Massage og healing med stimulering af vagusnerven.
Få hjælp til styrket immunforsvar, optimal fordøjelse, smertelindring og bedre nattesøvn.
Styrk dit helbred, søvn og fordøjelse
Vagusnerve-stimulation er massage og healing
der blandt andet kan hjælpe til bedre hukommelse, styrket immunforsvar, optimal fordøjelse, smertelindring og bedre nattesøvn. Læs mere om vagusnerven længere fremme.
Healing og massage
Healing og massage, der stimulerer vagusnerven, er en helhedsbehandling af forbindelsen mellem krop, psyke og ånd. Dit Højere Selv inddrages derfor helt naturligt til en dybere effekt af healingen.
Vi starter med en samtale om dit problem.
Selve massagen består først og fremmest af stræk, bløde og dybe strøg og stressrelease. Det hele starter og afsluttes med healing.
Dette aktiverer vagusnerven og giver ro i nervesystemet. Kroppen føles som oftest let og veltilpas efter healing-massage.
Under behandlingen får jeg beskeder til dig fra din krop og din indre guide.
Varighed: 1 time og 20 min. inkl. samtale
PRIS: 600kr.
Som krop og psykoterapeut arbejder jeg med helheden af både krop, psyke og ånd. Det er gennem årene blevet min erfaring, at denne helhed gør virkningen af behandlingen dybere.
Lidt om et overbelastet nervesystem der kan føre til helbredsproblemer
De fleste fysiske og psykiske problemer og udfordringer udspringer af et overbelastet nervesystem.
Nervesystemet styrer en del af vores adfærd, følelser, sansning og kognition, og det påvirker vores evne til at tilpasse os og interagere med vores omgivelser.
Det kan vise sig som fornemmelsen af at være lidt på vagt hele tiden, at følelserne sidder udenpå. Vi kan have antennerne ude for at holde øje med omgivelsernes reaktion, eller vi mærker den indre uro. Stress er en typisk reaktion. Dette kan være en tilstand, vi har vænnet os til gennem lang tid. Måske helt fra vi var små og som derfor føles normalt.
Når det sympatiske nervesystem (kæmp-flygt-frys) konstant er på arbejde uden mulighed for at komme helt i ro, kan det føre til fysiske og psykiske problematikker. Symptomer på et overbelastet nervesystem er stress, sygdom, smerter og andre problematikker som fx uro i kroppen. Ofte er søvnbesvær og fordøjelsesproblemer, noget af det første vi mærker.
Måske har du i længere tid, eller siden du var barn, levet i et uroligt og uforudsigeligt familiemønster eller arbejdet i et uroligt miljø. Krop og sind har brug for perioder med dyb hvile og følelse af tryghed, for at kunne restituere og være i ro med sig selv, og de situationer der opstår.
Massage med vagusnerve-stimulation er oplagt til alle former for stress.
Min faglige baggrund er foruden mange års erfaring en uddannelse i healingmassage fra 1996 og mindfulness-baseret-stress-reduktion fra 2011.
En oversigt over vagusnervens berøringspunkter og problematikker
Vagusnerven udspringer fra kraniekanten og løber ned over halsen.
(Du kan se vagusnerven på billedet som den lange gule smalle nerve, der snoer sig fra bag øret ned til organerne og ind i mavesækken.)
Den er forbundet med det parasympatiske nervesystem. Den afgiver beroligende stimulans til hjerte, luftveje, lunger, spiserør, mavesæk, tyndtarm, blindtarm, opadstigende- og noget af tværgående tyktarm, pankreas, lever, milt, nyrer og binyrer. Når vagusnerven er dysfunktionel, reduceres eller forsvinder den beroligende effekt.
Generelt kan dysfunktion af vagusnerven føre til søvnbesvær, fordøjelse, hukommelsesbesvær, stress, smerter, depression og angst. Som beskrevet opstår disse problemer gennem et overbelastet nervesystem.
Den er tæt forbundet med centralnervesystemet (CNS), der løber fra hjernen og ned til nederste lændehvirvel samt det parasympatiske /beroligende nervesystem.
Vagusnerven kan blive dysfunktionel ved fysiske og følelsesmæssige kriser, chok og traumer. Ved længerevarende stress og et længerevarende overbelastet nervesystem.
Når vagusnerven er dysfunktionel over længere tid, falder produktionen af det positive signalstof i tarmhjernen/tarmsystemet. Her produceres 90 procent af det positive signalstof serotonin (“lykkehormon”), når maven får den rigtige næring og følelserne er i balance.
Der er indikationer på, at der er en forbindelse mellem dårligt tarmmiljø og depression og angst. Et dårligt tarmmiljø opstår ikke kun ved forkert kost men især ved længerevarende følelsesmæssig ubalance med svære følelser som fx vrede og aggression, angst og depression, vedvarende sorg, frygt og nervøsitet.)
Vagusnerven har direkte indflydelse på det parasympatiske nervesystem (hvil og fordøj). Denne indflydelse reduceres også, så det sympatiske nervesystem kommer på overarbejde.
Helbredsmæssige udfordringer, når vagusnerven er dysfunktionel:
Nakken betragtes som vores psykiske kontroltårn og den bliver anspændt, når kontrollen går for vidt, når vagusnerven er dysfunktionel eller din pude er dårlig for dig.
Sygdomme: spændingshovedpine, tinnitus, migræne, tyngde og træthed, som indirekte kan hænge sammen med problemer med maven og dårlige tarmbakterier som fx irritabel tyktarm, oppustethed, kramper, forstoppelse, infektioner.
I halsen kan vi gå med en klump og opleve at vi holder os tilbage fra at udtrykke følelser og tanker, eller u-filtreret at sige alt, hvad man tænker og føler.
Sygdomme: bindevæv, stofskifte, bronkier, svælg, bihuler, allergi, skjoldbruskkirtlen, tristhed, depression, forkølelse, udmattelse, astma, munddiarré, skulder- og halsproblemer. TMJ (klik lyde)
Lungerne er følelsesmæssigt forbundet med sorg og forladthedsfølelse.
Sygdomme: kan være astma, bronkitis, lav blodprocent. De er forbundet med vejrtrækningens dybde. I lungerne spiller vagusnerven derfor en central rolle for mange fysiske og psykiske lidelser.
Hjertet er forbundet med følelsesmæssig smerte bla. håb versus håbløshed, balance i at give og modtage. Desuden har hjertet psykisk en reference til de positive følelser og til intuition.
Sygdomme her kan være for højt eller for lavt blodtryk og stress, der bla. viser sig i en uregelmæssig hjerterytme. Immunforsvar, kredsløb (motion), astma, luftvejssygdomme, eksem,
Lever er forbundet med angst og vrede, følelse af magtesløshed, at føle sig uelsket og være selvkritisk versus styrke og tro på sig selv. Viljestyrke og handlekraft.
Sygdomme her kan være problemer med fordøjelse af såvel livets udfordringer som af føden. Leveren producerer galde, som består af fordøjelsesenzymer, der kan nedbryde fedt, så det kan optages. Når vi har problemer her, kan det udvikle spiseforstyrrelser. Desuden problemer med fordøjelsessystemet og slimhinder, depression, angst, irritabel tyktarm, allergier, influenza, anoreksi og bulimi, cancer.
Binyrerne består af binyrebark og har at gøre med produktion af vigtige hormoner, der blandt andet kontrollerer pulsen og blodtrykket. Sygdomme (opstår oftest i forbindelse med stress) kan være binyretræthed, der aktiverer salt- og sukkercravings samt stor træthed. Binyrebarkhormon-mangel kan udvikle muskelsvaghed, træthed, hovedpine, kroniske mavesmerter, lavt blodtryk og svimmelhed.
Nyrerne er følelsesmæssigt forbundet med evnen til at fordøje livet, som det er eller undertrykke følelserne. Mistillid, depression versus livsappetit, livsnydelse, glæde og fantasi. Selvværd, overdreven selvforkælelse versus fornægtelse af egne behov, selvagtelse, præstationsangst og fattigdomsbevidsthed (frygt for ikke at have nok.)
Sygdomme kan handle om for lidt og for meget mavesyre, væskeophobning, rygsmerter, forhøjet blodtryk, gigt og træthed.
Milten: En svækket milt kan føre til en følelse af overbelastning, træthed og stagnation af energi. For eksempel kan langvarig stress, overdreven tænkning eller bekymringer belaste milten betydeligt. Denne tilstand kan føre til spiseforstyrrelser som nedsat appetit og for hurtigt mæt.
Mave-tarmsystemet er ret vigtigt for vores fysiske og følelsesmæssige helbred: Her udmunder vagusnerven og her påvirkes dens indflydelse på krop og sind af et usundt tarmmiljø. Dette har vigtig indflydelse på vores hjerne, vores mentale helbred og generelle trivsel. Signaler fra vores tarmsystem sendes op i hjernen og centralnervesystemet, hvor den rammer vores humørcenter. Det er påvist, at problemer med tarmsystemet/tarmhjernen kan lede til angst og depression.
Ben og fødder: evnen og modet til at træde helhjertet ind i livet og tage skridt til at handle på ideer og forandringer. Tillid til livet versus livet er en kamp. God jordforbindelse, der gør at du kan stå fast i modgang og svære tider med indre stabilitet.
Du kan læse mere om vagusnerven HER