Vagusnerven – din adgang til indre ro, søvn trivsel

Vagusnerven

Indre barn

Vagusnerven fungerer som en bremsepedal i forhold til stress både følelsesmæssigt, socialt og ved fysisk overbelastning. Hvis den registrerer et for højt stressniveau i kroppens organer, vil den forsøge at påvirke nervesystemet til at sætte farten ned. Hvis tilstanden er vedvarende pga. ydre påvirkninger, bliver signalet fra vagusnerven overdøvet. Og den ”rystes” ud af balance, så dens beroligende evne nedsættes.

Bliver kroppens advarselssignaler overhørt for længe, laver vagusnerven en hård opbremsning.

Overgreb

Fysiske, psykiske og seksuelle overgreb på mindre børn destabiliserer vagusnervens beroligende effekt helt, og nervesystemet går i stress. Bliver barnet hurtigt behandlet og taget sig af, genoptager vagusnerven sin funktion.

Foregår det i længere tid måske i form af overtilpasning for at undgå kritik og straf og for at passe ind i familien, sættes nervesystemet i en form for permanent tilstand af uligevægt som beskrevet ovenfor. Det kan medføre en gennemgribende fysisk og psykisk træthed, der kommer frem ved den mindste overbelastning eller ligger og simrer i krop og sind

Vagusnerven

Vagusnerven er en af de vigtigste nerver i vores krop. 

Den er kroppens største nerve og en signalvej mellem hjernen tarmene. Den består af over 80.000 nervefibre og har kontakt med tale, stemme, vores ansigtsudtryk og vores organer.

Vagusnerven udspringer fra kraniekanten og udmunder i maven og tarmene, hvor den er forbundet med det parasympatiske/beroligende nervesystem.

Vagusnervestimulation kan blandt andet hjælpe til bedre hukommelse, styrket  immunforsvar, optimal fordøjelse, mindre inflammation og bedre nattesøvn.

Vagusnerven forbinder hjernen med kroppens hovedorganer, hvilket påvirker funktioner, der er afgørende for at bevare sundheden.

Den er forbundet med det parasympatiske nervesystem, almindeligvis omtalt som “hvile- og fordøjelsessystemet”. Dette spiller en vigtig rolle i reguleringen af ​​hjertefrekvens, betændelsestilstande, fordøjelse, hukommelse, søvn og humør.

Vagusnerven kan genaktiveres til healing af traumer med samtaleterapi (healing af indre barn) og med massage af vagusnervepunkter. 

Stimulering og healing af vagusnerven

Healing af vagusnerven er en helhedsbehandling til ro i nervesystemet og hjernen.  

Vi har først en samtale om dit problem. Denne samtale kan også være en indre barn healing.

Herefter en massage med dybe stræk, bløde og dybe strøg og stressrelease. Det hele starter og afsluttes med healing.

Dette aktiverer vagusnerven og giver ro i nervesystemet.

Du kan opleve dybere indsigt i din problemstilling og/eller lethed i kroppen efter en vagusnerve-massage.

Vagusnervens funktion

Vagusnerven udgør en stor del af det parasympatiske (ro og hvile) nervesystem samt tarmhjernen, der har indflydelse på søvn, fordøjelse og helbred. Fx viser forskning, at dårlige tarmbakterier kan medvirke til angst og depression.

Dette skyldes hvad forskerne kalder hjerne-mave aksen = vagusnerven. Den sender signaler fra tarmhjernen igennem kroppen og organerne til centralnervesystemet i hjernen, der reagerer på signalerne fra vagus. 

Vores tarmbakterier har altså direkte indflydelse på det fysiske og psykiske helbred gennem vagusnervens bevægelser.

Det skyldes ikke så meget (men også) vores kost, som det kan skyldes stress og sygdom. 

I øvrigt har jeg erfaring med, at valg af kost og følelsesmæssig stress, ofte hænger tæt sammen. 

Hvad forstyrrer vagusnervens funktion?

Er vi vokset op i et hjem med meget uro, uforudsigelighed, fysisk eller verbal vold, en forælders psykiske sygdom, tab og sorg, har det indflydelse på tarmbakterierne.

Sygdom og oplevelse af tab og sorg, samt stress har stor indflydelse på tarmene og dermed vagusnervens funktion.

Senere i livet kan chok, sygdom, overfald, trafikuheld, tab af arbejdsevne og tab af sit hjem, nære pårørende og andre svære livsbegivenheder også medvirke til et længervarende overbelastet nervesystem. 

Længere fremme kan du også læse om stress og traume, og udfordringer med sociale relationer, samt hvordan du selv kan stimulere vagusnerven.

Vagusnerven påvirker krop og sind

Som du kan se på billedet, har vagusnerven to gennemgående ”stier” (signalveje), hvorfra der breder sig nervefibre ud til kroppens organer. Det betyder, at der går signaler fra tarmene op i samtlige organer op til hjernen. Derfra sender den signaler tilbage til organerne og tarmhjernen. Dette betyder, at tarmhjernen sender signaler op til hjernen, om hvordan den trives. På sin vej påvirkes alle organer, hvilket påvirker både krop og sind.

Vagusnerven er nemlig involveret i rigtig mange kropslige funktioner som fordøjelse, hjerterytme, immunforsvar, inflammation/betændelsestilstande i organerne, leddegigt, migræne, smerter, allergier, immunforsvar, blodtryk. Samt især angst og depression, sorg, livsglæde, tillid til livet.

Vagusnerven er dermed tæt forbundet med vores basale helbred. Herunder psykisk stabilitet, robusthed og modstandsdygtighed overfor sygdom og stress.

Dens opgave er overordnet at stabilisere og skabe ro i det autonome nervesystem, der indeholder både kæmp-flugt-frys reaktion og “ro i butikken” -respons.

Det overbelastede nervesystem

Denne effekt af både parasympaticus (beroligende) og vagusnerven på de indre organer, tjener kritiske overlevelsesfunktioner. De to systemer er beregnet til kortvarig aktivitet i en nødsituation med fx chok . Når de bliver fastlåst i sympatisk overgear (vagal hyperaktivitet) undergraves deres overlevelsesfunktion drastisk. Man kan lide af en smertefuld sammensnøret mave (kan føles som en knude i maven) eller plages af kramper og diarre ved vagal hyperaktivitet.

Normalt vil vagusnerven genoprette balancen i nervesystemet, men hvis kamp-flugt-frys reaktionen er længerevarende uden trøst og healing sættes den ”ud af drift”.

Når ligevægten ikke genoprettes, fører det til kroniske indre tilstande af uro, forsvar og flugt samt fysiske og psykosomatiske sygdomme og kropssmerter, der kan føre til PTSD. (læs mere nedenfor)

Krestine Hartmann

Jeg er krop- og psykoterapeut. Jeg tilbyder stressterapi og healing af indre barn. Her inddrages genaktivering af vagusnerven.

Varighed: 1 time. 1½ time inkl. start med indre barn healing.

PRIS: 400kr. – 600kr. inkl indre barn

Desuden tilbyder jeg stimulation af vagusnerven til bedre trivsel i hverdagen. 

Kontakt mig på kontakt@krestinehartmann.dk eller ring på 22 80 05 38

Traume fastlåser frys-reaktionen

Ved uforløste traumer sættes vagusnerven og evnen til selvregulering og beroligelse ud af spil. Der opstår en kronisk fastlåsning i den indre speeder, og vagusnerven er hyperaktiv. Det betyder, at ens fornemmelse af tryghed eller trussel i stedet for at være signaler til handling (kom tættere på eller gå væk) kan være signaler til lammelse/frys, hjælpeløshed eller vrede. Ofte reaktioner der rettes mod den forkerte. Når nogle af signalerne bliver advarsler om frygt, hjælpeløshed, afmægtig vrede og nederlag, er det svært at aflæse andre korrekt. Dette indebærer en høj pris mentalt, følelsesmæssigt og socialt.

I forsøget på at lukke ned for ubehagelige sanseoplevelser, betaler man prisen, idet man mister evnen til at opfatte de små tegn på tryghed og tilfredshed eller advarsler om klar og akut fare. Det medfører at evnen til at føle nydelse, at udlede relevant mening og få adgang til selvbeskyttende reflekser også lukker ned. Man kan ikke få begge dele. Når man holder følelser af skræk ude, afskærer man sig selv fra følelser af glæde.

Det sociale nervesystem sættes ud af funktion, hvilket kan medføre, at man trækker sig lidt tilbage og har svært ved at tolke, hvad andre mener eller man følger bare flokken. Følelsesmæssig stress, ensomhedsfølelse eller isolation og depression kan ligge i kølvandet.

Læs også om stress og traume samt hvordan du kan stimulere vagusnerven længere fremme

Vagusnervens to “stier” er kernen bag forståelsen af det sociale nervesystem.

Det sociale nervesystem

Der er tæt sammenhæng mellem nervesystemet og vores evne og overskud til at indgå i sociale relationer. Stephen W. Porges har udviklet den Polyvagale Teori om vagusnerven og det sociale nervesystem som bygger på, at vagusnerven er forbundet med det autonome nervesystem.

Den polyvagale teori har tre trin: 1. du føler dig tryg, 2. du føler dig truet og reagerer med kamp eller flugt, 3. du føler dig truet på livet og reagerer med at fryse fast.

Generelt reagerer vi ofte på trin 2. med kamp eller flugt/forsvar eller tilbagetrækning, i en diskussion, hvor vi føler vores ære gået for nær, når vi ikke bliver forstået, eller når andre sender signaler, vi ikke forstår.

I konflikter og når gamle traumer aktiveres, af noget andre gør eller siger, og signaler de sender med krop og ansigtsudtryk, reagerer vi med trin 3 at fryse fast. Det kan være chefen eller en partner der ser vred ud eller kollegiale drillerier, som rammer et ømt punkt, og man ikke kan svare i situationen. (Vi stivner og ved ikke, hvordan vi skal reagere).

Vagusnerven regulerer musklerne i ansigtet, som påvirker vores ansigtsmimik og øjenkontakt med andre. Den regulerer også musklerne i halsen, som styrer stemmen og vejrtrækningen. Dette bevirker, at vi kan have flere nuancer i tonefaldet, vi kan skifte stemmeleje mellem en hård og bestemt stemme og en blid og venlig stemme. Vi viser tydeligt, hvad vi føler og hvor vi står.
Den har også forbindelse fra øjenlåget til musklerne i mellemøret. Det gør det muligt at lytte samtidig med at vi ser på en anden.
Disse funktioner understøtter vores relationer til andre mennesker, og det at tage vare på os selv og andre.

De sociale relationer kan øge og fastholde stress, og de kan nedbringe stress

Vi opfanger hele tiden (ca hvert sekund) verbale og nonverbale signaler, som nervesystemet bruger til at vurdere, om en situation er tryg eller farlig. Dette kalder Porges neuroception: (hvordan vores neurale kredsløb skelner mellem, om situationer eller mennesker er sikre, farlige eller livstruende. Neuroception forklarer, hvorfor et lille barn nyder en forældres omfavnelse, mens et kram fra en fremmed føles som et overfald).

Neuroception kan forbindes med uforløste barndomstraumer og chok, da det forstyrrer evnen til neuroception. Fx hvis et gammelt traume trigges, kan man reagere, som om man er truet på livet, hvor der reelt set ikke er fare. Og når småbørn i børnehaven søger fysisk kontakt til andre børns forældre, selvom barnet ikke kender dem.

Vores evne til at opfange selv de mindste tegn på fare, er højt udviklet hos de fleste. Dette formindskes eller forstærkes af uforløste chok og traumer.
Som hovedregel giver neuroception en ”mavefornemmelse”, vi kan stole på.

Tryghed styrker afslapning og evnen til at aflæse andres signaler

For at vores sociale nervesystem og samspillet med andre skal virke optimalt, er det nødvendigt, at vi føler os rolige i tankerne, fredfyldt i hjertet og godt tilpas i kroppen. Det gælder uanset, om vi er på arbejdspladsen, hjemme eller andre steder.

Når vores nervesystem tror, der er en fare, lukker ”det sociale nervesystem” ned. Det nedsætter evnen til at aflæse andres signaler og til at berolige sig selv. Hvis man er i konstant alarmberedskab, mistes evnen til fx at tage øjenkontakt og ansigtsudtrykket kan blive lidt udtryksløst, så man er svær at læse. Generelt forringes vores sociale kontaktevne, når der er stressreaktioner i kroppen.

Denne utryghed sætter os i alarmberedskab og mobiliserer vores forsvarsstrategier. I den tilstand har vi ikke samme overskud til at indgå i nære sociale relationer, som når vi er i hvile. Det er ikke muligt at være i beredskab og empatisk samtidigt.

Når vi opfanger et imødekommende kropssprog, et venligt blik eller en venlig stemme, responderer nervesystemet ved at give ro i kroppen. Vi får automatisk selv lyst til at være imødekommende og sociale.

Hvis vi opfanger et vredt eller udtryksløst ansigt og passivt eller truende kropssprog, så mobiliserer det forsvar, og kroppen gør sig klar til kamp, flugt eller frys. Det er den almindelige reaktion for de fleste mennesker, når vi føler os ramt.

Stress og traumer kan forstyrre samspillet med andre

Hvis de naturlige reaktioner forstyrres pga. uforløst traume og ptsd, kommer vi på hårdt arbejde i samspillet med andre. Man kan føle sig misforstået og have svært ved at føle sig helt tryg, fordi man har svært ved at forstå andres signaler. Man kan fx tvivle på på sig selv og på, om de mener det, når de siger noget pænt. Man kan føle sig såret og afvist, hvis andre ikke lige hilser. Man kan føle, at andre dømmer eller sladrer om èn, hvis de taler lavt sammen. Vi lukker af eller reagerer med kamp-flugtmekanismer, der holder andre på afstand.

Barndomstraumer er glemte eller gemte oplevelser som styrer fremtiden.

Der kan ligge psykiske traumer og omsorgssvigt bag nedenstående følelser:

  • Oplever du skyldfølelse, jalousi, problemer med selvværd, følelse af utilstrækkelighed?
  • Fylder negative tanker, selvkritik og selvbebrejdelser eller vrede og frustration?
  • Føler du, at andre dømmer dig? Føler du dig nogle gange usynlig?
  • Lægger du låg på svære følelser og undgår konflikter?
  • Bider du vrede, sårbarhed eller frustration i dig? Oplever du ofte følelser af håbløshed, afmagt, tristhed eller ensomhed? Frygt for at blive forladt?

Aktivering og stimulering af vagusnerven

Aktivering af vagusnerven genskaber forbindelsen og balancen mellem nerven og tarmsystemet.

Vagusnervestimulation kan blandt andet hjælpe til bedre hukommelse, styrket  immunforsvar, optimal fordøjelse, mindre inflammation og bedre nattesøvn.

I en vis grad er vi genetisk disponeret for varierende niveauer af vagus aktivitet som følge af det autonome nervesystem. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis har stress eller et traume i bagagen. Men det kan have betydning for vores trivsel og nærvær. Fx har de fleste mennesker udfordringer med at være i et forum af mange mennesker, hvor man ikke kender nogen.

Stimulering af vagusnerven er også en måde at hele eller dæmpe psykosomatiske tilstande som fx kronisk hovedpine og diffuse kropssmerter, blodsukker og andre problemer, som ikke har en kendt årsag.

Forslag til øvelser og ting du kan gøre.

Vejrtrækning. Vejrtrækningen har en vigtig indflydelse på vagusnerven og det autonome nervesystem. Langsom, rytmisk vejrtrækning fra dit mellemgulv, snarere end fra toppen af lungerne, stimulerer og toner vagusnerven. Prøv fx at placere dine hænder på din mave, eller dine nedre ribben for at mærke vejrtrækningen i kroppen. Hvis du mærker, at din mave stiger og falder, ved du, at membranen fungerer korrekt. Hvis det ikke lykkes i første forsøg, så prøv igen. Hold en afslappet indstilling og undlad at forcere vejrtrækningen. Vejrtrækningsbevægelsen masserer vagusnerven og de indre organer. Samtidig virker den beroligende på nervesystemet. Du bliver opmærksom i nuet.

Berøring, kram og massage der opleves behageligt, virker beroligende på nervesystemet. Produktion af signalstofferne oxytocin og serotonin øges. Disse hormoner reducerer stresshormoner i kroppen, de virker beroligende og giver energi. Se mere om massage, oxytocin og vagusnerven

Øremassage. Giv dine øreflipper massage med tryk og cirkulerende bevægelser

At humme. Da vagusnerven er forbundet med stemmebåndene, stimulerer humming den automatisk. Du kan humme ved at tage en dyb indåndig gennem næsen med lukket mund og afslappede læber, hvor du lader lyden Hmmmmmmmmmmmm strømme ud fra i udånding. Eller endnu bedre gentage/chante lyden AUM i en lang udånding. Udtales om ooooooM’.

Syng af hjertets lyst – påvirker også kommunikation og selvværd. Også latter har denne effekt. Sang og latter og humming eller chanting et mantra som OM stimulerer vagusnerven på halsområdet. Her er selvværd og kommunikation tilknyttet, så dette påvirkes positivt ved samme lejlighed.

Se min historie og forskning i vagusnerven:

Min personlige historie om det sociale nervesystem

Jeg har selv erfaring med dette problem. Mit nervesystem var tidligere i alarmberedskab/stress pga. en tidlig traumatisk oplevelse, som ikke var blevet helet. Mine forældre mistede deres barn nummer to kort efter hans fødsel, hvilket udløste både chok og dyb sorg, som medførte at min mor fik en depression. Samtidig fik de besked om, at de ikke kunne få flere børn. Det fik man ikke hjælp til i 1960´erne og mine forældre kunne hverken trøste sig selv eller deres 9-årige datter.

Tabet lagde en skygge over vores liv fremover og skabte stress i vores nervesystemer.

Mine forældre lukkede sig inde, og jeg stod alene tilbage i en stemning af sorg og utilnærmelighed. Der var langt imellem øjeblikkene af glæde i familien.

Glæde, leg, sport og motion medvirker til at stimulere vagusnerven. Da vi 5 år senere fik heste, og jeg lærte at ride, blev glæde og leg en del af mit liv igen

25 år senere tog jeg en uddannelse i healingsmassage og terapi. Uden at vide det, blev vagusnerven dengang stabilt genaktiveret, og jeg kom i bedre og bedre balance. 

I en chok og traumesituation som en hård fødsel jo også kan udløse, klemmes vagusnerven inde og bliver dysfunktionel. Man bliver afskåret fra det beroligende sympatiske nervesystem, indtil der opstår en situation, som stimulerer vagusnerven. 

 

Forskning i Vagusnerven

Kronisk stress fører til nedsat neurogenese og forstyrrer kognitive funktioner, viser psykiatrisk forskning

Forskning har knyttet vagusnerven til forbedret neurogenese (oprettelse af nye hjerne- eller neuronale celler) og øget hjerneafledt neurotrofisk faktor* (BDNF) faktor. BDNF er som en fabelagtig super-mad til dine hjerneceller. Det hjælper med reparation af hjernevæv, faktisk regenerering i hele kroppen:

The vagus nerve modulates BDNF expression and neurogenesis in the hippocampus (Hippocampus indeholder korttidshukommelse)

*Hjerneafledt neurotrofisk faktor (BDNF) er et protein, der er i stand til at regulere udviklingen af neuroner. Det findes primært i hjernen, selvom det også forekommer i andre regioner i kroppen og er mest koncentreret i cortex, hippocampus og basal forebrain.

Der er forekommer også beviser for, at stimulering af vagusnerven er en lovende tillægsbehandling til behandlingsvanskelig depression, posttraumatisk stresslidelse og inflammatorisk tarmsygdom. Behandlinger, der er målrettet mod vagusnerven, øger den vagale tone og recilliens.

Stimuleringen af vagale afferente fibre i tarmen påvirker monoaminergiske hjernesystemer i hjernestammen, der spiller en afgørende rolle under større psykiatriske tilstande, såsom humør- og angstlidelser. Der er foreløbige beviser for, at påvirkning af vagusnerven har en gunstig virkning på humør og angst.

Da den vagale tone (vagusnervens “kvalitative” aktivitet i det parasympatiske nervesystem og tarmsystemet) hænger sammen med evnen til at regulere stressreaktioner og kan påvirkes af vejrtrækning, bidrager dens stigning gennem meditation og yoga sandsynligvis til modstandsdygtighed og dæmpning af humørsvingninger og angstsymptomer.

Jeg dyrker selv yoga hver dag og har gjort det i over 30 år. Min krop elsker det.

RING 22800538 ELLER SKRIV kontakt@krestinehartmann.dk OG AFTAL EN TID