Clairvoyance
Clairvoyance til personlig vejledning og clairvoyant parsamtale
Clairvoyance
Har du spørgsmål i forbindelse med parforhold, nuværende eller evt. kommende, familieproblemer.
Eller om din arbejdssituation og evt. kolleger?
Måske er du i tvivl om jobskifte og om det job, du overvejer, er det rigtige for dig, i tvivl om du skal flytte – eller noget helt andet.
Du stiller de spørgsmål, du ønsker svar på, og jeg tuner hurtigt ind på energien i dit spørgsmål og svaret.
Ring eller send SMS for en clairvoyance online eller på telefonen. 22 80 05 38
Har du et enkelt spørgsmål, kan jeg hurtigt komme ind til svaret på dit spørgsmål, så du kan få mere klarhed på 15 min. for 200kr. Du kan naturligvis få mere tid, hvis der opstår flere spørgsmål i forbindelse med svaret.
Du kan også tage din partner eller en god ven/veninde med – eller måske en hel gruppe du holder af, som har udfordringer.
Clairvoyant parsamtale til hjerterelationer
Når du stiller dine spørgsmål til mig, modtager jeg beskeder fra min intuition, fra dit hjerte og dit højere selv.
I virkeligheden kender du selv svarene inderst inde. Det kan blot være en hjælp at få sat lidt mere lys og ord på, når det handler om relationer og tvivlsspørgsmål.
Nogle gange er det svært at tro på det eller formulere det, så det står helt klart for dig selv uden tvivl.
En claivoyant kan være en hjælp.
Svarene bliver formidlet videre til dig, og du kan stille flere spørgsmål hvis du har behov.
Mit speciale er at give en guideline til klarhed i dine valg og udfordringer i forhold til arbejde og karriereudvikling samt i familielivet. Nogle gange er hovedet et andet sted end følelserne og hjertet.
Her er nogle enkle guidelines til at indgå i hjerterelationer både til din familie, dine kolleger og venner såvel som din partner:
Det vil sige …
- At kunne se den andens perspektiv og være åben og rumme jeres forskellighed.
- At møde andre som du møder dig selv med venlighed og accept af den anden og jeres eventuelle uenigheder.
- At kunne blive hjemme i dig selv, uanset hvad den anden gør eller siger. Dvs. ikke overtale den anden til at se det fra din side, men blot vide at du er ok, at den anden er ok og uenighed er ok.
- At udtrykke dig fra et venligt sted, når der er noget, du ikke forstår eller ikke er enig i, uden at det bliver en indirekte kritik eller et forsøg på at få ret i din mening.
- Du kan også helt enkelt kalde det at elske dig selv. Med selvkærlighed kan du hvile i dit indre center af fred.
Familie og parforhold
- At få dybere indsigt i et parforhold/familieliv med udfordringer.
- At finde en vej tilbage til familien efter adskillelse og konflikt.
- At puste liv i et parforhold der er ved at blive trivielt og drukne i hverdagens gøremål.
- At træffe valg vedr. at starte eller afslutte et parforhold.
- Overvejelser om parathed til at få børn, at flytte eller blive skilt.
- At få klarhed i svære familierelationer og ro til at ændre energien imellem jer.
Det foregår som en slags samtale, hvor du kan stille spørgsmål undervejs. Jeg beder også om hjælp fra din guide til at vejlede. Du skal gerne kunne mærke i kroppen, at det føles rigtigt, og at du får en god fornemmelse under ”samtalen”. Noget du kan genkende.
Nogle gange kan budskabet eller det gode råd være overraskende. Så kan det være godt at lige mærke efter om det føles rigtigt. Jeg er ikke et sandhedsorakel og ønsker ikke at virke som sådan. Nogle gange er de beskeder, der gives lidt anderledes, end hvad spørger havde håbet på. Så bliver det mere praktisk spirituel vejledning.
Eksempel på job
En anden etnisk kvinde havde store problemer gennem flere år med at få job, trods høj uddannelse. Hun så andre kvinder i samme situation få job sådan uden videre. Hun ville gerne vide, hvorfor hun ikke også bare fik et job og gav tydeligt udtryk for at det føltes uretfærdigt. Mit svar var – kort sagt – at hun skulle starte et andet sted med sine ansøgninger. Jeg fik også et billede af, at hun skulle undervise børn/unge i Danmark og bruge sit fag på en praktisk måde. Det viste sig, at hun havde undervist sårbare unge, der hvor hun kom fra, men det blev fravalgt pga. sprogbarrierer. Hun ønskede et job, hvor hun kunne tale engelsk og fik en højere løn. Dette var klart en mulighed, men hun var nødt til at lægge et fundament først. Og det indebar sprogkurser og at starte et andet sted. Der så jeg jobbet. Vi kan nemlig ikke altid følge en slagen vej eller den mest direkte vej til det, hun var blevet opdraget til:
… høj uddannelse, godt betalt job, høj social position = anseelse i samfundet.
Måske ligger arbejdsglæden et helt andet sted. Så kan vi søge nok så meget uden at få det, vi ønsker os.
Familieliv
På samme måde hvis vi søger en partner at få børn med og vores fysiske og følelsesmæssige familiebaggrund er fyldt med svigt og konflikter. Det vil virke som en bremseklods, indtil vi har erkendt, de overbevisninger og frygt scenarier, der styrer vores valg og vores handlinger. Ellers bringer vi dem med os, og de virker som bremseklodser og potentielle konflikter og misforståelser i parforholdet.