Perfektionisme kan ændres til selvkærlighed

Kære 

Kender du perfektionismens svøbe?
Måske ligger den som en skyggeside, du ikke er helt bevidst om? 
Måske lever du med den som en naturlig del af dit liv – som en indre følelse af nødvendighed
Min perfektionisme var og er pakket ind i ordenssans. 
Det kan være svært at adskille det fra hinanden.
Altså hvornår er det bare ordenssans og hvornår er det perfektionisme?
Mine veninder drillede mig, med min måde at lægge håndklæder sammen og stable dem fint.

Hvornår er det at fremstå ordentligt, og hvornår skal du have det rigtige udseende og det rigtige tøj for at se perfekt ud?

Det kan også ligge i dine præstationer, hvor fejl kan opleves som nederlag.

Perfektionisme og overdrevet selvjustits er tillært.

Jeg lærte indirekte gennem min mors adfærd, at “det er forbudt at begå fejl“. Som fx at lægge noget på en forkert plads i køkkenet. Det affødte en byge af bebrejdelser. 
Min mor var selv “blevet sat på plads” af sin onkel, som hun så op til. Han var skolelærer i Jylland og hun skrev breve til ham. I skolen fik hun UG + og UG – i de fleste fag, men han returnerede hendes breve med røde streger under fejlene. Hun blev så såret og ked af det, at hun opgav sine drømme om at blive skolelærer😢 hendes perfektionisme kunne ikke bære den indirekte kritik, der også kunne være blevet opfattet som en hjælp.
Så hun blev fejlfinder med indbygget lup i ører og øjne – både overfor sig selv og andre. Hun mente fx ikke, at jeg egnede mig til at gå videre efter 7 klasse, pga. min “ualmindeligt ringe matematiske forståelse”.

Hun tog indirekte hævn over sin onkels “straf med de røde streger”. Eller måske ønskede hun dybest set at beskytte mig imod eventuelle nederlag, som hun havde beskyttet sig selv ved ikke at tage en uddannelse.
Min klasselærer havde heldigvis en anden opfattelse af dette, så jeg gik videre. Men jeg blev aldrig god til matematik😄

Lær at elske det hele – også det uperfekte

Vejen til ægte selvmedfølelse er at lære, at rumme at du ikke er perfekt – og heller ikke skal være det. Du er allerede perfekt, som du er!
Du fødes som et lille menneske, der frit kan glide ind og ud af dine forskellige følelser og egenskaber som glæde, begejstring, nysgerrighed, vrede, skuffelse og sorg, stædighed, eftergivenhed. Børn giver udtryk for hele paletten uden at skamme sig.

Under opvæksten lærer du, at nogle af disse følelser og egenskaber, ikke er velsete i familien eller andre omgivelser. Det kan fx være egenskaber som vrede, trodsighed, egoisme, gråd, usikkerhed, skyhed, at du råber eller ”fylder for meget i landskabet”, som du blev irettesat for. 
Er der noget du irettesætter dig selv for?
Eller noget du virkelig bliver irriteret over hos andre?

Det, vi har lært, er forkert, lander ofte som en “skygge”. Det man ikke må føle eller gøre, og den måde man ikke må være, fordi det irriterer vigtige voksne i vores liv. Det der er “forbudt”.
Når man ikke må være grådig, ser man de andre som grådige.
Når man ikke må være vred eller sige nej, bliver man en pleaser med en dyb frustration.
Når man ikke må begå fejl, bliver man “fejlfri” og ser kun de andres fejl”.
Bag ved det hele findes en forkerthedsfølelse, som man skjuler. Som regel er den mere skjult for os selv end for andre. Det bliver en skygge.

Perfektionisme ligger i skyggen, indtil vi ser den og anerkender den.
Så opløses perfektionismen og selvkærlighed kan træde i stedet
Træd ud af skyggen ved at elske dig selv – også det uperfekte. 

10.februar starter et miniforløbSelvhealing med selvkærlighed 

Kig ind og se om det kan være noget for dig.

Prøv at sige nogle sætninger højt til dig selv – og husk at det er jo ikke hele dig, det er præcis den del af dig, der gør det, som du har lært, er uacceptabelt. Det virker beroligende på denne del af dig, at du giver det kærlighed. Så kan det bedre give slip.

Start derfor sætningen med Jeg elsker dig der… : Du kan også sige: Jeg elsker det i mig der …

Jeg elsker dig, der er doven. … dig der bliver sur, … dig der glemmer ordene.