selv. Går på kompromis med dine værdier eller med dine behov.

Andet skridt er er at invitere følelsen indenfor og i et medfølende tonefald sige: Åhh, det her er svært. Jeg er virkelig ked af det. Og dette skal ikke forveksles med selvmedlidenhed.

Tredje skridt er at være venlig mod dig selv. Det kan du gøre ved at lægge en hånd på hjertet eller et andet sted på kroppen, der føles rart. Giv så dig selv venlighed ved at sige en eller flere sætninger fx: Må jeg acceptere hele mig selv som jeg er! Må jeg være venlig og kærlig overfor mig selv! Må jeg være mig selv med alle mine potentialer. Må jeg leve mit liv fuldt ud.

Giv dig selv fuld accept og medfølelse gennem tonefaldet og den kærlige berøring. Prøv at mærke følelsen. Det er måden, du kan give dig selv omsorg.

Hvor den kritiske stemme lukker for hjertet og troen på dig selv, virker medfølelse åbnende. Du kan mærke din værdi, dine følelser og behov indeni

Eksempel fra min praksis:

Selvmedfølelse åbner hjertet for os selv og vores børn. Vi kan bedre rumme barnets modstand og vores egne svære følelser i den forbindelse. Vi kan finde accept og ro med det, der er. Vi kan hjælpe børnene – og undgå at slide os selv op.

Mit barn vil ikke i skole
En far havde fået til opgave at følge sin søn hen i en ny skole og det var ikke lykkedes endnu.
Sønnike er 10 år, han har autismespektrum og vil IKKE i skole. BASTA. Og slet ikke en ny skole.🙅‍♂️
Heller ikke selvom det er far, der følger, som han altid gør, når noget er utrygt👨‍👦
Men tanker om at gå i skole, og især at skulle møde nogle, han ikke kender, vækker usikkerhed.

FAR ER BEKYMRET og føler sig utilstrækkelig,😐 Han aner ikke, hvad han skal gøre. Han frygter, at det ikke lykkes.
Vi taler om, hvor svært det er, at han ikke kan nå ind til sin søn.
Vi taler om de følelser og skræmmebilleder far får ved sin søns vedholdende afvisning.
Far får sat ord på, hvor svært det føles indeni.

Hvad gør vi så?

Vi trækker vejret ned i maven sammen et par gange, så far kan flytte fokus fra bekymrende tankemylder,🧠 få ro på. Så beder jeg ham lægge en hånd på hjertet og en på maven💓
Han mærker, at maven hæver sig i indånding og sænker sig i udånding.
Herefter gentager han nogle venlige sætninger jeg giver ham:
”Det er svært lige nu”, ”men jeg er ikke den eneste der har svært ved at få sit barn i skole”.
”Jeg er en god far”
”Det er ok, at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre – lige nu”
”Jeg er OK, min søn (navn) er OK”

Senere giver far udtryk for, at han har ro og kan møde sin søn mere afslappet. Han kan slappe af med, at det ikke lykkes i dag, men måske i morgen. Og hvis det ikke lykkes, er det ikke en ulykke. Det er en hjælp at huske på, at han ikke er den eneste i den svære situation. Far får redskaber til hvordan han kan bevare sin ro og hjælpe sin søn i morgen. Vi aftaler, at han vender tilbage i morgen. Far har brug for tæt støtte indtil det falder ham mere naturligt at tale venligt til sig selv – hver gang hans søn har det svært og protesterer. Det hjælper også drengen.

Når vi tvivler på os selv og føler os utilstrækkelige, kan vi tale os selv ned, og det påvirker vores relationer negativt.

Mennesker har nemlig brug for at føle sig forbundet

Et af de største problemer med selvkritik er, at det har en tendens til at få os til at føle os isoleret – ikke forbundet med andre. Når vi bemærker noget ved os selv, som vi ikke kan lide, føler vi irrationelt, at alle andre er perfekte, og det er kun mig, der er forkert, ikke kan finde ud af det, føler mig utilstrækkelig. Vi udstråler

Når det går galt i vores ydre liv, føler vi, at andre mennesker på en eller anden måde er bedre eller har det bedre. Vi tænker, at vi er unormale eller at vores egen situation er uretfærdig. Når vores oplevelser fortolkes ud fra et separat “mig”perspektiv, ser vi ikke, at andre har lignende oplevelser. Noget der understøttes af de sociale medier med billeder af andres “perfekte liv, som ofte viser sig at være falsk.

Medfølelse erkender, at livet udfordrer og personlige fiaskoer er en del af det at være menneske. En oplevelse, som vi alle deler. På denne måde hjælper det os med at føle os mindre alene og isoleret, når livet er svært. Vi kan føle med andre, der har det svært, fordi medfølelse åbner vores hjerte.

Selvmedfølelse åbner dit hjerte

Den venlige og medfølende indre stemme kan mildne selvkritik og medvirke til at give dig ro. Selvmedfølelse er kærlig selvomsorg, der mindsker bekymring og grubleri.

Selvmedfølelse sikrer ikke et liv uden problemer og modgang, men det giver indre tryghed og tillid til, at du kan håndtere det, du møder.

Selvmedfølelse handler om at ændre dit forhold til dig selv. Især når du fejler, når du føler dig sårbar, når du oplever modgang eller udfordringer. Det kan fx gøres ved at være ved at sige nogle enkelte ord til dig selv: Det her er svært for mig. Hvad har jeg brug for?

Medfølelse åbner dit hjerte og styrker dine relationer med andre. Du føler dig forbundet med andre og ved, at vi alle har udfordringer, styrker og smerte. Når du har selvmedfølelse, kan du mærke medfølelsen med andre, der har det svært.

 

Autentisk. Vær dig selv

/i /af

Autentisk betyder at stå ved dig selv, at tænde dit indre lys og være tydelig, som den du er.

Det betyder også at kunne mærke dine reelle behov og udtrykke dem overfor andre. Fx et behov for at trække dig væk og være lidt i dit eget selskab eller at spise den type mad, du har det bedst med. Sige nej tak til et arrangement der vil være mere stressende end godt for dig – selvom andre forventer din deltagelse. Der er overensstemmelse mellem det indre og det ydre. Mellem det du siger og det du gør.

Nøglen til at være autentisk ligger i at være nærværende. At kunne mærke dig selv, din krop, dit følelsesliv og de tanker der opstår i nuet.

Ikke at være autentisk har omkostninger på livskvaliteten

Hvis du grundlæggende er i tvivl om, om du er værd at elske, så kommer det til at styre, hvordan du er sammen med andre mennesker. Det bliver sværere at stå ved dig selv og sige til og fra og bede om det, du har brug for. Eller gøre det du har brug for med ro i sindet.
Noget af det, der kan gøre det rigtig svært, er, når perfektionisme eller den indre kritiker har godt fat, og når du identificerer dig med dit udseende, med din rolle i familien eller på jobbet og med dine følelser og tanker.

En kvinde kontaktede mig for at få hjælp til at komme ud af en dyb indre tvivl på sig selv.
Jeg tror, de fleste mennesker kender til denne tvivl i et eller andet omfang eller på et område i deres liv. Jeg gør i hvert fald, så jeg må tilbagevendende lige se på, om det er mig eller noget andet i mig, der taler.

For Janne betød den indre tvivl, at hun især i sit parforhold og på sit nye job havde svært ved at turde:

  • være sig selv
  • sige fra
  • udtrykke sine behov
  • mærke sin styrke

Indre tvivl på dig selv stjæler energi

Janne oplevede at være konstant “på overarbejde”, fordi hun i sine tanker frygtede, at hendes mand ville være hende utro, med en kvinde der var smukkere, rigere eller dygtigere til det der interesserede ham – end hende. Hun følte ikke, at hun havde lov til at sige fra til andre, fordi frygten for at miste og for ikke at være afholdt fyldte i hendes tankeliv. Hvis jeg siger fra, kan de ikke lide mig. Det var den indre kritiker, der spillede hende et puds. Det var ikke det sande jeg, hun lyttede til.

På jobbet føltes eksistensberettigelsen truet. Hun var ny, og kollegernes måde at modtage hende på trykkede på alle hendes ømme punkter.
Eller kort sagt det føltes bestemt ikke ok at være Janne.

Janne vidste godt, hvem hun var og at hendes udfordringer ikke afspejlede hele sandheden om hende. Men de var der alligevel på nogle områder i hendes liv. Hun kunne ikke tænke eller tale dem væk. Der var sider af hende selv, hun ikke kunne rumme.

Janne måtte ind i de dybere lag for at ændre nogle gamle kontrolmønstre og komme hjem i sig selv. At mærke lyset i sit hjerte.

Healing og kanalisering var en kæmpe hjælp for Jane til mærke sit indre lys og hvile i sig selv.

At være den du er, indebærer at stå i verden med tillid til at du er ok, og du er værd at elske. Det kan lykkes.

Nærvær kan føles sårbart, når du ikke kan rumme dig selv

Ofte, når vi ikke kan være i os selv, er det fordi vi mærker ubehagelige tilstande og følelser som anspændthed, tristhed, vrede, uro, måske ensomhed i en gruppe eller i sit indre. Det kan være negative erfaringer bristede håb og indre dramaer som styrer.
Der kan være nogle bestemte typer oplevelser, det er svært at være i og være med. Følelser som frygt for at miste, frygt for at andre tager afstand, at blive såret, ikke set og respekteret. Eller følelsen af utilstrækkelighed, ikke at være god nok og når vrede, jalousi eller ensomhed kaprer opmærksomheden.

Det kan også være signaler, som andre sender via deres kropssprog, tonefald og ansigtsudtryk. Måske nogle signaler der vækker svære følelser, eller minder om ubehagelige oplevelser.

Nærvær er også at blive set, som den du er.

Når du er nærværende, slipper du kontrollen med hvad andre må se. Du smider masken og rollen. Det kan føles sårbart – i starten. Men oftest sker der det, at andre også tillader sig selv at være åbne, når de kan mærke dig. At de slipper forsvaret.

Du kan altid mærke, når andre er autentiske – eller om de gemmer sig bag roller, forsøg på at være bedre end de er, om opmærksomheden kun er i hovedet. Andre kan også mærke dig – eller ikke mærke dig.

Nærvær i hjertet

Det at være nærværende og bevidst i ethvert givent nu sker i hjertet – det indre midtpunkt.
Når vi kan mærke nærværet – være i det; så vågner vi op til vores sande selv, vores autenticitet. I dette center er vores indre kraft. Her findes viljen til at være sig selv.
Det at være nærværende i verden, starter med at komme hjem i dig selv. Med dette nærvær er du opmærksom på, hvad sker der i dig og i andre. Du kan mærke dine følelser og bemærke om dine tanker løfter eller sænkter din energi.

Det indre nærvær betyder, at du kan være autentisk:

Du kan være dig selv, i dit møde med andre .
Du kan mærke, om det du gør føles rigtigt. Om det rammer en positiv streng i dig og passer til dine værdier.
Du kan være opmærksom på, om du går på kompromis med dig selv eller om du kan stå inde for dig selv.
Du kan være helt til stede med andre mennesker mens du lytter opmærksomt til det, de siger, med et ikkedømmende sind. Du har hjertekontakt.

I Facebookgruppen Mindful nærvær kan du læse om at tænde dit indre lys og 5 trin til at elske dig selv og heale din stress. I gruppen får du også invitationer til Salon for hjertehealing.

Nærværspraksis er lys

Når du sætter lys på de blinde eller ømme områder, bliver du mere bevidst om disse områder. Så nærvær bringer lys ind i dig selv. Jo mere nærvær, jo mere lys. Jo mere lys, jo mere nærvær.
Måden at tænde dit indre lys dit er ved

  • først: at turde se på det, der virker ubehageligt
  • dernæst: at bringe fuld accept og væren ind i området, hvor det gør ondt

Accept er kærlighed og fuld accept af det vi gør og føler styrker nærvær og indre styrke.

Vi kan have nogle stærke følelser og dramaer i vores liv, men når vi kan iagttage det, er vi bevidste i det. For Jannes vedkommende handlede det om at blive bevidst om sin indre dialog og den måde det udspillede sig i kontakten med hendes mand. Hun bemærkede, at hun følte sig sårbar i at skulle vise ham sine følelser og være ægte i deres kontakt. For hvad nu hvis han følte sig bedre end hende, når han så hendes svaghed – når hun selv tog ansvar for sine følelser og sin frygt?

I en nærværsøvelse, hvor hun mærkede efter, blev det tydeligt, at det var kritikeren der talte. Det var ikke Janne, for i sit hjerte vidste hun, at hun var værd at elske og at han ville møde hende fra sit hjerte, når hun turde åbne sig og være sårbar sammen med ham.

Det er meget værdifuldt at blive set af en anden, mens vi er os selv. At se en anden på denne måde, skaber kontakt fra hjerte til hjerte. Vi er autentiske sammen i dette øjeblik.

Indre barn

/i /af

Indre barn – en rejse ind i dit autentiske selv med frihed til at være dig

I denne artikel kan du læse om:

  • hvad er det indre barn
  • Barndommens gade
  • Det vi ikke fik løst
  • Børn lærer at tilpasse sig
  • Healing af indre barn – en lille øvelse til egenomsorg
  • Om det sårede indre barn
  • Tegn på et såret indre barn
  • Indre barn øvelse dyb

Hvad er det indre barn

Vi har alle et indre barn, der er blevet påvirket af vores miljø, begivenheder og de betydningsfulde mennesker omkring os i opvæksten.

Det indre barn er en indre del af os, som ikke er modnet og alderssvarende. Vi har et indre barn, der lever i os, uanset hvor gamle vi bliver på papiret. Vi mærker som regel det indre barn, når vi bliver følelsesmæssigt ramt i en relation.

Hvis vi føler os afvist af en ven eller veninde eller vi kommer op at skændes med vores partner, kan vi reagere på samme måde som vi gjorde da vi var 3, 5 eller 10 år gamle. Det sker automatisk og vi opdager det ikke i øjeblikket – og måske heller ikke senere, hvis vi føler os sårede og selvretfærdige. Men det vi bliver ramt af, kan være at situationen triggede en tidlig oplevelse af noget der var svært, og som vi ikke fik håndteret dengang. Det satte sig fast i underbevidstheden og popper op i bestemte situationer.

Når vi skændes med vores partner, er partnerens indre barn ofte også aktivt. Så der er både to voksne og to usynlige børn, der skændes på samme tid. Vi kan også blive trigget, hvis vi gør noget, vi ikke plejer, som aktiverer vores usikkerhed. Hvis vi fx står frem på en ny måde.

Barndommens gade

Selvom vi har haft en udmærket barndom, så vil der altid have været svære situationer. Forælder er ikke og kan ikke være perfekte, men de kan være overvejende støttende og accepterende. Når vi får hjælp af støttende voksne til at håndtere og rumme de følelser, der opstår, modnes vi af det. Vi lærer at håndtere konflikter og komme godt ud af dem, så vi føler os ok. Dette gør, at vi som voksne kan indgå i fællesskaber uden at miste os selv. Hvis vi ikke får tilstrækkelig støtte, kan det sætte sig som skam, ensomhed og nedlukning af dele af os selv. De sider af os selv som ikke blev mødt og accepteret af vigtige voksne.

Gennem vores forældres bevidste og ubevidste væremåde udvikler vi selvkærlighed og selvværd som enten er sund og stærk eller skrøbelig og måske fraværende.
Barndommens gade er på godt og ondt den påvirkning, vi oplevede som børn. Især fra forældre og familiekulturen generelt samt børn og voksne i de pædagogiske institutioner. Den måde andre forholdt sig til barnet, reagerede på barnets adfærd farvet af deres egen personlige barndomsgade.
Omsorg for dit indre barn er selvkærlighed.

Det vi ikke fik løst

De svære situationer vi ikke har fået løst, kan være konflikter i børnehaven, hvor vi blev skældt ud i stedet for at få hjælp. Måske blev vi mobbet, holdt udenfor et fællesskab i skolen og udskammet i daginstitutionen eller af søskende i hjemmet. Måske blev vi skældt meget ud, eller vi blev slået. Måske drak vores forældre for meget eller der var psykisk sygdom i familien. Måske fortalte vi ikke nogen om det og der var ingen voksne (eller venner) til at hjælpe i situationen.

Måske var der nogen, der grinede, kom med dumme bemærkninger eller gabte og himlede med øjnene, når vi fremlagde noget i klassen eller optrådte foran andre, og nu er vi bange for, at det skal ske igen, når vi står frem med at være os selv. Måske ved vi ikke engang helt hvem vi er, fordi vi har overtilpasset os, for at få omverdens bekræftelse.

Vi kan have en tendens til at dømme os selv for det, der har været svært. Men det vi har mest brug for er at:
A. Være åben for, hvordan nogle situationer og dine omgivelser faktisk har påvirket dig.
B Mød dig selv, hvor du er og som DU er med anerkendelse af hele dig.
C Lær at anerkende dig selv og give dig selv den omsorg og kærlighed, du har brug for og som du ikke lærte at give dig selv i din fortid. Slip håbet om at møde en der giver dig det du savner og tag omsorg for dig selv.

Børn lærer at tilpasse sig

Du er født med et åbent hjerte. Du er født uskyldig, tillidsfuld og fuldstændig åben.

Når du fødes, er du endnu i tæt kontakt med din essens, din sande identitet, dit SjælsJeg. Du er dig selv, umiddelbar, spontan og fuldt nærværende.
Dette er indbegrebet af frihed. Ingen roller der skal spilles, intet der skal skjules for at fremstå perfekt og være værd at elske og have eksistensberettigelse, bare fordi du er.
Denne tilstand af ubetinget kærlighed er din medfødte indre tilstand. Du er nok. Du behøver ikke at gøre noget bestemt eller være på en bestemt måde.

I tilpasningsprocessen lærer du, hvordan du skal være sammen med andre mennesker. Du lærer, at I er forskellige, at der er forventninger til dig og hvordan du skal opføre dig i familien og omverden.

I denne proces udvikles din personlighed og din evne til at elske dig selv, og stole på dig selv og din indre viden om hvem du er.

Denne lærdom afhænger af hvordan du bliver mødt i familien og omverden.

Tilpasningsprocessen kan forløbe som en støttende vejledning, eller som en overtilpasning, der skader barnets selvfølelse og selvværd. Det lille barns største frygt er at blive udelukket af fællesskabet. Barnet gør derfor alt hvad det kan for at være en del af fællesskabet – at høre til.

Ved overtilpasning lærer barnet at tilsidesætte sine egne behov og sit sande selv/sin identitet for at indordne sig og føle sig som en del af familiefællesskabet.

Overtilpasning påvirker barnets selvværd og selvbillede på et dybt plan. Barnet mister kontakten med sin essens. Det kan kræve store ofre af barnet, og nogle udvikler et såret indre barn(se afsnit om det sårede barn længere fremme), som følger med ind i det voksne liv.

Du kan kontakte dit indre barn og give det den omsorg, kærlighed og accept, du ikke fik da du havde brug for det. Du kan heale gamle sår, så du kan finde fred med fortiden og levere mere fra din indre sandhed.

Prøv denne metode:

Healing af dit indre barn øvelse:

Har du som voksen nogle sår, som stammer fra barndommen, vil disse oplevelser medvirke til, at der på et tidspunkt, når smerten bliver for stor, opstå et stærkt ønske om at heale disse indre sår, for at kunne fungere harmonisk i dit liv.

At møde dit indre barn, er en rejse ind i din verden på en måde, der arbejder med kroppens og underbevidsthedens erindringer.

Det indre barn længes efter opmærksomhed, forståelse, kærlighed og støtte.

Ønsker du at komme i gang med at heale dit indre sårede barn, foreslår jeg, at du afsætter en halv time eller mere, hvor du kan være uforstyrret:

Sæt dig godt til rette. Du må gerne holde noget i din favn som kan symbolisere dit indre sårede barn. Dette noget kan f.eks. være en pude, et tæppe eller en bamse. Og nu kan du begynde at genkalde et billede af dig selv som barn. Måske dukker der i denne forbindelse et indre billede op af et foster, spædbarn eller en tumling. Det er den alder, barnet vil vise dig, for at fortælle dig hvornår det indre barn pådrog sig traumer. Så sender du dit indre barn medfølelse fra dit hjerte og fortsætter med det, så længe du føler behov for det. Det kan hjælpe medfølelsen på vej, at sige nogle kærlige og trøstende ord til dig selv.

Disse sætninger virker helende på dine følelser:

Jeg ved at det har været svært men nu vil jeg altid være her for dig
Jeg forlader dig aldrig
Jeg beroliger dig, til du føler dig tryg
Jeg elsker dig
Jeg vil altid beskytte dig
Jeg bliver hos dig og lytter til dine behov

Du skal vide, at du sender denne medfølelse til dig selv gennem dit barnejeg, hvilket kan udløse en overvældende følelsesmæssig reaktion. Det kan få dig til at græde, hvilket er meget gavnligt for forløsningen af de indre sår.
Det er højst sandsynligt, at du bliver nødt til at gentage denne healing af dit indre barn en del gange og måske endda mange gange. Ofte er der tale om en lang proces, der kræver tid, når alt indre smerte skal forløses. Smerten kan også være indlejret i mange lag, der skal forløses trinvis og det tager jo sin tid.

Udtalelse: “Det er langt fra det nemmeste at give sit indre barn kærlig opmærksomhed, men med Krestines ligefremme og omsorgsfulde guidning bliver det muligt at heale det sårede og finde tilbage til kreativiteten, nærværets og nysgerrighedens kraft.” Hannah Haansbæk Lydhealing-kbh.dk

Faktisk kan der være flere indre børn som er dannet efter forskellige omstændigheder. Der er både et glad, legende og kreativt indre barn, et frygtsomt og forsigtigt eller et nysgerrigt og undersøgende indre barn. Og der kan være et såret indre barn, hvor kritik, mobning, skældud og manglende støtte har været overvældende.

Det sårede indre barn kan have oplevet dybe omsorgssvigt eller nogle traumatiserende situationer, som ikke er helet. Måske har du en oplevelse af at din barndom har været ret normal og kan ikke genkende at vare et såret barn. Vi kan nogle gange fortrænge de mest svære situationer eller have oplevet det som normalt, og ser det derfor ikke som et problem. Her er nogle signaler, der kan vise dig, hvad et såret indre barn er.

Om det sårede indre barn

Det sårede indre barn er det barn, der ikke er blevet respekteret, værdsat og set som den han/hun er. Barnet vokser op med en overbevisning om, at det tænker eller føler forkert. Måske har det været svigtet, slået og misbrugt såvel fysisk som psykisk og følelsesmæssigt.

Det sårede barn tvivler på sin egen værdi, føler sig ensom, angst og skamfuld.

Børn samarbejder altid med de voksne og forsøger, at tilpasse sig de voksnes behov og anvisninger. For at overleve irettesættelser, udskældning, udskamning og eventuelle overgreb, vil barnet afskære sig fra sig selv og sine egne følelser og derfra leve videre i et tilpasset ”falsk” jeg i håbet om at blive elsket og respekteret.

Resultatet kan være ødelæggende for barnets selvfølelse og identitet.

Når traumer undertrykkes og forvises til hukommelsen på celleplanet, kan energien i traumet sætte sig fast. Problemet med undertrykte erindringer på celleplanet er, at de ikke bare begrænser din evne til at leve et frit og glædesfyldt liv, de kan også medvirke til at kroppen udvikler fysiske sygdomme, stress og angst. Vi danner en hjertemur af undertrykte følelser, der påvirker vores helbred og vores tro på os selv.

Når smerten fra fortiden fylder i det underbevidste, kan det blive et traume

En reaktion på dette kan være at dæmpe det med alkohol eller narkotika, ved promiskuitet, spil, overforbrug. Overspisning, arbejdsnarkomani og andre selvskadende aktiviteter dulmer smerten og ubehaget ved ikke at turde mærke reelle og dybere behov. Behov for at blive taget omsorg for og vist interesse – ikke kun for det vi præsterer, eller de roller vi spiller, men at blive set som den vi er. Behov, som vi måske knapt nok tillader os selv at mærke og har svært ved at tro på, kan blive indfriet. For eksempel det helt naturlige og vigtige behov for at være elsket.

Og ikke at turde mærke svære følelser efter fysiske eller psykiske overgreb.

Tegn på, at dit indre barn er såret

Listen er lang og det indre barn kan være såret på forskellige niveauer. Det kan være hele identiteten, der er overtaget af forældrene og det kan være begivenheder. Eller det kan være samspil mellem barn og en eller begge forældre eller mellem søskende, der skal ses på og heles.

Tegn på, at dit indre barn er såret, ses ved lavt selvværd, en negativ opfattelse af din krop og dit udseende, humørsvingninger og følelsesmæssig ubalance, problemer med at sætte for fleksible eller ufleksible grænser, problemer med at overspise.

Nogle af de følelser det indre barn står med, som hæmmer den voksne i forholdet med andre og til sig selv kan være:
Oplevelsen af at føle sig forkert og utilstrækkelig
I tvivl om at være god nok og værd af elske
Føler sig uønsket, malplaceret
Selvbebrejdelser
Føler sig grim, frastødende og ikke tiltrækkende
Gør ting selvom det egentlig ikke ønsker at gøre
Føler sig ensom
Føler sig magtesløs og prisgivet andres ønsker og forventninger
Siger ja, når de mener nej og lader andre overskride sine grænser
Har følelsen af at være stresset og udbrændt selvom de ydre forhold er ok
Vil være perfekt indadtil og udadtil
Tør ikke stå frem som den man er og beskytter sig imod at være sårbar
Uforklarlig vrede, tristhed og depressive tanker

Selvskadende adfærd, seksuelle vanskeligheder, at gemme sig bag en maske, identitetsproblemer, at være oprørsk, at mobbe og/eller være offer eller være arbejdsnarkoman. Perfektionisme og overdrevne ambitioner.

En generel mangel på tillid til dig selv og andre, kriminel adfærd, at lyve om dig selv, at være ‘overansvarlig’ for andre, at være voldsomt fokuseret på konkurrence og en dårlig taber, afhængighed, mangel på ægte venner, tvangsmæssig og påtrængende opførsel, frygt for autoritetspersoner, være manipulerende, være overvejende passiv og tilbagetrukket eller være aggressiv.

En rejse tilbage i tiden kan ændre din historie og du kan manifestere det liv, du ønsker at leve.

Indre barn øvelse:

At genetablere og heale kontakten med dit indre barn eller de dele af dit sande jeg, du har taget afstand fra, giver adgang til helt nye måder at opfatte dig selv og verden på. Når du mærker de svære følelser, er det dit indre barn, der reagerer. Hvis du kan tage en svær følelse til dig, acceptere den og give den omsorg, hjælper du dit indre barn:

Du kan sige til dig selv og følelsen: Jeg ser dig jeg, hører dig og jeg passer på dig. Jeg er her for dig. Det kan hjælpe dig til at rumme følelsen og tillade den at være der. Så klinger den af og bliver transformeret til kærlighed.

Tænk tilbage: Hvordan ser du dig selv? Læg mærke til, hvordan du beskriver og tænker om dig selv både nu og i et tilbageblik. Hvilke ord vil du sætte på dig selv som barn, teenager og i 20´erne? Bemærk den følelse du får, når du tænker på dig selv i de forskellige aldre. (Der kan være stor forskel på, hvordan vi føler os indeni og de ord, omverdenen beskriver os med. Familie, lærere, pædagoger og venner sætter forskellige ord og følelser på os og vores måde at være på, som kan komme til at definere resten af vores liv.)

 

 

Har du en indre kritiker?

/i /af
Læs mere