Healing med den violette flamme

HEALING

Hvad er healing?

Jeg arbejder med den VIOLETTE FLAMME bla andet når jeg healer og fjernhealer som den er særligt velegnet til.

Den healer og renser helt ind på celleniveau. Den renser negativ energi ud og genopretter det fysiske og de 3 omkringliggende ikke-fysiske/spirituelle legemer til den oprindelige renhed.

Den violette flamme er glæde; den glæde, der opstår, når vi overvinder de begrænsninger, vi har lagt på os selv. Den violette flamme frigør os fra karma, da den transmitterer og renser tid og rum.

De fleste oplever healingen som beroligende. At den giver ro i tankemylder og føles som kærlig energi, der strømmer igennem dem. Nogle beretter om, at de ikke kan lade være med at smile og at smilet bliver ligesom siddende længe efter.

Andre oplever healingen som et stærkt supplement til at ændre uhensigtsmæssige tankeformer og vaner.

Min oplevelse er, at healing åbner hjertet for glæde, kærlighed og ro uden så mange ord …

“Dejlig, rammende og indsigtsfuld healing” er ordene fra dagens healing.

Se også Reiki healing og fjernhealing. Her kommer også det komsmiske lys og det gyldne og rosa lys ind i healingen. 

Se også selvhealingsøvelsen nederst som også kan hjælpe til bedre søvn

Gennem den violette flamme kan vi transmittere al negativitet, især vores negative tanker og følelser, og frigøre os fra smerte og lidelse.

Det kan virke usandsynligt og umuligt. Ligesom det gjorde at sende lyd gennem luften ved hjælp af radiobølger, opvarme mad med mikrobølger og tage billeder af knogler med røntgenstråler for mindre end et århundrede siden.

Vi ved, at ultraviolet lys er skadeligt på den ubeskyttede hud, men sår der behandles med ultraviolet lys heler hurtigere end medicinsk behandling og kan lindre stærk hudkløe.

En biologisk forklaring på healing med den violette flamme

Mennesket er bygget op af celler, der kommunikerer med hinanden (Etisk råd). Cellerne illustreres ofte som små kugler inden i en membran. Disse “kugler” er meget sårbare og membranen sikrer en optimal separation, sortering og koncentration af de ioner, uorganiske og organiske forbindelser, som er helt nødvendige for biologisk aktivitet. Kort sagt at vores krop fungerer optimalt.

Det gør vores krop ikke altid. Videnskaben er kommet langt og kan hjælpe de fleste. Men nogle gange er kemi og operation overkill af menneskelige problemer, skabt i et konkurrencesamfund

Det der sker i kroppen kan illustreres på følgende måde:

Når vores fysiske krop, sindet og det spirituelle legeme (aura som er omkring kroppen) bliver påvirket af en eller flere af de ovenstående kategorier for stress, sker der en form for fysisk, mental og følelsesmæssig forurening.

Vi får det skidt og bliver syge. Det opleves som regel først i kroppen og derefter i sindet. Dette kan illustreres som en tønde med marmorkugler (celler), der bliver hældt tjære (stress) ned i. Kuglerne bliver klistret sammen og den nødvendige biologiske aktivitet bliver bremset eller helt forhindret.

Denne “tjæreproces” foregår over en lang periode, og for de fleste mennsker starter det ved fødslen. Nogle får hældt mere tjære ind i deres mikrobiologi end andre. Nogle fødes med større modstandskraft. Og nogle har mere fysiske og psykiske healende omstændigheder end andre, som kan styrke immunforsvaret.

Healing kan “opløse tjæren” i de tilstoppede mellemrum mellem cellerne og genoprette de fysiske og psykiske processer. Krop og sind tilføres nye ressourcer. Det kan forstås som, at krop og sind renses og menneskets helhed opnår en fredfyldt værentilstand.

En selvhealingsøvelse med den violette flamme:

Du kan visualisere dig selv stående eller liggende i en violet flammesøjle på omkring to meter i diameter og ca tre meter i højden. Den kan strække sig fra under dine fødder til godt over toppen af dit hoved.

Se den violette flamme komme til live, som om du ser en film. Flammerne hæver sig og pulserer omkring dig forskellige nuancer af purpur, lyserød og violet (se billede højere oppe på siden). Udenom den violette flamme ser du en endnu større søjle af hvidt lys, der beskytter og forsegler den violette flamme.

Når du visualiserer den violette flamme, kan du forstærke healingen på celleplan og helt tilbage til karmiske bånd, ved samtidig at tænke for dig selv eller siger højt:

Jeg er den violette flamme, jeg er kærlighed, jeg er lys, jeg er fred.

Min krop og mit sind bliver renset af den violette flamme for alt
der ikke er brug for.

Jeg er fri af begrænsende karmiske bånd fra dette og tidligere liv.

Hvis du får minder fra tidligere liv eller tidligere i dette liv, mens du er i den violette flamme, så tillad det at tone frem og forestil dig, at de bliver brændt til aske i den violette flamme.

Denne visualisering virker rigtig godt om morgenen og gentages gerne i løbet af dagen eller før du lægger dig til at sove. Hr du problemer med at sove, kan du prøve at se den violette flamme for dig og gentage de 3 sætninger. Den violette flamme løfter din energi og beskytter dig fysisk og psykisk.