Indlæg

Undervisning med nærvær i hjertet

/i , /af

Undervisning med nærvær i hjertet giver dig kontakt med din styrke og ro.

Bevidst nærvær

Bevidst nærvær er at være opmærksom på din egen og børnenes tilstand. Dit bevidste nærvær kan transmittere ro og klarhed mens du underviser. Din udstråling fra krop, tonefald og måden du trækker vejret, virker som transmittere.
Nærvær er at være afslappet til stede i dig selv samtidig med at du er opmærksom på omgivelserne. Opmærksomheden er ude og inde på en gang. Det medfører, at du kommer ind i en tilstand af vågen klarhed.
Når du indstiller dig på den opmærksomhedstilstand, løftes du op på hjerteplanet, hvor du ikke er påvirket af emotioner.

Opmærksomhed indad og udad. Øvelse fra bogen Mindfulness i klassen:

Vælg en aktivitet, mens du underviser, hvor du vil prøve at observere din vejrtrækning før, under og efter den valgte aktivitet. Fx mens eleverne arbejder selvstændigt eller, hvis du kan, i selve undervisningen.
Bemærk, om nogle interaktioner med eleverne er forbundet med afslappet vejrtrækning (ned i maven – ro og nærvær) eller med en overfladisk kortere og hurtigere vejrtrækning, hvor åndedrættet kun når ned i brystkassen (en stresset vejrtrækning).
Bemærk, hvornår i løbet af dagen dit åndedræt føles mest naturligt og beroligende. Hvor er du og hvad foretager du dig? Bemærk eventuelt også om du er mere afslappet og til stede i nogle elevgrupper end i andre. Der hvor du føler dig mindre rolig kan du med lidt øvelse bruge åndedrættet til at berolige dig selv og eleverne. Nederst er en øvelse til at træne din opmærksomhed til at skifte fokus indad og udad.

Urolige/kaotiske elever

Elever/studerende kan ikke høre og se klart, når det indre er i kaos. De kan ikke se, hvor der brug for en indsats, har svært ved at prioritere og finde ro til at lytte og lære.
Nogle elever har det sådan, når de kommer om morgenen eller fra frikvarteret. Nogle har det sådan nogle dage, af og til eller nærmest hele tiden. Din ro, og når muligt lidt fælles åndedræt, påvirker klassens nervesystem og giver elever/studerende ro og tryghed til at være til stede med åbne sanser i undervisningen.

At være stille sammen med eleverne/de studerende fx via en kort mindfulnessøvelse, hvor I er stille i et minut, transmitterer ro mellem alle. En ro der kan styrke fællesskabsfølelsen.

Det er svært ikke at være i mental eller fysisk aktivitet, særligt i en hverdag med mange input man ikke selv har indflydelse på. Derfor kan det kræve en del træning og oplevelse af mening at skrue ned for tempoet og være stille.

Du kan starte med at lære dem en vejrtrækningsøvelse eller give dem en visualisering. Så kan fokus være her, indtil det bliver mere naturligt bare at være stille sammen en stund. At eleverne giver hinanden rygmassage mens de sidder på stolen, med 2-5 minutter i stilhed kan også være en måde at skabe hjerteenergi.

3 minuttersøvelse til en god start på lektionen. En lærer med en følsom 5 klasse bruger denne øvelse som overgang fra hjem til skole og frikvarter til undervisning: Træk vejret dybt et par gange. Tænk på en du holder af og forestil dig, at du sender personen et kram eller en venlig tanke. Træk vejret og vend tilbage til nu. ( I bogen er der øvelser til voksne og børn fra 6 – 9 år)

Når I trækker vejret sammen, stilnes frygt og fordomme for en stund

Hjertet har en tæt kommunikation med hjernen om din fysiske og psykiske tilstand. Dette indbærer også din hjerterytme som påvirkes af din tilstand af ro eller uro. Vejrtrækningen påvirker hjerterytmen og en hjerterytme i harmoni er kohærent. Hjertekohærens kan skabe social kohærens.

Lykkes det at være i stilhed med opmærksomheden i åndedrættet, er I til stede i nuet og her kommer I naturligt ind i hjertet. Vibrationen mellem jer begynder at kommer i harmoni og svinge på en højere frekvens. Du får måske brug for tålmodig vedholdenhed i denne sag.

Øvelserne vil også styrke dig i undervisning med nærvær i hjertet. Hvert øjeblik, du er i nuet, bringer mere nærvær og hjerteenergi ind i dig og eleverne

Børns motivation for læring

/i /af

Børns motivation for læring

Børns motivation for læring hænger tæt sammen med samspillet mellem børn og voksne.

Hjerneforskning (Kjeld Fredens) viser, at vi bedre husker det vi lærer, når det følges af positive følelser. I pattedyrhjernen med det limbiske system findes motivationssystemet med følelser af behag-ubehag og lyst-ulyst sammen med hukommelsen. Her ser vi, at børns motivation for læring er forbundet med de følelser, som udløses  i kontakten med lærer og pædagog. Det vil sige deres reaktioner på barnet og på dets præstationer. Ros og anerkendelse af præstationen – og af barnet selv, aktiverer belønningssystemet og følelsen af velvære. Som så giver lyst til mere.

Leg med børnene kan reducere stress og aktivere lykkehormoner hos både i børn og voksne. Se mere i afsnittet om legens betydning længere fremme.

Læring og følelser

I følge Keld Fredens udløses de positive signalstoffer i hjernen, når de nye skolebørn gentagne gange oplever positive følelser i forbindelse med undervisningen. Dette medvirker til at børnene der oplever dette, fremover vil få børn til at forbinde læring med behag og lyst.

I praksis betyder det, at læreren har en god kontakt med børn ved at møde dem i øjenhøjde med positive forventninger og en opmuntrende og engageret tone, der involverer eleverne i undervisningen. Børn har brug for at blive set og føle sig afholdt. Det giver mere mod til at udtrykke sig uden at føle sig dum eller forkert, og det engagerer dem i undervisningen.

For nogle børn er det svært at finde de positive følelser frem i forbindelse med læring.

Gentagne negative erfaringer med det at lære, at huske og forstå stoffet, eller gentagne følelsesmæssigt negative erfaringer med kammerater og/eller lærer vækker følelser af ubehag og ulyst i motivationssystemet. Her kan stresshormoner give en følelse af ikke at slå til, ikke at kunne finde ud af det, eller ikke at være afholdt. Når dette dominerer deres oplevelse og skaber det ulyst ved at deltage i undervisningen. Børnene kan føles sig udenfor og give hurtigt op eller de står bare helt af og bliver væk fra undervisningen.

Kjeld Fredens siger også om børn med stress: “Alvorlig stress hæmmer den bevidste tænkning, og den kan tryne vores følelser. Al udvikling handler om afvikling. Vi skal ikke kun arbejde med det, vi er bedst til. Men vi kan kompensere ved at løfte på de andre planer. (altså deres styrker. Red): Nye strategier er dobbelt arbejde for hjernen til at afvikle gammelt og udvikle nyt. Vi skal skifte fra at være kritiske og til at være ikke-dømmende.”

Andre faktorer for indlæring

Andre faktorer kan være vanskeligheder i familien som medfører at børn har problemer med tilknytning. Tilknytningsproblemer gør børn sårbare i forhold til at indgå i sociale relationer. De har ofte problemer med tillid til voksne og svært ved nærvær og koncentration.

Måske er de fagligt dygtige men har det svært indeni. De kan reagere med at være frustrerede og skaber uro og konflikt som afledning, eller de udebliver fra undervisningen. Nogle elever finder noget, der afleder følelser af ubehag og aktiverer mere positive følelser fx. spil og underholdning på medierne. For de mindre børns vedkommende sker det uden at de forstår sammenhæng mellem deres adfærd og konflikter.

De enkelte børn og børnefællesskabet kan hjælpes med nærværsøvelser, leg og dialog, der lærer dem at indgå i sociale samspil, empati, tro på sig selv, tryghed og nærhed.

Om forskning i relationens betydning for læring

Legens betydning for relationen og børns udvikling

I udvikling af neuroaffektiv udviklingspsykologi har man fundet, at særlige aktiviteter og lege henvender sig til børns sanse- og følehjerne baseret på glæde, berøring, rytme, struktur og nærvær. Disse lege kan du blandt andet finde i mindfulness og Theraplay. Desuden har man erfaret, at disse lege kan hjælpe børn til at indhente udviklingsområder, der vedrører barnets selvværd, empati og sociale kompetencer.

Mindfulness forløb med leg og dialog kan medvirke til at styrke lærerens nærvær og samspil med eleverne samt klassens fællesskab. Aktiviteterne er lege og mindfulness øvelser, der udløser de vigtige signalstoffer dopamin og oxytocin. Disse vækker positive følelser som øger optimisme, energi og tro på sig selv. Samtidig har de indflydelse på mængden af stresshormonet cotisol, der daler i takt med at de positive signalstoffer udløses.
Legene er sjove, så børn og voksne glemmer sig selv, og har det sjovt sammen. Når eleverne har det sjovt sammen med deres lærer, øges følelse af samhørighed. De bliver mere lydhøre, når de senere får instrukser, som kræver mere af dem.
I det voksenstyrede legerum får alle børn et trygt forum med strukturerede muligheder for at mærke og udtrykke nuancerede følelser gennem dialog.

 

 

 

Anerkendelse

/i /af
Læs mere